Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Digitale konti ved dødsfald

Hvad sker der med dine digitale profiler, når du går bort?

I nyere tid er danskernes liv i stor grad blevet påvirket af digitalisering. Det betyder, at en stor del af de flestes sociale liv til dels er rykket over på sociale medier. Ved en persons død bliver der efterladt digitale aftryk, som ikke automatisk bliver slettet ved dødsfald.

Læs mere om adgang til afdødes digitale post →

Det er de nærmeste pårørende, som skal overveje, hvad der skal ske med afdødes sociale medier, digitale fotoalbum, e-mailkonti og lignende. Det kan være en uoverskuelig opgave, hvis afdøde ikke selv har taget stilling til, hvad der skal ske.

Digitale konti hos eksempelvis Apple, Facebook og Google anses som personlige og private. Sådanne digitale konti er derfor som udgangspunkt ikke en del af dødsboets aktiver, der kan overtages af arvingerne. Dette kan være problematisk, da manglende adgang til sådanne konti kan medføre, at vigtige oplysninger, herunder digitale minder og vigtige dokumenter og billeder forsvinder for altid.

Du kan nedenfor læse mere om, hvordan du lukker afdødes digitale konti →

Hvordan undgår du at blive et ”digitalt spøgelse”?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at digitale konti ikke forsvinder automatisk, når en person går bort. Det kan være et større projekt at få lukket alle afdødes konti – og i nogle tilfælde er det ikke muligt.

Du bør derfor gøre dig nogle overvejelser over, hvad der skal ske med dine digitale spor, når du engang går bort. I modsat fald kan du risikere at blive et digitalt spøgelse med en risiko for identitetstyveri.

Gør sletning af dine digitale spor lettere for dine pårørende

Der findes flere muligheder for at lette arbejdet for afdødes pårørende, når det kommer til håndteringen af digitale medier:

  1. Udfyld et dokument med digitale minder: Du kan overveje at skrive oplysningerne ned om dine brugernavne og kodeord på et papir. Papiret kan du gemme et sikkert sted, så det bliver fundet ved din død. På denne måde kan dine pårørende logge sig ind på din bruger og sørge for det fornødne.
  2. Udpeg dine pårørende som kontaktperson på de sociale medier: De fleste sociale medier tilbyder muligheden for at udpege en kontaktperson, der kan få adgang til dine konti, når du er gået bort. Det gør det nemmere at lukke dine konti og gemme det, som skal bevares.
  3. Del dine loginoplysninger med dine tætteste pårørende: Du kan, mens du er i live, dele dine loginoplysninger med dine nærmeste pårørende. Det skal dog være personer, som du stoler meget på, da de ved hjælp af oplysninger vil kunne tilgå meget personlige og private oplysninger.

Du kan også her læse mere om hvordan et dødsbo behandles →

Afdødes sociale medier

Sådan lukker du afdødes konti på sociale medier:

De fleste virksomheder bag de mest populære sociale medier, har lavet en fremgangsmåde til, hvordan man lukker afdøde personers digitale brugere.

Inden du går i gang med at lukke en konto, skal du oftest have følgende oplysninger klar for at kunne dokumentere dødsfaldet og bekræfte, hvem de pårørende er:

  1. Kopi af dødsattesten
  2. Dokumentation for din relation til afdøde
  3. Billede-ID på dig
  4. Skifteretsattest fra Skifteretten

Du kan nedenfor læse nærmere om, hvordan du lukker afdødes bruger hos de mest populære sociale medier.

Får du hjælp fra en dødsboadvokat til at stå for dødsbobehandlingen, vil advokaten kunne sørge for, at afdødes digitale konti bliver lukket. 

Du kan her læse mere om priser for dødsbobehandling →

Vi samarbejder om bobehandlingen

Dødsbobehandling kan være kompliceret. Med en dødsboadvokat kan du sikre, at alt går rigtigt til. MinAdvokat er specialister i arveret, så du er i trygge hænder.

1. Udfyld kontaktformularen

Når du har udfyldt kontaktformularen, vil advokaten kontakte dig for at aftale et uforpligtende telefonmøde med dig.

2. Telefonmøde med advokaten

På telefonmødet kan du stille alle dine spørgsmål, og advokaten vil fortælle dig om dine muligheder.

3. Boet behandles

Advokaten står for dødsbobehandlingen, som fx salg og opgørelse af boets aktiver og passiver. Du bliver løbende holdt orienteret.

4. Boopgørelsen færdiggøres

Når boets aktiver og passiver er opgjort udarbejder advokaten en boopgørelse, som viser arvens fordeling og afgifter.

5. Boopgørelsen godkendes

Boopgørelsen sendes først til din godkendelse. Herefter fremsendes den til Skifterettens og Skattestyrelsens gennemgang.

6. Udbetaling af arv

Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen kan arven udbetales til dig. Samtidig betales eventuelle afgifter.

Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen

MinAdvokat tilbyder advokatbistand til dødsbobehandlingen til en fast lav pris.

Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846 
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.

Hvordan får jeg lukket en profil på Facebook ved dødsfald?

Facebook tilbyder to forskellige løsninger i forhold til, hvad der skal ske med afdødes Facebook-profil:

  1. Du kan vælge at lave profilen om til et mindesmærke for den afdøde.
  2. Du kan vælge at profilen lukkes.

1. Facebookbruger skal være et mindesmærke

Hvis du ønsker at afdødes Facebookprofil skal laves om til et mindesmærke, skal du anmode Facebook om dette.

Afdødes Facebook-profil bliver bevaret samtidig med, at det forhindres, at andre kan logge ind på profilen og begå identitetstyveri. Foran brugerens navn vil der stå ”Til minde om”.

Hvis du på forhånd er blevet ”eftermælekontakt” for den afdøde selv, vil du kunne administrere profilen. Er der ikke valgt en eftermælekontakt, vil ingen kunne foretage sig noget aktivt med brugeren.

Du kan her finde anmodningsblanketten til at gøre Facebook-profilen til et mindesmærke.

2. Facebookprofilen skal lukkes

Skal afdødes facebook profil lukkes ned, skal man bruge en særlig anmodning via Facebooks hjemmeside. Anmodningen skal udfyldes korrekt, hvilket blandt andet vil sige, at der skal vedlægges officiel dokumentation for dødsfaldet – eksempelvis dødsattesten.

Du kan her finde anmodningen for at slette en facebookkonto tilhørende en afdød.

Sådan lukker du afdødes Instagram profil

Instagram er ejet af Meta, som også ejer Facebook. Du har derfor samme muligheder med afdødes Instagramkonto som med afdødes facebookkonto. Det vil sige, at du kan vælge at lukke kontoen eller gøre den til et mindesmærke.

1. Instagramkontoen skal være et mindesmærke.

Ønsker du at omdanne afdødes Instagram profil til et mindesmærke, skal du anmode Instagram om dette igennem en formular. Du skal samtidig sende dokumentation for, at brugeren er afgået ved døden. Du får ikke lov til at administrere afdødes instagram.

Du kan her sende anmodningen om mindesmærke (kræver login).

2. Instagrambrugeren skal slettes

Skal afdødes konto hos Instagram slettes skal du sende en anmodning om dette.

Du kan lukke kontoen her (kræver login).

Hvordan lukker man en Linkedin profil ved dødsfald?

For at slette afdødes Linkedin-profil skal du udfylde en formular. Du skal samtidig oplyse nærmere om dødsfaldet. Dette kan eksempelvis ske ved hjælp af skifteretsattesten eller dødsattesten.

Tryk her for at fjerne en bruger på Linkedin.

Luk afdødes Twitter (X)-profil

For at lukke en Twitterbruger skal den ansvarlige for dødsbobehandlingen kontakte Twitter. Dette sker via en kontaktformular. Herefter kontakter Twitter kontaktpersonen pr. e-mail med instrukser til, hvad der skal ske.

Twitter skal modtage dokumentation for dødsfaldet (ved kopi af dødsattesten), kopi af dit billede-ID samt et dokument, der redegøre for din person og dit forhold til afdøde. Det kan eksempelvis være ved hjælp af den officielle skifteretsattest. Informationerne skal sendes med et fysisk brev til Twitters adresse i Californien.

Du kan finde kontaktformularen her.

Sådan lukker du afdødes e-mailkonti

Der findes et utal af forskellige e-mailkonti. Nedenfor kan du læse, hvordan du kan lukke e-mailkonti hos de mest populære steder i forbindelse med et dødsfald:

Kan jeg lukke afdødes Google-konto?

Havde afdøde en google-konto – for eksempel en @gmail.com konto – skal du anmode Google om dette. Det kræver, at du udfylde en kontaktformular og vedhæfter dokumentation for dødsfaldet samt en kopi af dit billed-ID. Dokumentationen skal være oversat til engelsk.

Du kan her sende en anmodning vedrørende en afdød persons Google konto.

Sådan lukker du Yahoo-konti

Skal du lukke en konto hos Yahoo, bliver du nødt til at sende et fysisk brev til Yahoos adresse i Reston i USA. Vedlagt brevet skal du sende en dokumentation for, at du må handle på dødsboet vegne og en kopi af dødsattesten.

Du kan her læse mere om, hvordan lukker man en Yahoo-bruger.

Hvordan får jeg lukket en Hotmail eller Outlook konto fra Microsoft?

Microsoft har en række forskellige mailkonto: @outlook.com, @outlook.dk, @hotmail.com, @ hotmail.dk, @live.com.

Kender du afdødes legitimationsoplysninger til kontoen, kan du lukke kontoen ved hjælp af disse oplysninger.

Hvis du ikke kender legitimationsoplysningerne behøver du som udgangspunkt ikke at foretage dig noget. Kontoen vil nemlig blive lukket automatisk efter to års inaktivitet.

Vil du gerne have adgang til kontoen skal du have juridisk assistance. Microsoft kræver formelt at modtage ”en gyldig stævning eller en retskendelse” for at overveje, om de vil give adgang til en afdød brugers oplysninger.

Du kan her læse mere om Microsofts politik om afdødes konti.

Få professionel hjælp til dødsbobehandlingen

MinAdvokat tilbyder advokatbistand til dødsbobehandlingen til en fast lav pris.

Du kan også ringe til os alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf. 8618 6846 
eller skrive direkte pr. e-mail til kk@askt.dk.

Kan man få adgang til afdødes Digitale Post?

I Danmark findes der tre forskellige digitale postkasser, hvor man kan få post fra det offentlige. Det er e-Boks.dk, Mit.dk og borger.dk.

Alle løsningerne har det til fælles, at alle adgange til postkasserne bliver slettet så snart en borger er gået bort. Dette gælder uanset, om pårørende tidligere har haft adgang til den digitale post. Det betyder, at det offentlige automatisk stopper med at sende digital post til afdøde.

Private virksomheder kan dog stadig sende digital post til afdødes E-boks og Mit.dk. Det kan derfor være nødvendigt at få adgang til disse postkasser.

Du kan her læse mere, om hvad du skal gøre efter et dødsfald 

Hvordan får du adgang til e-Boks?

e-Boks sletter automatisk alle adgange til postkassen, når en person går bort. Det gælder både afdødes adgang og øvrige personer med læseadgang.

Hvis afdødes pårørende ønsker adgang til den pågældendes e-Boks, skal man udfylde en onlineformular samt fremsende en kopi af skifteretsattesten. Herefter får kontaktpersonen adgang via den pågældendes egen e-Boks ved hjælp af læseadgangen.

Du kan her udfylde onlineformularen.

Adgang til afdødes post på Mit.dk

Det skal være kontaktpersonen for dødsboet, der anmoder om adgang til afdødes post på Mit.dk. Det kan være den efterlevende ægtefælle, afdødes arvinger eller dødsboadvokaten, der håndterer dødsboet.

Anmodningen skal indeholde skifteretsattesten samt navn og adresse på kontaktpersonen.

Du kan på deres hjemmeside læse nærmere om adgang til afdødes digitale post.

Adgang til afdødes digitale post på Borger.dk

Det er kontaktpersonen for dødsboet, der kan få adgang til afdødes digitale post fra offentlige myndigheder. Kontaktpersonen får adgang igennem sin egen Digital Post i form af læseadgang til afdødes postkasse.

Du kan her anmode om adgang til Digital Post.

Gratis telefonmøde med en dødsboadvokat

MinAdvokat tilbyder et gratis telefonmøde med arvingerne, om hvordan de bedst kan komme videre med dødsboet.

Udfyld nedenstående kontaktformular for at blive ringet op.

Du kan ringe alle hverdage ml. kl. 9-15 på tlf.: 8618 6846 eller skrive pr. e-mail: kk@askt.dk.

Medlem af advokatsamfundet
Anbefalet af FamilieAdvokaten.dk
Vores advokatkontor
Klaus Kjær

Klaus Kjær

Advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: kk@askt.dk