Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Hvad er særeje?

Her kan du læse om nogle af de mest udbredte spørgsmål om særeje, som udenlandske ægtefæller har. 

En lignende artikel findes på engelsk og på thai, hvis du eller din ægtefælle ikke forstår dansk: 

Læs den engelske artikel / Read the article in english
Læs den thailandske artikel / อ่านภาษาไทยที่นี่

Hvad er særeje i Danmark?

En aftale om særeje er en aftale om, hvad I ikke skal dele med hinanden i tilfælde af skilsmisse. 

Aftalen skal udfærdiges som en ægtepagt og skal tinglyses for at blive gyldig i Danmark.

Man kan vælge mellem to særejetyper: Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer helt ens: Der skal ikke ske deling af særejet ved en (eventuel) skilsmisse.

Forskellen viser sig ved død, hvis den afdøde havde børn.

Har vi arveret efter hinanden, hvis vi får særeje?

Ægtefæller har i Danmark stadig arveret efter hinanden, selvom der oprettes en ægtepagt om særeje. Hvis ingen af jer har børn, vil I arve 100 % efter hinanden, hvis den afdøde bor fast i Danmark på dødstidspunktet.

Hvis den afdøde har børn, vil typen af særeje være afgørende for, hvad de arvemæssige konsekvenser bliver.

Vi vil arve mest muligt fra hinanden ved dødsfald:

Hvis I har et ønske om, at I ved dødsfald skal kunne arve ”mest muligt” efter hinanden, er det ”kombinationssæreje”, der er rette særejetype. 

Det kræver oprettelse af et supplerende testamente, hvis I vil arve mest muligt efter hinanden, så børnene arver mindst muligt. Ægtepagten om kombinationssæreje er dog grundlaget for, at ønsket kan opnås.

Vi vil helst ikke arve noget fra hinanden:

Hvis I har et ønske om, at I ikke skal arve noget fra hinanden (arven skal i stedet gå til egne børn eller slægtninge), er det en ægtepagt om fuldstændigt særeje, der er grundlaget for, at ønsket kan opnås. 

Selv med fuldstændigt særeje har ægtefæller dog arveret efter hinanden. Skal alt tilfalde børnene eller slægtningene, skal ægtepagten suppleres med et testamente, hvor I giver afkald på arv efter hinanden.

Skal vi lave ægtepagt i Danmark eller i Thailand?

Som udgangspunkt er I underlagt formueordningen i det land, hvor I har jeres første fælles bopæl. Hvis jeres første fælles bopæl på eller efter vielsestidspunktet er Danmark, er I således underlagt de danske regler om formuefællesskab.

I kan selv vælge, hvilket lands familieformueretlige regler, I ønsker at være underlagt i jeres ægteskab.

I kan som udgangspunkt vælge frit mellem reglerne i de lande, hvor I hver især bor eller har statsborgerskab. Hvis en af jer bor i Danmark eller er dansk statsborger, kan I således oprette en ægtepagt om særeje i Danmark.

Hvad gælder, såfremt I ikke bliver skilt i Danmark?

Ovenstående er, hvad der gælder efter de danske regler om lovvalg. Andre lande kan have anderledes regler om, hvilket lands love, der gælder.

Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i et andet land end Danmark, så vil det være dette lands lovvalgsregler, som finder anvendelse.

Eksempel: Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i Thailand, så vil det være de thailandske lovvalgsregler, som er relevante.

Skal ægtepagten laves før vielsen eller kan det vente til efter vi er blevet gift?

Det er ikke et juridisk krav, at ægtepagten er oprettet før vielsen. Mange vælger dog at få tinglyst ægtepagten inden der indgås ægteskab. Dette skyldes, at man “automatisk” får fælleseje når man gifter sig, hvis ikke der er indgået (gyldig) aftale om særeje forinden.

Kan vi indgå aftaler om hustrubidrag osv. i ægtepagten?

I en ægtepagt kan man alene tage stilling til hvilken type af særeje og hvilket omfang særejet skal have.

Det er ikke muligt at indsætte bestemmelse om eksempelvis hustrubidrag i ægtepagten.

Skal ægtepagten oversættes til thai?

Det er nødvendigt at begge parter har forstået ordlyden og indholdet af ægtepagten. Hvis hustruen ikke læser og forstår dansk er det nødvendigt, at ægtepagten bliver oversat. Oversættelsen skal ske til et sprog som hustruen forstår.

Prisen for oversættelse er ikke inkluderet i prisen på kr. 3.750, men vi kan ofte tilbyde en fast pris på 1.850 (2024-tal) for oversættelse af ægtepagten til thai. 

Man kan selv sørge for oversættelsen, hvis man ønsker. Oversættelsen skal naturligvis være korrekt – og bør være skriftlig, så det kan dokumenteres.

Hvad er formueordningen i Thailand?

I udgangspunktet minder den danske formueordning med formuefællesskab om den thailandske formueordning. Den danske regel om formuefællesskab/delingsformue betyder, at man skal dele alle aktiver i tilfælde af skilsmisse, bortset fra sædvanlige pensionsopsparinger. Bemærk, at dette også omfatter ting, man ejede før man blev gift. 

Efter thailandsk ret skelnes der mellem “ægteskabelige ejendele” og “personlige ejendele”. Ægteskabelige ejendele skal deles, og personlige ejendele kan holdes udenfor delingen. Alle ejendele erhvervet under ægteskabet skal (dog) deles, da de opfattes som værende ægteskabelige ejendele.

Min kommende ægtefælle har ikke CPR-nummer – gør det noget?

CPR-nummer skal benyttes ved tinglysning af ægtepagten. Uden tinglysning er ægtepagten ikke gyldig.

Hvis hustruen (endnu) ikke har CPR-nummer, kan der udstedes en fuldmagt til advokaten, som herefter kan signere på vegne af hustruen. Denne såkaldte “tinglysningsfuldmagt” skal returneres med post til advokatkontoret – så står vi for den videre ekspedition.

Hvis hustruen ikke har CPR-nummer, skal advokaten desuden modtage en kopi af hendes pas, som skal bruges ved tinglysning.

Min kommende hustru har CPR-nummer, men ikke MitID – gør det noget?

Hvis ægtefællen ikke har MitID, kan der udstedes en fuldmagt til advokaten, som herefter kan signere på vegne af hustruen.

Min kommende hustru har ikke opholdstilladelse – gør det noget?

Det er ikke et krav for ægtepagtens gyldighed, at hustruen har opholdstilladelse i Danmark. Opholdstilladelsen er dog afgørende for, at ægtefællen kan få et CPR-nummer.

Opret ægtepagt for kr. 3.750,00.

14 dages returret