Vi er klar til at hjælpe dig

Med MinAdvokat får du:

Bestil aegtepagt her

headerarrow

Kom i gang med ægtepagten her

https://aegtepagt.minadvokat.dk/

Vi skal snart giftes

https://aegtepagt.minadvokat.dk/

Vi er gift

Hvilken type særeje skal man vælge i sin ægtepagt?

Særeje er en gardering mod en mængde økonomisk bøvl og strid, såfremt et ægteskab mod forventning skulle ende i skilsmisse.


Når man som par aftaler, at man vil have særeje i sit ægteskab, indgår man en aftale om, hvad der ikke skal deles, såfremt man en dag måtte blive separeret eller skilt.

Ved at indgå en aftale om særeje, kan man opnå lige nøjagtigt den deling, man finder retfærdig i tilfælde af, at ægteskabet senere skulle gå i stykker. Aftalen skal stå i en “ægtepagt” og tinglyses for at være gyldig.


Hvem opretter særeje?

Typisk er det par, der allerede på vielsestidspunktet har en betydelig forskel mellem deres formuer, der opretter særeje.

Andre typiske grunde til at oprette særeje

• Hvis man vil starte en virksomhed og gerne vil beholde den ved skilsmisse

• Hvis man forventer at komme til at arve et større beløb – arv, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse

• Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, mens den anden er gældfri. I tilfælde af skilsmisse (eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først) vil den gældfri part skulle aflevere halvdelen af værdien af sine aktiver, hvis der ikke er oprettet særeje.


Særeje om alle ting?

Man kan vælge, at særeje skal omfatte alle ens nuværende ejendele, samt alle ens fremtidige erhvervelser. Når særejet omfatter samtlige ejendele, kaldes det rent særeje, og betyder i praksis, at ”mit er mit og dit er dit” – ligesom når man er ugift samlevende.

Dette er erfaringsmæssigt det mest udbredte særejeomfang i praksis.

Rent særeje er ikke det samme som særejetypen “fuldstændigt særeje” (som er beskrevet nedenfor).

Man kan også vælge kun at lade udvalgte ejendele være særeje:

• Alt, hvad man hver især ejer på nuværende tidspunkt kan gøres til særeje – mens alt, hvad der erhverves fremover skal være fælleseje.

• Alt, hvad man måtte modtage i arv eller gave fra tredjemand (forældre osv.) skal være særeje – resten skal være fælleseje

• En brøk på f.eks. 80 % af ens værdier kan gøres til særeje – 20 % skal i givet fald tilhøre en som fælleseje

• En genstand, f.eks. ens faste ejendom, virksomhed, arvesmykker, aktier m.v. kan gøres til særeje – resten skal være fælleseje.

• En pengesum, f.eks. de første 200.000 kr. af friværdien i ens hus, skal være særeje. Sådant “sumsæreje” skal være relateret til en genstand (typisk huset) for at være gyldigt.

• Særejet kan tidsbegrænses, eller (bedre) aftrappes løbende og ophæves, når der er gået f.eks. 20 år.

Skønt loven ikke tillader, at man frit må aftale enhver form for særeje, er der dog mange muligheder for at sammensætte en særejeform, der passer til ens ønsker – ovennævnte er blot nogle af mulighederne.


To særejeformer

Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.

Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer helt ens: Der skal ikke ske deling af særejet ved en eventuel separation eller skilsmisse.

Forskellen viser sig kun i tilfælde af dødsfald: Har man valgt fuldstændigt særeje, forbliver den afdødes værdier særeje ved død. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne.

Fuldstændigt særeje medfører også, at den længstlevende ægtefælle får en mindre andel af den afdødes værdier.

Fuldstændigt særeje var tidligere den mest udbredte særejeform. I dag er det mere udbredt at vælge skilsmissesæreje – eller mere præcist ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”.

”Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje” er den fulde juridiske betegnelse for den særejeform, som i praksis er mest populær i Danmark. 

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje betyder, at skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje for den af jer, som bliver længstlevende. Det er da kun den førstafdødes skilsmissesæreje, som bliver fælleseje ved død. Dette er særdeles begunstigende for den længstlevende enke eller enkemand – derfor navnet “ægtefællebegunstigende” kombinationssæreje.

Hvilken type særeje skal man vælge i sin ægtepagt?

Hvilken særejetype skal man så vælge? Man skal som klar hovedregel vælge kombinationssæreje.

Undtagelser:

Der er følgende 2 situationer, hvor man skal vælge fuldstændigt særeje. Begge situationer vedrører parrets ønsker til, hvad der skal ske med deres midler ved dødsfald:

  1.  Hvis en eller begge ønsker at sikre egne (sær-)børn bedst muligt ved død – på bekostning af, at arven til ægtefællen nedsættes (50+ løsningen“).
    Ægtefællen kan endda give arveafkald som supplement til det fuldstændige særeje. Uanset hvad, vil det i denne situation være påkrævet at oprette et testamente samtidig med ægtepagten om fuldstændigt særeje.
  2. Hvis den ene ægtefælle (typisk manden) har stor gæld – og det derfor er ønsket, at han skal arve meget lidt/ intet efter hende, da det blot vil gå til hans kreditorer. Manden kan endda give arveafkald som supplement til det fuldstændige særeje. Uanset hvad, vil det i denne situation være påkrævet at oprette et testamente samtidig med ægtepagten om fuldstændigt særeje.

 

Vælger man fuldstændigt særeje, er det med andre ord meget udbredt, at man samtidig opretter et gensidigt testa­­mente – for formålet med overhovedet at vælge at oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje opnås (ofte) kun, hvis man supplerer ægtepagten med et testa­mente.


Sådan får man særeje

Særeje kræver, at begge ægtefæller er enige om det og indgår en aftale i form af en ægtepagt.

Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.660.

Man kan også få særeje ved arv, hvis der i et testamente er bestemt, at al arv skal tilhøre arvingen som særeje.

Ofte er der i testamentet indsat en bestemmelse om, at arvingen kan ophæve bestemmelsen om særeje, hvis arvingen ikke ønsker at have særeje – nogle gange skal arvingen dog være fyldt f.eks. 50 år eller have været gift i f.eks. 10 år før særejet må ophæves. Er der ikke indsat en bestemmelse om, at særejet må ophæves, betyder det, at arvingen ikke må ophæve det.

Vidste du dette?