Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Fejl og mangler i mange testamenter

Hos MinAdvokat.dk spørger vi altid nye kunder om, hvorvidt de tidligere har oprettet et testamente. Hvis svaret er ja, beder vi om at modtage testamentet til et juridisk eftersyn.

Vi har derved desværre konstateret en række almindelige fejl og mangler, som går igen i mange allerede oprettede testamenter. Dette gælder ikke blot testamenter, som folk har formuleret på egen hånd, men også testamenter, der er udarbejdet med advokatbistand.

Ikke alle advokater beskæftiger sig til dagligt med arveret, men de siger alligevel ja til at skrive et testamente, hvis deres klienter ønsker det. Dette sker til trods for, at advokaterne egentlig er specialister i noget helt andet, eksempelvis boligret, selskabsret eller strafferet.

Typisk består testamenternes mangler i, at der ikke er taget stilling til alle situationer. Eksempelvis er der ofte ikke taget stilling til, hvem der skal arve i anden række, hvis en arving går bort før den person, der har oprettet testamentet.

Når et testamente ikke tager stilling til arvens fordeling i en konkret situation, er det op til fortolkning, hvem der i stedet skal arve.

Dette fører til ubehagelige stridigheder blandt arvingerne og ofte ender arven med at gå til andre end afdøde måske umiddelbart ville have ønsket.

Advokat testamente

Testamenter: Top 10 typiske fejl (i tilfældig rækkefølge)

1. Man har oprettet testamentet før 1.1.2008 og undladt at ”fremtidssikre” testamentet ved at tage højde for, at arveloven kan være ændret ved testators død (arveloven blev ændret den 1.1.2008). Man kan også have undladt at tage højde for, at parterne senere indgår ægteskab eller får (flere) børn.

2. Man har glemt i indledningen at tilbagekalde tidligere oprettede testamenter.

3. Testamentet indeholder bestemmelser om, hvem der skal modtage forsikringssummer og pensionsudbetalinger.

4. Man har glemt, at testator sidder i uskiftet bo og derfor ikke kan testere over den halvpart af det uskiftede bo, der falder i arv efter den afdøde ægtefælle.

5. Testamentet indeholder ønsker, der er i strid med reglerne om tvangsarv – eksempelvis bestemmelser om, at en samlever skal have brugsret eller køberet til en fast ejendom, hvis friværdi overstiger den kvantitative testationskompetence.

6. Testamentet mangler klare bestemmelser om, hvem der skal arve, hvis en arving eller legatar ikke overlever testator (subsidiære arvinger).

7. I testamentet er det blot bestemt, at arven skal være arvingens ”særeje” uden at præcisere, hvilken type særeje, der menes – og om arvingen senere skal kunne ophæve særejebestemmelsen ved ægtepagt. Der anvendes i praksis 3 forskellige særejetyper i danske testamenter.

8. Man glemmer i et gensidigt testamente at tage højde for alle dødsfaldsrækkefølger, eksempelvis at den yngste kan dø først – eller at parterne kan dø samtidigt.

9. Gensidige testamenter mellem ægtefæller mangler bestemmelser om arvens fordeling ved skifte i levende live (man forudsætter, at længstlevende vil sidde i uskiftet bo til sin død).

10. Gensidige testamenter mangler bestemmelser om længstlevendes ret til at ændre testamentet.

Advokat Ulrik Grønborg om testamentetjek

Få et juridisk familietjek

Med et juridisk familietjek får du igennem en telefonsamtale med en af vores advokater afklaret dine juridiske behov.

Har du i forvejen et ældre testamente eller ægtepagt, gennemgår advokaten, om dokumenterne er forældet og således bør ajourføres. Du vil ligeledes få besvaret øvrige spørgsmål om arv, særeje eller pensioners udbetaling ved død.

Prisen for et juridisk familietjek er kr. 2.550,00 inkl. moms. 

Hvordan foregår det?

Ønsker du et juridisk familietjek skal du udfylde nedenstående kontaktformular eller ringe på tlf. 8618 6846. Advokaten vil herefter kontakte dig med henblik på at opsætte et telefonmøde.

Har du tidligere oprettet et testamente eller en ægtepagt, vil du blive bedt om at fremsende det til advokaten.

Under mødet vil advokaten fortælle dig om de juridiske forhold for din familiesituation og komme med råd og vejledning i forhold til dine ønsker. 

Hvad har andre bestemt i deres testamenter?

Opret testamente for kr. 3.750,00.

14 dages returret

Når du trykker på knappen “Bestil familietjek”, sendes oplysningerne til advokaten, som herefter kontakter dig med henblik på at opsætte et telefonmøde.

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten