Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Generalfuldmagter er stadig gyldige

Muligheden for at oprette fremtidsfuldmagter blev indført i dansk ret i september 2017. Det var hensigten, at fremtidsfuldmagten skulle fungere som et supplement til de almindelige generalfuldmagter – altså som et nyt tilbud til borgerne.

Muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt erstattede derfor ikke muligheden for at meddele en almindelig fuldmagt/generalfuldmagt. Dette fremgik af de såkaldte ”forarbejder” til lov om fremtidsfuldmagter pkt. 2.4.2.

Generalfuldmagter oprettes derfor fortsat den dag i dag.

Du kan her læse mere, om fremtidsfuldmagter er et bedre valg.

Skabelon generalfuldmagt

Generalfuldmagter fortsætter med at gælde – også efter inhabilitet

En generalfuldmagt oprettes, mens fuldmagtsgiveren er kontrakthabil. Når fuldmagten først er oprettet, fortsætter den som udgangspunkt med at gælde, indtil fuldmagtsgiveren kommer under et decideret værgemål. Når en fremtidsfuldmagt træder i kraft, kan fremtidsfuldmægtigen tilbagekalde generalfuldmagten, jf. fremtidsfuldmagtslovens § 20.

Det følger af Aftalelovens § 22, at en fuldmagt ikke længere kan anvendes til at indgå aftaler, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. Værgemålslovens § 6.

Aftalelovens § 22 er væsentlig i vurderingen af bortfald ved inhabilitet. Bestemmelsen indebærer nemlig modsætningsvist, at en oprettet fuldmagt fortsat har retsvirkninger, selv om fuldmagtsgiveren bliver dement eller mentalt svækket – forudsat at der ikke er etableret værgemål efter § 6.

Et fuldmagtsforhold ophører således først med at have virkning, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Dette har støtte i pkt. 3.1.7. i de almindelige bemærkninger til lov om fremtidsfuldmagter, samt i domspraksis, hvor det i talrige domme er lagt til grund, at almindelige fuldmagter kan anvendes efter, at fuldmagtsgiveren er blevet ude af stand til selv at disponere. Se til eksempel TFA 2008.13 ØLD, UFR 1979.637 ØLD og UFR 1999.1556 HD.

Konklusion

På trods af, at vi nu har fået lov om fremtidsfuldmagter, er der fortsat hjemmel til at oprette almindelige, vedvarende fuldmagter/generalfuldmagter. Et fuldmagtsforhold kan desuden gyldigt fortsætte, selv om fuldmagtsgiveren efterfølgende måtte blive mentalt svækket.

En generalfuldmagt bortfalder således ikke automatisk, fordi du mister evnen til selv at træffe beslutninger.

Sådan opretter du en fuldmagt

Oplys navn og ønsker via vores spørgeskema

1. Udfyld spørgeprogrammet

Ud fra dine ønsker udarbejder advokaten et udkast og sender det til dig

2. Modtag fuldmagten

Ud fra udkastet tager vi en snak om dine kommentarer til udkastet

3. Meddel evt. rettelser

Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt

4. Modtag og registrér fuldmagt

Picture of Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten