Testamente med særeje

“Særeje” er en beskyttelse af arven – så den ikke skal deles, hvis arvingen eksempelvis senere skal skilles.

Når du/I opretter et testamente, er der mulighed for at indføje en bestemmelse om særeje i testamentet.

Det vælger langt de fleste – der er en særejebestemmelse i to ud af tre testamenter. For nogen er særejebestemmelsen den primære årsag til, at de opretter testamente.

En bestemmelse om særeje kan indsættes i testamentet, uanset hvordan du/I i øvrigt ønsker at fordele arven.

Særeje betyder kort fortalt, at arven ikke deles med arvingens ægtefælle ved skilsmisse.

Du kan vælge mellem 3 særejetyper i dit testamente:

Du har derudover mulighed for at vælge, hvorvidt særejet senere skal kunne ophæves af modtageren eller ej.

Hvad er forskellen mellem de tre særejetyper?

Beskyttelsen af arven kan ret beset blive relevant i to tilfælde, nemlig i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

De tre særejetyper har det fællestræk, at arven ikke deles med arvingens ægtefælle ved skilsmisse.

Forskellen består i, hvad der skal ske med arven, hvis arvingen dør FØR sin ægtefælle, og i øvrigt efterlader sig børn.

De tre særejetyper har samme virkning ved skilsmisse (ingen deling), men forskellige virkninger, hvis arvingen dør før sin ægtefælle.

Nedenfor er de tre særejeformer beskrevet – du kan alternativt se en uddybende video om de tre særejetyper, hvor advokat Ulrik Grønborg forklarer om forskellen.

1. Kombinationssæreje

Hvis du primært ønsker at sikre, at arven skal være særeje for arvingen i tilfælde af, at vedkommendes ægteskab måtte ende med separation/skilsmisse, kan du vælge den særejeform, der hedder “kombinationssæreje”.

Kombinationssæreje er skilsmissesæreje, der dog bliver til fuldstændigt særeje, hvis arvingen overlever sin ægtefælle. Kombinationssæreje er med andre ord en “forbedret version” af skilsmissesæreje til gavn for arvingen, og man anvender derfor ikke skilsmissesæreje i testamenter længere.

Kombinationssæreje sikrer særeje ved skilsmisse, men stiller samtidig arvingens ægtefælle gunstigt, såfremt arvingens ægteskab ophører ved, at arvingen dør før sin ægtefælle.

Ægtefællen vil i den situation få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.

2. Fuldstændigt særeje

En alternativ mulighed er særejeformen “fuldstændigt særeje“, der er en skærpelse i forhold til ovennævnte kombinationssæreje: Vælges fuldstændigt særeje, vil arven være særeje ved såvel separation, skilsmisse og ved arvingens dødsfald. Arvingens ægtefælle arver 1/2 af det fuldstændige særeje, mens arvingens børn vil modtage den anden 1/2 af det fuldstændige særeje.

Arvingens ægtefælle har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med arvede midler, der er fuldstændigt særeje, så de arvede særejemidler vil skulle udredes straks ved arvingens død.

3. Fuldstændigt særeje med succession

En tredje mulighed er at vælge “fuldstændigt særeje med succession“: Arven er fuldstændigt særeje og vil ikke skulle indgå i bodelingen ved hverken separation, skilsmisse eller død. Ved arvingens død vil den del af arven, der er friarv, gå videre til en modtager, som testatorerne i forvejen har udpeget, uden at skulle deles med arvingens ægtefælle.

Kun den del af arven, der er tvangsarv, vil arvingens ægtefælle modtage halvdelen af, svarende til 1/8 af hele arven. Arvingen er desuden forhindret i at testere over friarven, idet de arvede midler vil tilfalde den/de personer, som du har valgt i testamentet.

For alle tre ovennævnte valgmuligheder vil det gælde, at arvingen frit vil kunne råde i levende live over den arv, som arvingen har modtaget fra dig. Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i det omfang arven efter dig ikke er forbrugt, når arvingen dør.

Hvad nu, hvis der ikke er en bestemmelse om særeje i testamentet?

Hvis man ikke ønsker, at arven skal være særeje, kan man undlade at indsætte bestemmelse herom i testamentet.

Ophører arvingens ægteskab senere på grund af separation/skilsmisse, vil arven indgå i bodelingen og blive delt ligeligt mellem ægtefællerne. Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, vil ægtefællen få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.

Du kan se en uddybende video om forskellen mellem de tre særejeformer i testamenter.

P.S. Når du bestiller et testamente på MinAdvokat.dk har du mulighed for at bestemme, hvilken type særeje, arven skal være – og du kan få rådgivning om, hvilken type særeje, der passer bedst til dine ønsker.

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten