Gifter du dig med en udlænding?

Vil du og din udenlandske forlovede have særeje i jeres ægteskab, er der to særlige ting, I skal være opmærksomme på:

1. Kan ægtepagten overhovedet oprettes i Danmark?
2. Skal ægtepagten oversættes?


Det er ikke blot, når man skal giftes med en person, der bor i Danmark, at det er relevant at overveje at oprette en ægtepagt om særeje.

De generelle råd vedrørende ægtepagter om særeje gælder også, når ens kommende ægtefælle bor i udlandet. Før I går videre med bestillingen af ægtepagten, er det dog relevant at overveje to ting:

1. I hvilket land skal I oprette ægtepagten? Kan I overhovedet oprette ægtepagten i Danmark, eller skal I oprette den i et andet land? Eller begge steder?

2. Forstår hustruen dansk? Selvom ægtepagten oprettes i Danmark, skal den oversættes til hustruens sprog, så begge parter forstå, hvad de skriver under på.

Læs mere om særeje ved at følge et af nedenstående links i dit sprog.
DanskEngelskThai


1. I hvilket land skal I oprette ægtepagten?

Valget af land, I skal oprette ægtepagten i, afhænger af, hvor manden bor.

I dansk ret benytter man endnu følgende lovvalgsregel, som I skal være meget opmærksomme på:

Det er mandens domicil på vielsestidspunktet, der afgør, hvilket lands familieformueretlige regler, I er underlagt i jeres ægteskab.

Hustruens bopæl, statsborgerskab mv. er i den sammenhæng underordnet.

Tre eksempler – passer I til et af dem?

 Eksempel 1: Når kvinden er udlænding.

En dansk bosiddende mand skal giftes med en kvinde, der bor i Thailand. Vielsen skal foregå i Bangkok. Da manden på vielsestidspunktet har sin faste bopæl i Danmark, vil det efter dansk ret være de danske regler om fælleseje, parret er underlagt i deres ægteskab. Det vil således være en ægtepagt i Danmark, parret skal bestille, hvis de vil have særeje.

 Eksempel 2: Når manden er udlænding.

En dansk bosiddende kvinde skal giftes med en mand, der bor i et afrikansk land.  Efter vielsen vil manden søge opholdstilladelse i Danmark. Da manden på vielsestidspunktet ikke har fået permanent opholdstilladelse i Danmark, vil det efter de danske lovvalgsregler være mandens afrikanske hjemlands regler om fælleseje/særeje, parret er underlagt i deres ægteskab. Parret kan ikke oprette ægtepagt i Danmark – i hvert fald ikke før manden har fået mulighed for varigt ophold i Danmark.

Eksempel 3: Når parret begge er danskere, men bor fast i udlandet.

En dansk mand og en dansk kvinde er begge fast bosiddende i England. De har planlagt at blive gift på rådhuset i Ebeltoft, men vil gerne have en ægtepagt om særeje forinden. De danske lovvalgsregler siger, at eftersom manden på vielsestidspunktet har domicil i England, er det engelsk ret, der regulerer parternes formueordning. De skal derfor kontakte en engelsk advokat og få rådgivning om særeje i England – ikke i Danmark.

Hvis parterne senere vælger at flytte til Danmark, kan de til den tid oprette en ægtepagt, hvor de aftaler, at de fremover vil være underlagt dansk familieformueret, og at de eventuelt vil have særeje efter danske regler.

Reglerne om, hvilket lands familieformueretlige regler, man er underlagt, er komplicerede – og de er ikke ens i alle lande. Eksemplerne ovenfor viser, hvad der gælder ifølge dansk ret – andre lande har andre regler, der kan føre til andre resultater. Sørg derfor for at undersøge, hvordan reglerne er i det konkrete land.

Vil I vide mere om særeje, kan I læse mere om det ved at følge et af de tre links, i det ønskede sprog. DanskEngelskThai


Oprettelse af ægtepagt i flere lande samtidig – “for alle tilfældes skyld”

I visse tilfælde ser man, at ægtefæller i internationale ægteskab opretter enslydende ægtepagter i to eller flere lande på samme tid. Dette kan eksempelvis være begrundet i, at parret endnu ikke ved, hvor de skal bo, eller fordi de forskellige landes lovvalgsregler er så uklare, at det ikke kan siges med sikkerhed om ægteparret er underlagt det ene eller andet lands regler.

Hvis man opretter ægtepagt i flere lande samtidig, vil en af ægtepagterne formentlig senere vise sig at have været overflødig – men pointen er, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed vides på forhånd, hvilken ægtepagt, der vil være relevant.

Opretter man ægtepagt i flere lande “for alle tilfældes skyld”, søger man at undgå, at de forskellige regler for lovvalg får nogen betydning for, om ægteparret har særeje.

Kontakt os gerne nærmere, hvis du har spørgsmål om internationale ægtepagter. Eventuelt kan vi henvise til en advokatkollega i udlandet – vi har erfaring med udenlandske ægtepagter og har været involveret i sager om ægtepagter i Asien, USA og adskillige europæiske lande.


2. Forstår hustruen dansk?

Reglerne om særeje og ægtepagter kan være svære at forstå, selv hvis man taler flydende dansk. Læser og forstår hustruen ikke dansk, er det nødvendigt, at ægtepagten oversættes til et sprog, som hun forstår. Det anbefales, at man simpelthen oversætter hele ægtepagten, således at den findes i to eksemplarer – henholdsvis dansk og det fremmede sprog. Forstår hustruen ikke den aftale/ægtepagt om særeje, som hun underskriver, kan det meget vel medføre, at der senere kan rejses tvivl om gyldigheden af aftalen.
– Læs eventuelt mere om særeje på thai.

Oversættelse af ægtepagten er ikke inkluderet i prisen for ægtepagt via MinAdvokat, men vi har kontakt til dygtige oversættere og kan ofte bistå med at formidle en oversættelse til (typisk) 2.000 kr. inkl. moms. Du er naturligvis også velkommen til selv at sørge for behørig oversættelse – det behøver ikke være via en autoriseret translatør, hvis blot oversættelsen er korrekt.


Hvis hustruen ikke har et dansk CPR-nummer?

Når ægtepagten er udfærdiget som I ønsker det (og den eventuelt er blevet oversat), skal den indleveres til tinglysning i Personbogen, hvilket vi hos MinAdvokat sørger for. I den forbindelse er det et krav, at der vedlægges en fotokopi af hustruens pas (kun siden med billedet). I hjørnet af fotokopien skal den, der tager kopien skrive “Fotokopiens rigtighed bekræftes”.

Hustruen skal også underskrive en såkaldt “tinglysningsfuldmagt”, fordi hun ikke har NemID – så kan vi signere ægtepagten digitalt på hendes vegne i forbindelse med den digitale tinglysning.

Herefter vil ægtepagten blive tinglyst  og være gyldig for begge parter.

Ægtepagten vil få noteret en bemærkning fra Personbogen om, at når hustruen senere får et dansk CPR-nummer, kan ægtepagten indsendes på ny og CPR-nummeret blive påført. Der er ikke et nyt tinglysningsgebyr.


Hvad er særeje? Følg et af nedenstående links i dit sprog for at finde yderligere informationer.
DanskEngelskThai

Vidste du dette?