Skal arven være særeje for arvingen?

En bestemmelse om særeje i testamentet "beskytter" arvingen mod, at arven skal indgå i delingen, hvis arvingen senere måtte blive skilt fra sin ægtefælle.


Når du opretter et testamente med MinAdvokat.dk, har du mulighed for at indføje en bestemmelse om særeje i testamentet.

Du kan vælge at lade arven til én speciel person være særeje, eller at arven til samtlige arvinger skal være særeje. Du har derudover mulighed for at vælge, hvorvidt særejet senere skal kunne ophæves af modtageren eller ej.

Du kan vælge mellem 3 særejetyper i dit testamente:
  • Kombinationssæreje – (anbefales, hvis du er i tvivl om rette særejeform)
  • Fuldstændigt særeje
  • Fuldstændigt særeje med succession

Du kan læse mere om forskellen nedenfor – eller du kan se advokat Ulrik Grønborg forklare det i en video om særejetyper:

Hvad er forskellen mellem de tre særejetyper?

Beskyttelsen af arven kan ret beset blive relevant i to tilfælde, nemlig i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. De tre særejeformer har samme virkning ved skilsmisse (ingen deling), men forskellige virkninger, hvis arvingen dør før sin ægtefælle:

Kombinationssæreje

Hvis testatorerne primært ønsker at sikre, at arven skal være særeje for arvingen i tilfælde af, at vedkommendes ægteskab måtte ende med separation/skilsmisse, kan testatorerne vælge den særejeform, der hedder “kombinationssæreje”.

Kombinationssæreje er skilsmissesæreje, der dog bliver til fuldstændigt særeje, hvis arvingen overlever sin ægtefælle. Kombinationssæreje er med andre ord en “forbedret version” af skilsmissesæreje til gavn for arvingen, og man anvender derfor ikke skilsmissesæreje i testamenter længere.

Kombinationssæreje sikrer særeje ved skilsmisse, men stiller samtidig arvingens ægtefælle gunstigt, såfremt arvingens ægteskab ophører ved, at arvingen dør før sin ægtefælle.

Ægtefællen vil i den situation få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.

Fuldstændigt særeje

En alternativ mulighed er særejeformen “fuldstændigt særeje“, der er en skærpelse i forhold til ovennævnte kombinationssæreje: Vælges fuldstændigt særeje, vil arven være særeje ved såvel separation, skilsmisse og ved arvingens dødsfald. Arvingens ægtefælle arver 1/2 af det fuldstændige særeje, mens arvingens børn vil modtage den anden 1/2 af det fuldstændige særeje.

Arvingens ægtefælle har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med arvede midler, der er fuldstændigt særeje, så de arvede særejemidler vil skulle udredes straks ved arvingens død.

Fuldstændigt særeje med succession

En tredje mulighed er at vælge “fuldstændigt særeje med succession“: Arven er fuldstændigt særeje og vil ikke skulle indgå i bodelingen ved hverken separation, skilsmisse eller død. Ved arvingens død vil den del af arven, der er friarv, gå videre til en modtager, som testatorerne i forvejen har udpeget, uden at skulle deles med arvingens ægtefælle.

Kun den del af arven, der er tvangsarv, vil arvingens ægtefælle modtage halvdelen af, svarende til 1/8 af hele arven. Arvingen er desuden forhindret i at testere over friarven, idet de arvede midler vil tilfalde den/de personer, som testatorerne har valgt.

For alle tre ovennævnte valgmuligheder vil det gælde, at arvingen frit vil kunne råde i levende live over den arv, som arvingen har modtaget fra testatorerne. Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i det omfang arven efter testatorerne ikke er forbrugt, når arvingen dør.

Fælleseje – hvis der ikke er bestemmelse om særeje i testamentet

Hvis man ikke ønsker, at arven skal være særeje, kan man undlade at indsætte bestemmelse herom i testamentet. Arven indgår derved i formuefællesskabet, hvis arvingen er gift – dvs. arven bliver fælleseje.

Arven vil stadig kun tilhøre arvingen – ægtefællen “ejer” ikke halvdelen.

Ved ægteskabets ophør på grund af separation/skilsmisse, vil arven indgå i bodelingen og blive delt ligeligt mellem ægtefællerne. Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, vil ægtefællen få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.


Husk, at du også kan oprette en ægtepagt om særeje – en ægtepagt har virkning i dit eget ægteskab, mens en særejebestemmelse i dit testamente har virkning for dine arvinger i deres ægteskaber.

Vidste du dette?