Video: Forskellen mellem de tre typer særeje i testamenter

En bestemmelse om særeje i testamentet “beskytter” arvingen mod, at arven skal indgå i delingen, hvis arvingen senere måtte blive skilt fra sin ægtefælle.

Du kan vælge at lade arven til én speciel person være særeje, eller at arven til samtlige arvinger skal være særeje. Du har derudover mulighed for at vælge, hvorvidt særejet senere skal kunne ophæves af modtageren eller ej.

Du kan læse mere om forskellen mellem de tre særejetyper i testamenter, hvis du ikke allerede har gjort det – eller du kan se advokat Ulrik Grønborg uddybe emnet i en video om særejetyper:


Hvad nu, hvis der ikke er en bestemmelse om særeje i testamentet?

Hvis man ikke ønsker, at arven skal være særeje, kan man undlade at indsætte bestemmelse herom i testamentet. Arven indgår derved i formuefællesskabet, hvis arvingen er gift – dvs. arven bliver delingsformue/fælleseje.

Arven vil stadig kun tilhøre arvingen – ægtefællen “ejer” ikke halvdelen.

Ved ægteskabets ophør på grund af separation/skilsmisse, vil arven indgå i bodelingen og blive delt ligeligt mellem ægtefællerne. Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, vil ægtefællen få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.

Er en ægtepagt om særeje det samme som et testamente med særeje?

Et ægtepar kan oprette en ægtepagt om særeje. Den har virkning i deres eget ægteskab. Hvis man indsætter en særejebestemmelse i et testamente, har det ikke virkning for en selv – særejet har virkning for arvingerne i deres ægteskaber.

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten