Særeje for arv og gave

særeje for arv og gave i blandt andet ægtepagt

Bestemmer man, at en arv eller gave skal være særeje for modtageren, betyder det, at arven/gaven ikke skal deles med modtagerens ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Når der efterlades arv eller gave til en person, er det ofte med et ønske om, at arven/gaven skal skabe glæde og komme modtagere til gode. Derfor kan arvelader/gavegiver bestemme særeje over gaven/arven.

Dette kaldes ”tredjemandsbestemt særeje”.

Konsekvenser af en særejebestemmelse

Særeje vil være til gavn for modtageren i tilfælde af senere separation eller skilsmisse. Dermed har en bestemmelse om særeje som konsekvens, at der kan opstå en skævhed mellem ægtefællerne, hvis den ene har fået arv med særejeklausul og den anden har fået arv uden særejeklausul.

Eksempel: Manden har arvet 1.000.000 kr. fra sine forældre med klausul om særeje. Hustruen har over en årrække fået en serie gaver på i alt 250.000 kr., uden at hendes forældre har overvejet særeje. Bliver ægtefællerne skilt, uden at have oprettet ægtepagt, kan manden beholde sine 1.000.000 kr., mens hustruen skal aflevere halvdelen af sine 250.000 kr. til manden.

Ægtefæller kan også selv bestemme særeje

Har kun den ene ægtefælle modtaget arv/gave med klausul om særeje, kan ægtefællerne – hvis de ønsker det – skabe en balance ved selv indbyrdes at aftale særeje for gaver og arv ved at oprette ægtepagt.

Hvis ægtefællerne er enige om, at al arv og samtlige gave bør holdes udenfor delingen – måske med at ønske om at pengene ”bliver i familien” – kan de oprette en ægtepagt om særeje for gave og arv fra tredjemand. Tilføjelsen om ”tredjemand” sikrer, at gaver og arv ægtefællerne imellem ikke er omfattet af særejet.

Ægtefællernes øvrige formue indgår fortsat i formuefællesskabet, og vil derfor blive delt i overensstemmelse med de almindelige regler – medmindre der bestemmes andet i ægtepagten.

Konsekvenserne af tredjemandsbestemt særeje

Uanset om særejet over arv og gave er aftalt mellem ægtefællerne eller bestemt af arvelader/gavegiver, kan ægtefællerne forbruge arven/gaven som de ønsker. En særejeklausul forhindrer altså ikke modtageren i at forbruge pengene på f.eks. en fælles rejse. Modtageren må dog ikke forære de modtagne særeje til ægtefællen, da det vil stride imod giverens bestemmelse om særeje.

Ægtefællerne må heller ikke ophæve bestemmelsen om særeje og gøre det modtagne til delingsformue (fælleseje), da det også vil stride mod den trufne særejebestemmelse. Kun hvis giveren har indsat en bestemmelse om, at modtageren har ret til at ændre eller ophæve bestemmelsen om særeje, kan modtageren lovligt overføre sit særeje til delingsformue.

Hvilken særejetype skal I vælge?

Uanset om der vælges kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, vil det medføre, at arven/gaven uden deling i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Forskellen viser sig først ved dødsfald. Skal modtagerens ægtefælle modtage mest muligt af arven/gaven og kunne sidde i uskiftet bo, vælges kombinationssæreje. Skal modtagerens børn i stedet straks have en stor del af arven/gaven, vælges fuldstændigt særeje.

Man bør undgå den særejetype, der kaldes skilsmissesæreje, da den har uheldige konsekvenser for modtageren ved modtagerens ægtefælles død. Denne fælde ved skilsmissesæreje er årsagen til, at skilsmissesæreje (uden den vigtige tilføjelse om kombinationssæreje) ikke har været anvendt i praksis siden år 2000.

           Diagram om kombinationssæreje og fuldstændigt særeje

 

Hvilken særejetype passer til vores situation?

Er du/I i tvivl om valget af rette særejetype og retsvirkningerne af særeje, er du/I velkommen til at ringe eller skrive til os. Det koster ikke noget at spørge – vi hjælper gerne.

Kontakt os her

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten