Forsiden > Fremtidsfuldmagt > 4 udbredte misforståelser om generalfuldmagter
Jeg meldte mig på et tidspunkt til et foredrag om fremtidsfuldmagter. Foredragsholderen var en ”ikke-advokat”, som solgte fremtidsfuldmagter. Jeg deltog anonymt for at lære mere om, hvordan andre formidler jura på en letforståelig måde.
Jeg har sjældent haft så svært ved at tie stille som til det foredrag. Der blev gentagne gange givet urigtige oplysninger, og jeg havde svært ved at tro mine egne ører.
En af de ting, foredragsholderen sagde, var, at “generalfuldmagter stoppede med at være lovlige, da loven om fremtidsfuldmagter kom i 2017”.
Under foredraget undlod jeg høfligt at sige noget – men det har jeg fortrudt efterfølgende. Jeg burde have korrigeret foredragsholderen og dermed forhindret, at misforståelserne blev spredt.
Her er fire udbredte myter om generalfuldmagter og fremtidsfuldmagter – og hvad jeg burde have sagt:
Svar: Det er ikke rigtigt.
Tværtimod er formålet med mange generalfuldmagter netop, at fuldmægtigen skal bruge den, hvis du bliver syg eller mister evnen til selv at handle.
Du kan derfor i de fleste tilfælde oprette en generalfuldmagt uden at den bortfalder, hvis du senere mister evnen til selv at træffe beslutninger.
Læs mere om juraen her: ”Generalfuldmagter er stadig gyldige”
Svar: Nej.
Generalfuldmagter kan fortsat oprettes med hjemmel i aftaleloven.
Med loven i 2017 blev der blot indført en ekstra mulighed: fremtidsfuldmagten.
I dag har du altså to muligheder – ikke kun én. Det fremgår også klart af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter. Se også ”Generalfuldmagter er stadig gyldige”
Svar: Jo, det kan du i princippet godt.
Der er ingen formkrav til en almindelig fuldmagt. Der er derfor heller ikke krav til, hvilket papir den skal skrives på.
I praksis vil en fuldmagt dog kunne blive mødt med skepsis, hvis den er skrevet på en serviet. Det er vigtigt, at dokumentet ikke bare er gyldigt – men også fremstår gyldigt.
Derfor anbefaler jeg typisk, at du får din generalfuldmagt udarbejdet hos en advokat og underskriver den foran to neutrale vidner (eller en notar).
Der er ikke krav om vidner eller notar, men det styrker dokumentets troværdighed – og gør det lettere for fuldmægtigen at få fuldmagten accepteret i praksis.
Svar: Nej.
En generalfuldmagt behøver ikke at blive underskrevet ved en notar. Det er en mulighed, du kan benytte af bevismæssige hensyn – men det er ikke et krav.
De fleste vælger at underskrive foran to neutrale vidner – eller helt uden vidner/notar.
Fremtidsfuldmagter skal heller ikke underskrives hos notaren. De underskrives digitalt på forhånd og skal derefter vedkendes mundtligt hos notaren.
Hvis du er fritaget for digital post, gælder der særlige procedurer – men heller ikke her skriver du under hos notaren.
1. Udfyld spørgeprogrammet
2. Modtag fuldmagten
3. Meddel evt. rettelser
4. Modtag og registrér fuldmagt
Advokat med speciale i familie- og arveret.
Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk