3 mio. kroners ægtepagter
”3 mio. kroners ægtepagter” – også kaldet blandt andet “Overlevelsesaktier” eller “Dødsaktier” – er en metode, hvor et ægtepar ved at oprette en ægtepagt om sumsæreje kan spare avanceskat ved dødsfald.
Det kan for nogle ægtefæller med børn være en overvejelse værd at oprette fuldstændigt særeje om bestemte aktiver.
Ikke for at stå bedre ved separation/skilsmisse, men for at arvingerne – herunder den længstlevende af ægtefæller – kan opnå en betydelig skattebesparelse.
Dødsbobeskatning og skattefri boer – vigtig baggrundsviden
Det er således, at dødsboer kan være skattefrie eller skattepligtige.
Hvis et dødsbo er skattefrit, betyder det, at boet ikke skal betale skat – heller ikke af aktiver, der ellers ville have været skattepligtige. Det kunne være den afdødes værdipapirer eller en udlejningsejendom, hvor en større skat var i vente.
Er dødsboet skattefrit, kan aktiverne sælges eller gå i arv – og skatten bortfalder helt.
Konkret er beløbsgrænsen for skattefrihed 3.160.900 kr. i 2023. Såfremt et dødsbos nettoformue ikke overstiger 3.160.900 kr. (2023-sats) på skæringsdagen, er dødsboet med andre ord ikke skattepligtigt.
I 2024 er beløbsgrænsen 3.272.500 kr.
Vær opmærksom på, at dødsboet kan være skattepligtigt, hvis bruttoaktiverne overstiger beløbsgrænsen, men det er ikke hovedpointen med nærværende artikel.
Hvad nu, hvis formuen er større end denne beløbsgrænse?
I dødsboer med en større formue end dette, kan man opnå, at en del af boet er skattefrit, hvis den førstafdøde havde fuldstændigt særeje om aktiver, hvis værdi ikke oversteg ovennævnte beløbsgrænse for skattefrihed.
Såfremt særejeaktiverne er eksempelvis aktier eller en udlejningsejendom, hvor der er en udskudt avanceskat, vil disse aktiver kunne gå i arv uden at der skal betales skat af avancen.
Ægtefæller med en samlet nettofællesformue over 6.321.800 kr. (dvs. to gange 3.160.900 kr. (2023-sats)) vil som udgangspunkt ikke kunne undgå beskatning af avancer, men hvis der etableres særeje for en eller begge ægtefællerne, hvor der placeres skattepligtige aktiver, vil disse aktiver kunne gå i arv uden at der skal betales skat af avancen
Hvem er 3 mio. kroners ægtepagter relevante for?
Løsningen forudsætter:
- at man er gift
- at man har børn – enten fælles eller fra tidligere forhold
- at man ejer aktiver, hvor der er en betydelig skat i vente (typisk aktier)
- at længstlevende kan sidde i uskiftet bo for så vidt angår delingsformuen (det kræver samtykke til uskiftet bo fra særbørn, men ikke fra fællesbørn)
Hvilke aktiver bør være omfattet af særejet?
Ideen er at skabe et dødsbo, der på skæringsdagen ikke overstiger 3.160.900 kr. (2023-sats).
Kan det lade sig gøre, vil boet i relation til dødsboskattelovens § 6 blive ”ikke-skattepligtigt”, og eventuelle skattepligtige avancer vil undgå beskatning.
Det gælder aktieavancer og avancer på ejendomme, men ikke opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen, jf. de særlige regler om afsluttende skatteansættelse i dødsboer, jf. Dødsboskiftelovens 13, stk. 5.
Eksempel på, hvordan der med en “3 mio. kroners ægtepagt” kan etableres et dødsbo, der ikke er skattepligtigt:
- Etablér særeje for en eller begge ægtefæller via ægtepagt om særeje.
For at undgå at aktivet – eksempelvis ens anparter i et selskab – har/får en værdi, der overstiger beløbsgrænsen for skattefrihed, kan der etableres genstandsrelateret sumsæreje.
Eksempelvis de første 3.160.900 kr. af handelsværdien af mandens kapitalandele i et anpartsselskab. - Når første ægtefælle dør, opgøres den afdødes fuldstændige særeje, som falder i arv til eksempelvis længstlevende og/eller afdødes livsarvinger (der er ingen skattemæssige krav om, hvem der arver).
- Det er vigtigt, at den længstlevende sidder i uskiftet bo med børnene, så fællesformuens størrelse ikke bevirker, at grænsen på 3.160.900 kr. overskrides. Det uskiftede bo kan efterfølgende skiftes uden konsekvenser for skatten i særejet (dog kan der først skiftes året efter).
Formuen ved længstlevendes død afgør, hvorvidt længstlevendes dødsbo er skattepligtigt – her ses dog på den samlede formue (særeje og delingsformue) uden mulighed for ovennævnte opsplitning.
Resultatet: En stor skattebesparelse for arvingerne
Er der tale om et selskab, hvor egenkapitalen er 3,0 mio. kr. med en anskaffelsessum på 100.000 kr. vil skattebesparelsen være ca. 1,2 mio. kr. Er det afdødes børn, der arver selskabet, skal der betales 15 % i boafgift af det beløb, der ellers skulle være betalt i avanceskat, men børnene vil antageligt hellere betale boafgift af den sparede avanceskat end fuld avanceskat.
Metoden kaldes “3.000.000 kroners ægtepagt”, fordi sumsærejet er på (lidt over) 3 mio. kr. Metoden kaldes også til tider ”dødsaktier” eller “overlevelsesaktier”, fordi det som oftest vedrører aktier/kapitalandele i selskaber.
Ovenstående er en generel beskrivelse af begrebet, men det er ikke en indeståelse for, at enhver kan opnå de beskrevne retsvirkninger.
Der er flere interessante detaljer om blandt andet muligheden for årlig pristalsregulering af sumsærejet og muligheden for at etablere abstrakt sumsæreje, som der desværre ikke har været plads til i ovenstående beskrivelse.
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du ønsker egentlig juridisk rådgivning om din konkrete situation.
Ulrik Grønborg
Advokat med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk
