Hvert land kan have forskellige regler om, hvordan ægtefællers formuer deles, når de går fra hinanden. Det er relevant for jer at vide, hvorvidt I skal dele alt ligeligt? Om I har særeje og derfor ikke skal dele noget? Eller om nogle ting skal deles, mens andre ikke skal?
I Danmark har ægtepar siden 1. januar 2018 haft mulighed for at foretage et lovvalg. Det betyder, at I på forhånd kan aftale, hvilket lands regler, som skal gælde for jer.
OBS! Er din ægtefælle fra et af de nordiske lande, henvises i stedet til denne artikel.
Ægtefællelovens § 64 indeholder en ”standard” lovvalgsregel, som bestemmer, hvilket lands regler, som automatisk finder anvendelse.
I skal være opmærksomme på, at reglerne også gælder ægtepar, som blev gift før 1. januar 2018.
Følg ”trappen” indtil I rammer jeres situation.
Bemærk, at ”trappen” kun gælder indtil I har boet i Danmark i 5 år. Efter 5 år i Danmark vil det automatisk være danske regler, som gælder for jer, dog tidligst fra d. 1. januar 2023 (se mere nedenfor).
I vil som udgangspunkt være underlagt reglerne i det land, hvor I begge havde bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Hvis I bor sammen på vielsestidspunktet: Hvis I begge boede i Danmark på vielsesdagen, vil I være underlagt de danske regler.
Hvis I flytter sammen efter vielsen: Boede I ikke i samme land ved ægteskabets indgåelse, men er I dog senere flyttet til det samme land, vil det være reglerne i dette land, der finder anvendelse. Det er uden betydning, hvor lang tid der går, før I flytter til det samme land.
Eksempel: Ved vielsen bor du i Danmark og din ægtefælle bor i England.
Efter vielsen flytter du til England, hvorefter det vil være engelsk familieret, der gælder for jeres ægteskab.
Hvis I er gift og endnu ikke har boet i det samme land under ægteskabet, så er det relevant, hvor I har statsborgerskab.
Har I begge statsborgerskab i det samme land, vil I være underlagt reglerne i dette land. Det er dog afgørende, at det fælles statsborgerskab foreligger allerede ved ægteskabets indgåelse
Eksempel: I bor i hvert sit land ved ægteskabets indgåelse, men har begge dansk statsborgerskab.
I vil være underlagt de danske regler – også selvom ingen af jer måske bor i Danmark.
Hvis I hverken har boet i det samme land under ægteskabet, eller har samme statsborgerskab, vil det være afgørende, hvilket land I begge har den ”tætteste tilknytning” til.
Hvilket land, I har den tætteste tilknytning til, er en skønsmæssig vurdering, som foretages af domstolene. I vurderingen kan bl.a. indgå om I ved ægteskabets indgåelse havde planer om at flytte til et bestemt land, eller om I før ægteskabet har boet i det samme land.
Bryder I jer ikke om, ikke med sikkerhed at vide udfaldet af domstolenes skøn, kan I indgå en lovvalgsaftale, hvor I tilvælger et lands ret.
Uanset, hvilket lands regler, som I tidligere var underlagt, vil dansk ret automatisk gælde for jer, når I begge har boet i Danmark de seneste 5 år.
Vær dog opmærksom på, at de 5 år tidligst regnes fra ægtefællelovens ikrafttræden d. 1. januar 2018. Denne 5-års regel har med andre ord først virkning fra d. 1. januar 2023.
Eksempel: Ved vielsen boede I begge i Spanien, men er efterfølgende flyttet til Danmark. Indtil I har boet i Danmark i fem år, vil det være de spanske familieregler, der finder anvendelse.
Når I har boet i Danmark i fem år eller derover, vil de danske regler finde anvendelse. Det gælder dog tidligst fra 2023.
Er I flyttet sammen til Danmark i 2012, vil I altså først være underlagt dansk ret i 2023.
Hvis I ønsker at være underlagt et andet lands lov end det, som automatisk er bestemt for jer eller I ikke bryder jer om, at der er usikkerhed om, hvilket lands regler, som gælder for jer, kan I indgå en lovvalgsaftale.
I lovvalgsaftalen kan I bestemme, hvilket lands familieretlige regler, der skal gælde for jeres ægteskab.
Reglerne om lovvalgsaftaler findes i Ægtefællelovens §§ 65-66.
Eksempel: Du og din ægtefælle bor ved ægteskabets indgåelse i Tyskland – I flytter herefter til Danmark. I vil som udgangspunkt så være underlagt tysk ret. Såfremt I ønsker, at et andet lands regler, skal finde anvendelse for jer, kan I indgå en aftale herom.
I kan som udgangspunkt vælge frit mellem de lande, hvor I hver især bor eller har statsborgerskab.
Eksempel: Du bor i Danmark, og din ægtefælle bor i Kina. I kan vælge mellem de danske og de kinesiske regler. Hvis en af jer tilmed har statsborgerskab i Norge, vil I også kunne vælge de norske regler.
Uanset hvilket lands familieretlige regler, I vælger, gælder der dog et generelt forbud mod regler, der strider mod fundamentale danske retsprincipper. Hvis en udenlandsk lov er kønsdiskriminerende, eller hvis den lægger vægt på en ægtefælles skyld i ægteskabets opløsning, kan den derfor ikke anvendes i Danmark.
Dette betyder for eksempel, at en bestemmelse om at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle i tilfælde af utroskab, ikke vil finde anvendelse i Danmark.
En aftale om valg af lov skal indgås skriftligt, og der skal påføres både dato og underskrift. Vær dog opmærksom på, at hvis I bor i Danmark, eller hvis I ønsker at vælge dansk ret, så skal aftalen indgås ved oprettelse af en ægtepagt.
Hvis I også ønsker at bestemme særeje i jeres ægteskab, kan I med fordel kombinere dette med ”lovvalgsaftalen”, og dermed nøjes med at oprette en enkelt ægtepagt.
Ægtepagten om særeje skal oprettes i det land, hvis regler I tilvælger. Det er i Danmark uden betydning, om I opretter ægtepagten før eller efter ægteskabets indgåelse.
Ovenfor er kun beskrevet de danske regler om lovvalg. I skal være opmærksomme på, at andre lande kan have anderledes regler om, hvilket lands love, der gælder.
Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i et andet land end Danmark, så vil det være dette lands lovvalgsregler, som finder anvendelse.
Eksempel: Hvis I bliver skilt og bodelingssagen behandles i Tyskland, så vil det være de tyske lovvalgsregler, som er relevante.
Kontakt os gerne nærmere, hvis du har spørgsmål om internationale ægtepagter. Eventuelt kan vi henvise til en advokatkollega i udlandet – vi har erfaring med udenlandske ægtepagter og har været involveret i sager om ægtepagter i Asien, USA og adskillige europæiske lande.