Særeje om virksomhed

Virksomhedsejere bør altid overveje om de ønsker en ægtepagt om særeje. Såfremt der ikke oprettes ægtepagt, skal virksomhedens værdi deles, hvis ægteskabet ophører på grund af separation eller skilsmisse.

Kapitalselskab

Er du ejer eller medejer af et kapitalselskab, kan du gøre holde selskabet uden for deling ved skilsmisse, hvis du gør dine kapitalandele – anparter, aktier – til særeje.

Det vil typisk være i selskabets interesse, at dets ejere har særeje om deres ejerandele. Det kan nemlig også påvirke selskabet (og de øvrige ejere), hvis en af ejerne skal finde midler til at betale sin eks-ægtefælle halvdelen af værdien af ejerandelen.

Ofte vil der i ejeraftaler være en bestemmelse om, at alle ejerne forpligter sig til at oprette en ægtepagt om særeje vedrørende sin andel af firmaet.

En sådan aftale binder dog ikke ejernes ægtefæller – det er op til ægtefællerne, om de vil underskrive en ægtepagt om særeje i deres ægteskab. Det er ikke usædvanligt, at ejerens ægtefælle også får særeje om et aktiv ved samme lejlighed.

Eksempel:  Manden ønsker særeje om sin ejerandel af en tandlægeklinik til en anslået værdi af 500.000 kr. efter skat. Hustruen får til gengæld særeje om hele eller dele af friværdien i huset, som hun er tinglyst eneejer af.

Ægtefæller bør også overveje, om indtægterne af særejet (udbytte) behøver at være særeje. Typisk er det uden betydning for firmaet og de øvrige ejere, hvorvidt udbetalt udbytte er særeje eller delingsformue for de enkelte ejere.

Anpartsselskab (ApS)

Din ejerandel i et anpartsselskab er dine anparter. Du bedes derfor ved bestilling af ægtepagt oplyse antallet af anparter samt deres nominelle værdi.  Eksempelvis 125 styk anparter med en nominel værdi på 1.000 kr. pr. styk.

Er der ikke udstedt anpartsbeviser i din virksomhed eller har anparterne ingen stykstørrelse, bedes du blot angive selskabets samlede anpartskapital.

Har du problemer med at fremskaffe ovenstående oplysninger om dit selskab, kan du blot angive selskabets cvr.nr.

Selskabets markedsværdi er ikke det samme som dens nominelle/pålydende værdi.

Aktieselskab (A/S)

Din ejerandel i et aktieselskab er dine aktier. Du bedes derfor oplyse hvor mange aktier du ejer samt deres nominelle værdi.

Personlig ejet virksomhed

Er du ejer eller medejer af en personlig ejet virksomhed, kan du gøre virksomhedens aktiver og passiver til særeje.

Særejet vil være knyttet til en bestemt dato, således at særejet omfatter samtlige de til virksomheden pr. dato hørende aktiver og passiver. Denne dato vil sædvanligvis være datoen for seneste årsregnskab, og det er derfor vigtigt, at begge ægtefæller er bekendt med årsregnskabet.

En bestemmelse i ægtepagten om, at indtægter og surrogater fra virksomheden også vil blive særeje vil dog betyde, at også fremtidige erhvervelser og hvad der træder i stedet for særejet, vil blive omfattet.

Det er væsentligt at virksomhedens aktiver holdes adskilt fra de personlige aktiver, såfremt særejet skal kunne håndhæves i praksis.

Ofte vil det være relevant at overveje, om der skal aftales rent særeje – dvs. særeje om alt, ikke bare firmaet – i ægteskabet. Så er der ingen risiko for sammenblanding af delingsformue og særeje.

Interessentskaber (I/S)

Er du medejer af et I/S bedes du oplyse din ideelle ejerandel af virksomheden, dvs. hvor mange procentdele af virksomheden du ejer. Du kan også oplyse om virksomhedens adresse, samt om den drives fra lejede lokaler.

Iværksætterselskab (IVS)

Er du eneejer af selskabet og har du kun indskudt den lovpligtige minimumsstartkapital på 1 kr., behøver du blot oplyse selskabets cvr.nr.  Af ægtepagten vil det fremgå af samtlige kapitalandele er omfattet.

Såfremt du ikke er eneejer af et IVS, men ejer det sammen med en eller flere andre, bedes du angive din ejerandel. Har du indskudt mere end 1 kr. bedes du ligeledes angive dette.

Enkeltmandsvirksomhed

Ejer du en enkeltmandsvirksomhed, bedes du blot oplyse virksomhedens cvr.nr.

Hvilken særejetype skal jeg vælge?

Når der er taget stilling til særejets omfang – skal det kun være firmaet/anparterne, eller skal det være alt, hvad hver part ejer – skal der tages stilling til særejets type. Der findes to typer særeje, der anvendes i ægtepagter i dag.

Uanset om du vælger særejetypen kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, vil det medføre, at du kan holde selskabet udenfor delingen i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Forskellen viser sig først, hvis du går bort før din ægtefælle: Skal din ægtefælle modtage mest muligt af virksomheden ved din død og kunne sidde i uskiftet bo (vælg da kombinationssæreje), eller skal dine børn modtage mest muligt af virksomheden (vælg da fuldstændigt særeje).

                Diagram om kombinationssæreje og fuldstændigt særeje

Opret en ægtepagt

Det tager ikke lang tid at oprette og tinglyse en ægtepagt om særeje. Det er dog vigtigt, at særejet er korrekt beskrevet i ægtepagten, da den i modsat fald risikerer at blive afvist fra tinglysning. Vi har erfaring med, hvordan særejegenstande skal specificeres og skal gerne hjælpe med en ægtepagt.

Det er også væsentligt, at det overvejes, om der er andet, der skal gøres til særeje. Eksempelvis kunne den anden ægtefælle få særeje om et af sine aktiver til gengæld.

Ønsker du at oprette særeje? 

Vil du høre mere om, hvad du skal vælge?

Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har et spørgsmål om, hvilken særejetype, der passer til dig/jer.

Det koster ikke noget at spørge – uanset om du efterfølgende vælger at gå videre med at få lavet en ægtepagt eller ej.

Kontakt os her

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten