Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-16)

Hvilken type særeje skal man vælge i sin ægtepagt?

Når man som par aftaler, at man vil have særeje i sit ægteskab, indgår man en aftale om, hvad der ikke skal deles, såfremt man en dag måtte blive separeret eller skilt.

Ved at indgå en aftale om særeje, kan man opnå lige nøjagtigt den deling, man finder retfærdig i tilfælde af, at ægteskabet senere skulle gå i stykker. Aftalen skal stå i en “ægtepagt” og tinglyses for at være gyldig.

Særeje om alle ting?

Man kan vælge, at særeje skal omfatte alle ens nuværende ejendele, samt alle ens fremtidige erhvervelser. Når særejet omfatter samtlige ejendele, kaldes det rent særeje, og betyder i praksis, at ”mit er mit og dit er dit” – ligesom når man er ugift samlevende.

Dette er erfaringsmæssigt det mest udbredte særejeomfang i praksis. 

Rent særeje er ikke det samme som særejetypen “fuldstændigt særeje” (som er beskrevet nedenfor).

Man kan også vælge kun at lade udvalgte ejendele være særeje:

Alt, hvad man hver især ejer på nuværende tidspunkt kan gøres til særeje – mens alt, hvad der erhverves fremover skal være fælleseje.

Alt, hvad man måtte modtage i arv eller gave fra tredjemand (forældre osv.) skal være særeje – resten skal være fælleseje

En brøk på f.eks. 80 % af ens værdier kan gøres til særeje – 20 % skal i givet fald tilhøre en som delingsformue

En genstand, f.eks. ens faste ejendom, virksomhed, arvesmykker, aktier m.v. kan gøres til særeje – resten skal være delingsformue.

En pengesum, f.eks. de første 200.000 kr. af friværdien i ens hus, skal være særeje.

Særejet kan tidsbegrænses, eller (bedre) aftrappes løbende og ophæves, når der er gået f.eks. 20 år.

Skønt loven ikke tillader, at man frit må aftale enhver form for særeje, er der dog mange muligheder for at sammensætte en særejeform, der passer til ens ønsker – ovennævnte er blot nogle af mulighederne.

Tre særejeformer

Man kan vælge mellem tre særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Ved skilsmisse og under ægteskabet er de tre særejeformer helt ens: Der skal ikke ske deling af særejet.

Forskellen viser sig kun i tilfælde af dødsfald: Har man valgt fuldstændigt særeje, forbliver den afdødes værdier særeje ved død. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne.

Fuldstændigt særeje medfører også, at den længstlevende ægtefælle får en mindre andel af den afdødes værdier.

Fuldstændigt særeje var tidligere den mest udbredte særejeform. I dag er det mere udbredt at vælge kombinationssæreje – eller mere præcist ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”.

”Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje” er den fulde juridiske betegnelse for den særejeform, som i praksis er mest populær i Danmark.

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje betyder, at skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje for den af jer, som bliver længstlevende. Det er da kun den førstafdødes skilsmissesæreje, som bliver delingsformue ved død. 

Dette er særdeles begunstigende for den længstlevende enke eller enkemand – derfor navnet “ægtefællebegunstigende” kombinationssæreje.

Hvilken type særeje skal man vælge i sin ægtepagt?

Hvilken særejetype skal man så vælge? Man skal som klar hovedregel vælge kombinationssæreje.

Undtagelser:

Der er følgende 2 situationer, hvor man skal vælge fuldstændigt særeje. Begge situationer vedrører parrets ønsker til, hvad der skal ske med deres midler ved dødsfald:

  1. Hvis man ikke ønsker at arve fra hinanden
    Hvis en eller begge ønsker at sikre egne (sær-)børn bedst muligt ved død – på bekostning af, at arven til ægtefællen nedsættes (“50+ løsningen“).
    Ægtefællen kan endda give arveafkald som supplement til det fuldstændige særeje. Uanset hvad, vil det i denne situation være påkrævet at oprette et testamente samtidig med ægtepagten om fuldstændigt særeje.
  2. Hvis den ene ægtefælle (typisk manden) har stor gæld 
    Har manden en stor gæld, ses det ofte, at han intet ønsker at arve fra hustruen, da det arvede blot vil gå til hans kreditorer. Manden kan give arveafkald som supplement til det fuldstændige særeje. Uanset hvad, vil det i denne situation være påkrævet at oprette et testamente samtidig med ægtepagten om fuldstændigt særeje.

Vælger man fuldstændigt særeje, er det med andre ord meget udbredt, at man samtidig opretter et fælles testa­­mente og giver helt eller delvist arveafkald. 

Formålet med overhovedet at vælge fuldstændigt særeje opnås (ofte) kun, hvis man supplerer ægtepagten med et arveafkald.

Sådan får man særeje

Særeje kræver, at begge ægtefæller er enige om det og indgår en aftale i form af en ægtepagt.

Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.750.

Man kan også få særeje ved arv, hvis der i et testamente er bestemt, at al arv skal tilhøre arvingen som særeje.

Ofte er der i testamentet indsat en bestemmelse om, at arvingen kan ophæve bestemmelsen om særeje, hvis arvingen ikke ønsker at have særeje – nogle gange skal arvingen dog være fyldt f.eks. 50 år eller have været gift i f.eks. 10 år før særejet må ophæves. Er der ikke indsat en bestemmelse om, at særejet må ophæves, betyder det, at arvingen ikke må ophæve det.

Læs også brevkassesvaret om “jeg har gæld – bør vi få særeje i vort ægteskab?“.

Opret ægtepagt for kr. 3.750,00.

14 dages returret

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten