"Sumsæreje-løsningen"
”Sumsærejeløsninge” – og kaldet blandt andet “3,5 mio. kroners ægtepagter”, “Overlevelsesaktier” eller “Dødsaktier” – er en metode, hvor et ægtepar ved at oprette en ægtepagt om sumsæreje kan spare avanceskat ved dødsfald.
Det kan for nogle ægtefæller med børn være en overvejelse værd at oprette særeje om bestemte aktiver eller om en bestemt sum (sumsæreje).
Ikke for at stå bedre ved separation/skilsmisse, men for at arvingerne – herunder den længstlevende af ægtefællerne – kan opnå en betydelig skattebesparelse, når en ægtefælle dør.
Dødsbobeskatning og skattefri boer – vigtig baggrundsviden
Det er således, at dødsboer kan være skattefrie eller skattepligtige.
Hvis et dødsbo er skattefrit, betyder det, at boet ikke skal betale skat – heller ikke af aktiver, der ellers ville have været skattepligtige. Det kunne være den afdødes værdipapirer eller en udlejningsejendom, hvor en større skat var i vente.
Er dødsboet skattefrit, kan aktiverne gå i arv – og skatten bortfalder helt.
Konkret er beløbsgrænsen for skattefrihed 3.563.100 kr. i 2026. Såfremt et dødsbos nettoformue ikke overstiger 3.563.100 kr. (2026-sats) på skæringsdagen, er dødsboet med andre ord ikke skattepligtigt.
Vær opmærksom på, at dødsboet kan være skattepligtigt, hvis bruttoaktiverne overstiger beløbsgrænsen, men det er ikke hovedpointen med nærværende artikel.
Hvad nu, hvis formuen er større end denne beløbsgrænse?
I dødsboer med en større formue end dette, kan man opnå, at en del af boet er skattefrit, hvis den førstafdøde havde fuldstændigt særeje om aktiver, hvis værdi ikke oversteg ovennævnte beløbsgrænse for skattefrihed.
Såfremt særejeaktiverne er eksempelvis aktier eller en udlejningsejendom, hvor der er en udskudt avanceskat, vil disse aktiver kunne gå i arv uden at der skal betales skat af avancen.
Der bør altid etableres sumsæreje for begge ægtefæller, da man ikke kan vide, hvem der dør først, og da der skal være ligestilling mellem ægtefællerne i tilfælde af separation/skilsmisse.
Hvis de skatterelevante aktiver kun tilhører den ene ægtefælle, kan ejeren (inden oprettelse af sumsæreje-ægtepagten) gaveoverdrage op til 50 % til ægtefællen.
Hvem er sumsæreje-løsningen relevant for?
Løsningen forudsætter:
- at man ejer aktiver, hvor der er en betydelig skat i vente (typisk aktier)
- at man er gift
- at den afdøde ægtefælle har børn – enten fællesbørn eller børn fra tidligere forhold
- at længstlevende kan sidde i uskiftet bo for så vidt angår delingsformuen (det kræver samtykke til uskiftet bo fra særbørn, som derfor skal være villige til at give et sådant forhåndssamtykke)
Hvilke aktiver bør være omfattet af særejet?
Ideen er at skabe et dødsbo, der på skæringsdagen ikke overstiger 3.563.100 kr. (2026-sats).
Kan det lade sig gøre, vil boet i relation til dødsboskattelovens § 6 blive ”ikke-skattepligtigt”, og eventuelle skattepligtige avancer vil undgå beskatning.
Det gælder aktieavancer og avancer på udlejningsejendomme og forældrekøbslejligheder, samt skat af genvundne afskrivninger.
Opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes sammen med sumsærejeløsningen, med mindre der er sket en skattefri virksomhedsomdannelse inden dødsfaldet, jf. de særlige regler om afsluttende skatteansættelse i dødsboer, jf. Dødsboskiftelovens 13, stk. 5.
Friværdi i ens egen bolig og pensionsopsparinger kan også være væsentlige aktiver, men da disse aktiver (typisk) er fritaget for avanceskat, er de ikke relevante.
Eksempel på, hvordan der med en ægtepagt om sumsæreje kan etableres et dødsbo, der ikke er skattepligtigt:
- Etablér særeje for en eller (helst) begge ægtefæller via ægtepagt om særeje.
For at undgå at aktivet – eksempelvis ens anparter i et selskab – har/får en værdi, der overstiger beløbsgrænsen for skattefrihed, kan der etableres abstrakt sumsæreje.
Eksempelvis de første 3.500.000 kr. af den del af hver ægtefælles nettoformue, der ellers skulle deles. - Når første ægtefælle dør, opgøres den afdødes fuldstændige særeje, som falder i arv til eksempelvis længstlevende og afdødes livsarvinger. Der er ingen skattemæssige krav om, hvordan arven nærmere fordeles – det er dog afgørende, at børnene er medarvinger og ikke giver afkald på arv.
- For så vidt angår den øvrige formue, er detvigtigt, at den længstlevende sidder i uskiftet bo med børnene, så fællesformuens størrelse ikke bevirker, at grænsen for skattefrihed overskrides. Det uskiftede bo må først skiftes, når den længstlevende dør – den længstlevende må ikke efterfølgende skifte det uskiftede bo, mens længstlevende er i live.
Er længstlevendes dødsbo skattepligtigt?
Ovenstående vedrører muligheden for skattefrihed ved førstafdødes død. Under visse omstændigheder kan også længstlevendes dødsbo/det uskiftede bo være skattefrit. Det afhænger dog af længstlevendes formueforhold.
Vælges særejetypen “kombinationssæreje type 5” i stedet for særejetypen “fuldstændigt særeje” vil det ifølge nuværende praksis give mulighed for, at boet ved længstlevendes død kan være skattefrit, hvis nettoformuen ved længstlevendes død er under 7.126.200 kr. (to gange den skattefri bundgrænse i 2026). Der er flere betingelser og forudsætninger, der skal være opfyldt – kontakt os gerne, hvis det har din interesse.
Resultatet: En stor skattebesparelse for arvingerne
Metoden kaldes “3.500.000 kroners ægtepagt”, fordi sumsærejet er på 3,5 mio. kr. Metoden kaldes også til tider “skatteægtepagt”, ”dødsaktier” eller “overlevelsesaktier”, fordi det som oftest vedrører aktier/kapitalandele i selskaber.
Ovenstående er en generel beskrivelse af begrebet, men det er ikke en indeståelse for, at enhver kan opnå de beskrevne retsvirkninger.
Der er flere interessante detaljer om blandt andet muligheden for årlig pristalsregulering af sumsærejet, som der desværre ikke har været plads til i ovenstående beskrivelse.
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du ønsker egentlig juridisk rådgivning om din konkrete situation.
Ulrik Grønborg
Advokat med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk