DET ER NEMT AT SIKRE FAMILIEN JURIDISK

Skab tryghed med et testamente


  1. Oplys dine ønsker
    Fortæl, hvem der skal være dine arvinger via telefon eller vort særlige spørgeskema.

  1. Modtag et udkast
    Advokaten udfærdiger et udkast, baseret på dine ønsker, og sender dig det.

  1. Tilretning
    Herefter tager vi en snak i telefonen eller pr. e-mail om dine tilføjelser og spørgsmål.

  1. Det færdige testamente
    Du modtager det endelige testamente, parat til underskrift.

VI HAR GJORT DET LET FOR DIG

Hvordan ønsker du
at bestille testamente?

Jeg vil gerne ringes op

(Det koster ikke noget at spørge)

 

Hvad spørger vi dig om?

Opret dit testamente online her

  • Fast pris på 3.250 kroner
  • Skræddersyet dokument
  • Rådgivning pr. telefon eller e-mail
  • Testamentet skrives af 2 advokater

Bestil testamente online


LÆS HVAD VORES KUNDER SYNES OM OS

Vi har hjulpet
tusindvis af mennesker

“Til vores store glæde oplevede vi, at den moderne teknik med anvendelse af internettet blev fulgt op af flot personlig rådgivning og service. Kan varmt anbefales.”

Jette & Tom Rishøj, Solrød Strand

“Selvom det er via nettet, har der siddet nogle yderst kompetente personer i den anden ende som vidste hvad det drejede sig om og givet en personlig betjening.”

JS & AS

“Telefonmødet var rigtig godt til at afklare tvivlsspørgsmål og formuleringer.”

Christian Jensen, Næstved

“Via internettet kunne jeg selv i ro og mag sammensætte det som jeg ville og vide, at en advokat ville sige fra hvis det var forkert.

Anonym


Hvordan står din familie,
hvis du falder bort?

Det er i virkeligheden de færreste, som ikke har nogen grund til at oprette testamente. Denne gruppe omfatter først og fremmest alle, som skylder mere væk end de ejer, og som ikke regner med, at de nogensinde kommer til at eje en positiv formue.

Ugifte samlevende uden børn

Lever I papirløst uden børn, bør I oprette testamente til fordel for hinanden, da der ellers slet ikke er arveret mellem jer indbyrdes. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen.

Efter 2 års samliv skal der ikke betales tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem samlevende, men denne regel betyder ikke, at der automatisk opstår arveret efter mere end 2 års samliv. Arveretten kan kun opstå i kraft af et testamente.

Din samlever anses for din “nærmeste pårørende” på forsikringer og pensioner, hvis I venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen i to år. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for enhver af de pensioner og forsikringer, som du allerede havde før den 1.1.2008, så det er væsentligt, at du sørger for at indsætte din samlever som begunstiget på disse. Husk også ATP.

Læs mere her: Hvad bestemmer andre ugifte samlevende i deres testamenter?

Ugifte samlevende med fællesbørn

Lever I papirløst og I har kun fællesbørn, vil et testamente særligt være relevant, hvis I har købt fast ejendom. Fællesbarnet/-børnene arver den afdødes del af boligen og samleveren arver intet.

Ofte vil familiens bolig skulle sælges for at fællesbarnet/-børnene kan få udbetalt deres arv. Med et testamente vil arven til fællesbarnet/-børnene kunne reduceres til “tvangsarven” af afdødes værdier og derved sikres samleveren bedre. Den længstlevende af jer får med et testamente større økonomisk mulighed for at kunne blive boende i hjemmet.

Din samlever anses for din “nærmeste pårørende” på forsikringer og pensioner, eftersom I venter, har eller har haft et fælles barn. Dette gælder dog ikke for pensioner og forsikringer, som du allerede havde før den 1.1.2008, så det er væsentligt at du sørger for at indsætte din samlever som begunstiget på disse. Husk også ATP.

Læs mere her: Hvad bestemmer andre ugifte samlevende i deres testamenter?

Papirløst med et eller flere særbørn

Lever du papirløst og der er et eller flere særbørn, kan du med et testamente sikre den længstlevende af jer bedst muligt, ligesom der vil kunne bestemmes, hvorledes arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer dør. Børnene er kun arvinger efter deres biologiske forældre, ikke samleveren, medmindre et testamente oprettes.

Din samlever anses for din “nærmeste pårørende” på forsikringer og pensioner, hvis I venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen i to år. Dette gælder dog ikke for pensioner og forsikringer, som du allerede havde før den 1.1.2008, så det er væsentligt, at du sørger for at indsætte din samlever som begunstiget på disse. Husk også ATP.

Ægtefæller uden børn

Er du gift og barnløs, arver din ægtefælle automatisk alt, hvad du efterlader dig. Også barnløse ægtefæller bør imidlertid i de fleste tilfælde oprette et testamente, hvor de i fællesskab bestemmer, hvorledes arven skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort.

Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Gift med fællesbørn

Er du gift, og har du og din ægtefælle kun fællesbørn, kan I med et testamente sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven.

Den længstlevende ægtefælle beholder som udgangspunkt 3/4 af fællesboet (i såkaldt boslod og legal arvelod), mens afdødes børn får 1/4 til deling. Ved et gensidigt testamente kan lodden til ægtefællen stige til 15/16 (93,75%), således at afdødes børn kun skal dele 1/16 (6,25%).

Det er muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, men hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges med et testamente.

En anden vigtig grund til at oprette testamente kan være, at I ønsker at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at den ikke skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Gift med et eller flere særbørn

Er du gift, og der er et eller flere særbørn, er der ikke mulighed for at hensidde i uskiftet bo, medmindre afdødes særbørn udtrykkeligt giver samtykke til det. Erfaringsmæssigt vil mange ægtepar, der har kontakt til særbørnene have fordel af en løsning, hvor særbørnene giver forhåndssamtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Opretter du samtidig et gensidigt testamente, kan du sikre, at arven fordeles ligeligt mellem alle børnene og at arven gøres til børnenes særeje – et såkaldt “ligedelingstestamente“.Uden testamente vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig, alt efter hvem af jer, der dør først.

Er der dårlig kontakt til ét eller flere af børnene? Det kan være, at du ønsker at fordele arven på en særlig måde mellem børnene. Er det intentionen, at et eller flere af børnene skal arve mindst muligt, vil du i et testamente kunne begrænse arven til bestemte livsarvinger mest muligt – et såkaldt “sort får”-testamente. Kombineres testamentet med en ægtepagt, vil det sikre længstlevende mod at skulle af med mere end højst nødvendigt til førstafdødes børn, idet den samlede arv til førstafdødes børn vil kunne nedsættes til 1/32 af hele fællesboet (forudsat, at I ejer lige meget). Siden 1.1.2008 er denne type “supplerende ægtepagt” dog blevet mindre almindelig, fordi et testamente i sig selv ofte vil være tilstrækkeligt.

Skal alt gå til egne børn? Mange ægtefæller har været gift før – og begge har måske også børn fra tidligere forhold. I sådanne familieforhold vil man kunne have brug for en løsning, hvor man har fuldstændigt særeje under ægteskabet og tillige i et testamente giver afkald på arv efter hinanden, således at ens egne børn arver alt straks ved ens død. Børnenes arv kan ved samme lejlighed gøres til deres særeje.

For at sikre ægtefællen mod at skulle “gå fra hus og hjem”, kan man eventuelt i testamentet bestemme, at længstlevende skal have en brugsret til huset, indboet, bilen mv. så længe vedkommende ønsker det. Dette kaldes en “50+”-løsning. Ovennævnte eksempler tjener til at illustrere løsninger, som er gennemtænkte og velafprøvede blandt vores klienter. Hvert enkelt dokument bliver via MinAdvokat tilpasset til netop dine familieforhold og intentioner. Du er altid velkommen til at sende en e-mail og få et (gratis) bud på, hvilken type testamente, der ville passe til din familiesituation.

Enlig uden børn

Er du enlig uden børn, vil arven efter dig i de fleste tilfælde tilfalde dine forældre, og i anden række dine søskende eller disses børn. Ønsker du en anden fordeling af arven kan du frit oprette testamente, da de netop nævnte arvinger ikke er tvangsarvinger.

Du kan fx. begunstige nogle bestemte af dine familiemedlemmer, som du føler dig mest knyttet til eller som har mest behov for begunstigelsen. Du kan eventuelt også vælge at begunstige velgørende institutioner, som kan modtage arv uden boafgift. Læs evt. mere om den såkaldte “30%-løsning“.

Enlig med børn

Er du enlig med børn, er det strengt taget ikke særligt nødvendigt at oprette testamente. Dine børn vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig, og det svarer til, hvad langt de fleste ønsker. Hvis du imidlertid ønsker, at arven efter dig skal være dine børns særeje – og det ønsker langt de fleste – bør du oprette et testamente, som bestemmer dette.

Andre situationer der kræver testamente

Der kan være andre situationer, hvor et testamente kan være relevant – her er nogle eksempler:

  • Du ønsker, at bestemte arvinger skal arve bestemte ting (såkaldte genstandslegater)
  • Du ønsker at støtte en god sag via testamente – almennyttige organisationer, såsom Ældre Sagen, betaler ikke boafgift af arv.
  • Du ønsker at begrænse en arvings frie rådighed over arven (såkaldt båndlæggelse).
  • Du ønsker at tilkendegive dine ønsker om, hvem der skal overtage forældremyndigheden over børnene, såfremt begge forældre dør før børnene fylder 18 år (såkaldt børnetestamente).
  • Har du allerede oprettet et testamente med en særejebestemmelse vedrørende arven, gør du klogt i at ændre dette testamente, hvis det er oprettet før d. 01.10.1990.

Du skal være opmærksom på, at testamenter som udgangspunkt ikke regulerer udbetalinger fra forsikringer og pensioner.


Begynd dit testamente her

14 dages returret