Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-16)

Hvilket lands regler er I underlagt?

Alle ægtefæller bør tænke over, hvilket lands regler, der gælder for deres økonomiske forhold. Det kan få stor betydning, hvis I en dag skulle gå fra hinanden.

Læs videre og få overblik over reglerne.

Hvilke regler hvis du gifter dig med en fra et andet land?

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilket lands regler, der gælder?

Hvert land kan have forskellige regler om, hvordan ægtefællers formuer deles, når de går fra hinanden. Det er relevant for jer at vide, hvorvidt I skal dele alt ligeligt? Om I har særeje og derfor ikke skal dele noget? Eller om nogle ting skal deles, mens andre ikke skal?

I Danmark har ægtepar siden 1. januar 2018 haft mulighed for at foretage et lovvalg. Det betyder, at I på forhånd kan aftale, hvilket lands regler, som skal gælde for jer.

I denne artikel kan du læse om:

  • Hvilket lands regler gælder, hvis I ikke foretager et lovvalg?
  • Hvordan kan I aftale, hvilket lands regler, som skal gælde for jeres ægteskab? Og hvilke valgmuligheder har I?
  • Hvad gælder, såfremt I ikke bor i Danmark eller bliver skilt i et andet land end Danmark?

OBS! Er din ægtefælle fra et af de nordiske lande, henvises i stedet til denne artikel.

Hvilket lands regler gælder, hvis I ikke foretager et lovvalg?

Ægtefællelovens § 64 indeholder en ”standard” lovvalgsregel, som bestemmer, hvilket lands regler, som automatisk finder anvendelse.

I skal være opmærksomme på, at reglerne også gælder ægtepar, som blev gift før 1. januar 2018.

  1. Fælles bopæl ved ægteskabets indgåelse eller første fælles bopæl efter I er blevet gift.
  2. Fælles statsborgerskab
  3. Nærmeste tilknytning

Følg ”trappen” indtil I rammer jeres situation.

Illustration: I er som ægtepar underlagt reglerne i det land, hvor I har jeres:
Hvilke lands regler gælder?
Følg ”trappen” indtil du rammer jeres situation.

Bemærk, at ”trappen” kun gælder indtil I har boet i Danmark i 5 år. Efter 5 år i Danmark vil det automatisk være danske regler, som gælder for jer, dog tidligst fra d. 1. januar 2023 (se mere nedenfor).

1. Fælles bopælsland

I vil som udgangspunkt være underlagt reglerne i det land, hvor I begge havde bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

Hvis I bor sammen på vielsestidspunktet: Hvis I begge boede i Danmark på vielsesdagen, vil I være underlagt de danske regler.

Hvis I flytter sammen efter vielsen: Boede I ikke i samme land ved ægteskabets indgåelse, men er I dog senere flyttet til det samme land, vil det være reglerne i dette land, der finder anvendelse. Det er uden betydning, hvor lang tid der går, før I flytter til det samme land.

Eksempel: Ved vielsen bor du i Danmark og din ægtefælle bor i England.

Efter vielsen flytter du til England, hvorefter det vil være engelsk familieret, der gælder for jeres ægteskab.

2. I har aldrig boet i samme land, men har statsborgerskab i samme land

Hvis I er gift og endnu ikke har boet i det samme land under ægteskabet, så er det relevant, hvor I har statsborgerskab.

Har I begge statsborgerskab i det samme land, vil I være underlagt reglerne i dette land. Det er dog afgørende, at det fælles statsborgerskab foreligger allerede ved ægteskabets indgåelse

Eksempel: I bor i hvert sit land ved ægteskabets indgåelse, men har begge dansk statsborgerskab.

I vil være underlagt de danske regler – også selvom ingen af jer måske bor i Danmark.

3. I har aldrig boet i samme land og har ikke samme statsborgerskab

Hvis I hverken har boet i det samme land under ægteskabet, eller har samme statsborgerskab, vil det være afgørende, hvilket land I begge har den ”tætteste tilknytning” til.

Hvilket land, I har den tætteste tilknytning til, er en skønsmæssig vurdering, som foretages af domstolene. I vurderingen kan bl.a. indgå om I ved ægteskabets indgåelse havde planer om at flytte til et bestemt land, eller om I før ægteskabet har boet i det samme land.

Bryder I jer ikke om, ikke med sikkerhed at vide udfaldet af domstolenes skøn, kan I indgå en lovvalgsaftale, hvor I tilvælger et lands ret.

4. I har boet sammen i udlandet, men bor nu i Danmark

Uanset, hvilket lands regler, som I tidligere var underlagt, vil dansk ret automatisk gælde for jer, når I begge har boet i Danmark de seneste 5 år.

Vær dog opmærksom på, at de 5 år tidligst regnes fra ægtefællelovens ikrafttræden d. 1. januar 2018. Denne 5-års regel har med andre ord først virkning fra d. 1. januar 2023.

Eksempel: Ved vielsen boede I begge i Spanien, men er efterfølgende flyttet til Danmark. Indtil I har boet i Danmark i fem år, vil det være de spanske familieregler, der finder anvendelse.

Når I har boet i Danmark i fem år eller derover, vil de danske regler finde anvendelse. Det gælder dog tidligst fra 2023.

Er I flyttet sammen til Danmark i 2012, vil I altså først være underlagt dansk ret i 2023.

Hvordan kan I bestemme, hvilket lands regler, som skal gælde for jer?

Hvis I ønsker at være underlagt et andet lands lov end det, som automatisk er bestemt for jer eller I ikke bryder jer om, at der er usikkerhed om, hvilket lands regler, som gælder for jer, kan I indgå en lovvalgsaftale.

I lovvalgsaftalen kan I bestemme, hvilket lands familieretlige regler, der skal gælde for jeres ægteskab.

Reglerne om lovvalgsaftaler findes i Ægtefællelovens §§ 65-66.

Eksempel: Du og din ægtefælle bor ved ægteskabets indgåelse i Tyskland – I flytter herefter til Danmark. I vil som udgangspunkt så være underlagt tysk ret. Såfremt I ønsker, at et andet lands regler, skal finde anvendelse for jer, kan I indgå en aftale herom. 

Hvilke landes regler kan I vælge?

I kan som udgangspunkt vælge frit mellem de lande, hvor I hver især bor eller har statsborgerskab.

Eksempel: Du bor i Danmark, og din ægtefælle bor i Kina. I kan vælge mellem de danske og de kinesiske regler. Hvis en af jer tilmed har statsborgerskab i Norge, vil I også kunne vælge de norske regler.

Uanset hvilket lands familieretlige regler, I vælger, gælder der dog et generelt forbud mod regler, der strider mod fundamentale danske retsprincipper. Hvis en udenlandsk lov er kønsdiskriminerende, eller hvis den lægger vægt på en ægtefælles skyld i ægteskabets opløsning, kan den derfor ikke anvendes i Danmark.

Dette betyder for eksempel, at en bestemmelse om at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle i tilfælde af utroskab, ikke vil finde anvendelse i Danmark.

Hvordan laver man en lovvalgsaftale?

En aftale om valg af lov skal indgås skriftligt, og der skal påføres både dato og underskrift. Vær dog opmærksom på, at hvis I bor i Danmark, eller hvis I ønsker at vælge dansk ret, så skal aftalen indgås ved oprettelse af en ægtepagt.

Hvis I også ønsker at bestemme særeje i jeres ægteskab, kan I med fordel kombinere dette med ”lovvalgsaftalen”, og dermed nøjes med at oprette en enkelt ægtepagt.

Ægtepagten om særeje skal oprettes i det land, hvis regler I tilvælger. Det er i Danmark uden betydning, om I opretter ægtepagten før eller efter ægteskabets indgåelse.

Hvad gælder, såfremt I ikke bliver skilt i Danmark?

Ovenfor er kun beskrevet de danske regler om lovvalg. I skal være opmærksomme på, at andre lande kan have anderledes regler om, hvilket lands love, der gælder.

Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i et andet land end Danmark, så vil det være dette lands lovvalgsregler, som finder anvendelse.

Eksempel: Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i Tyskland, så vil det være de tyske lovvalgsregler, som er relevante.

Kontakt os gerne nærmere, hvis du har spørgsmål om internationale ægtepagter. Eventuelt kan vi henvise til en advokatkollega i udlandet – vi har erfaring med udenlandske ægtepagter og har været involveret i sager om ægtepagter i Asien, USA og adskillige europæiske lande.

Opret ægtepagt for kr. 3.750,00.

14 dages returret

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten