En ny arvelov trådte
i kraft den 1.1.2008.
|
 |
Hvorfor
får vi en ny arvelov?
Formålet med lovændringen
er at tilpasse dansk arveret til de familiemønstre,
som er blevet udbredte i de seneste årtier. Siden
den seneste lovændring (helt tilbage fra 1.april
1964!) er det blandt andet blevet langt mere sædvanligt
at leve sammen uden at være gift, samt at en
eller begge parter har børn fra tidligere
forhold.
Behøver
man så ikke oprette testamente længere?
Familieformerne er som
nævnt blevet langt mere forskelligartede end ”i
gamle dage”, hvorfor det er ikke muligt at have en
arvelov med standardregler, der passer til alle
familier. I stedet har man valgt at give folk bedre
muligheder for at lave et individuelt tilpasset
testamente, der fordeler arven som man selv anser
det for rimeligt.
Den nye arvelov forbedrer
også situationen (lidt) for
bl.a. de ægtepar, der ikke husker at oprette
testamente. Det er dog stadig nødvendigt at oprette
testamente, hvis man vil sikre hinanden bedst muligt
– også hvis man er gift.
Hvad
ændres IKKE:
Visse ting forbliver som
hidtil:
1) Ugifte samlevende har fortsat ingen
automatisk arveret efter hinanden.
"Vil man
ikke til præsten [og blive gift] må man til
advokaten" [og oprette testamente], som en
politiker udtrykte det... Til gengæld bliver ugifte
samlevende nu stillet bedre vedrørende
forsikringer og pensioner - se nedenfor.
2) Reglerne om slægtsarv
er uændrede.
Er du ugift og barnløs, er det
således dine forældre, der arver dig osv. Du kan
se vores grafiske oversigt
over slægtsarvingerne eller benytte
spørgeskemaet "Hvem Arver Mig?" [link
åbner i nyt vindue]. Du stilles en række
spørgsmål og får straks en præcis analyse af,
hvem der arver dig.
3)
Eksisterende uskiftede boer skal fortsat deles efter
de ”gamle” regler ved skifte i levende live
Er man enke/enkemand og sidder i uskiftet
bo efter en ægtefælle, der er gået bort før
1.1.2008, skal man
være opmærksom på, at hvis man ikke sidder i
uskiftet bo til sin død (man vil eksempelvis
giftes igen og er derfor nødt til at skifte
boet), skal man benytte de eksisterende regler. Er
der hverken oprettet særeje eller testamente, vil
den længstlevende skulle beholde sammenlagt
2/3 af det uskiftede bo i bos- og arvelod,
mens førstafdødes livsarvinger vil få 1/3
(beregnet som 2/3 af den halvdel, der falder i arv
efter førstafdøde).
De
vigtigste ændringer
1) Ændrede
arveregler for dem, der ikke opretter testamente:
50/50-deling bliver ny hovedregel
Før 1.1.2008 gjaldt det,
at var man gift og havde
børn, skulle arven deles med 1/3 til ægtefællen
og 2/3 til børnene, medmindre man havde oprettet
testamente. Fra 1.1.2008 er fordelingen ændret
til ½
til ægtefællen og ½ til børnene. Denne
ændring af den såkaldte "legale
arvebrøk" er en forbedring for ægtefæller
og en forringelse for børn. Ønsker man i sin
familie en anden fordeling end standarden, kan man
heldigvis oprette et testamente:
2)
Større testationsret:
Du får med de nye regler
en forøget mulighed for selv at bestemme,
hvem der skal arve dig. Dette gælder for alle, der
har børn, uanset om de er gift, ugift eller
enlige.
1.a.) Den forøgede
testationsrets betydning for ægtepar
Den tvangsarv, som skal
tilfalde dine tvangsarvinger (din ægtefælle
og/eller børn) bliver nemlig nedsat fra ½ til ¼.
Har du tvangsarvinger, kan du således fremover
frit disponere over ¾ af din formue. Dette
medfører blandt andet, at ægtefæller kan sikre
hinanden langt bedre nu end tidligere ved at oprette et testamente,
hvor de bestemmer, at børnene (evt. særbørn fra
et tidligere forhold) kun skal have deres tvangsarv.
Den længstlevende ægtefælle kan på den måde få
7/8 af afdødes formue, oveni den længstlevendes
egen halvpart af boet. Samlet kan det
længstlevende ægtefælle beholde 15/16 af den
samlede formue, hvis der er formuefællesskab
i ægteskabet.
1.b.) Den forøgede
testationsrets betydning for ugifte par
Også ugifte samlevende
med børn får glæde af lovændringen, da de
med et testamente kan sikre hinanden en markant
højere arv end de kunne hidtil. Faktisk kan ugifte
samlevende med børn via testamente sørge for, at
den længstlevende af dem får 7/8 af den afdødes
formue (87,5%), hvor de hidtil kun har kunne arve ½
(50%) fra hinanden, mens barnet/børnene skulle have
resten. Husk, at dette forudsætter oprettelse
af testamente - ugifte samlevende arver intet
fra hinanden uden testamente!
3)
600.000-regel for ægtefæller med lille formue - AL
§ 11.
Ægtefæller, der ikke
regner med at efterlade sig nogen særlig formue,
får også en ændret regel om såkaldt
suppleringsarv/ægtefælleudlæg. Det er en
speciel undtagelsesregel, der har til formål at
sikre, at den længstlevende ægtefælle som minimum kan beholde op
til 600.000 kroner (vel at mærke inklusive
vedkommendes egen formue) før afdødes børn har krav på
arv. En lignende regel eksisterede før 1.1.2008, men
grænsen var 210.000 kroner.
Bemærk dog, at som noget nyt skal
enhver livsforsikring, pensionsydelser,
forsørgertabserstatning, krydslivsforsikring og lignende ydelser, der kommer til
udbetaling til længstlevende i anledning af
dødsfaldet, medregnes ved beregningen af de kr.
600.000. Det er således formentlig begrænset,
hvor stor en forbedring, den nye regel kommer til
at blive.
4)
Ugifte samlevende bliver nu automatisk
"nærmeste pårørende" på hinandens
fremtidige pensioner og forsikringer
Fra 1.1.2008 har ugifte par
fået en håndsrækning: Samleveren
anses fremover automatisk for ”nærmeste
pårørende” på forsikringer og pensioner, hvis
parterne venter, har eller har haft et fælles barn eller
har levet sammen i to år.
Bemærk dog en meget
væsentlig detalje: Reglen gælder kun på nye
pensioner/forsikringer (nye begunstigelser), der
oprettes EFTER 1.1.2008.
På
pensioner og forsikringer, oprettet før 1.1.2008 ændres
begunstigelsesklausulerne ikke. Logikken er, at
folk ved oprettelsen af pensionen/forsikringen
(f.eks. i 2002) ikke kunne påregne, at denne
klausul ville dække samlevere. Folketinget har
ikke turdet ændre på disse forventninger ved
lov.
Derfor er også i
fremtiden ekstremt
vigtigt, at ugifte samlevende husker at indsætte
hinanden som navngivne begunstigede på samtlige de
pensioner og livsforsikringer som de oprettede i
2007 eller tidligere. Du kan eventuelt læse mere
ugifte samlevendes behov for begunstigelse.
Det er direkte ulogisk, at man ikke tillader
automatisk arveret
for samlevende, men alligevel tillader automatisk
begunstigelse for hvad der kan være meget større
formuer i pensioner og forsikringer – men sådan endte reglerne med at blive!
7 andre
interessante ændringer
Der er adskillige andre
ændringer i den nye arvelov, men det vil føre
for vidt (og næppe være interessant for alle) at
beskrive samtlige ændringer på denne side.
Særligt interesserede er velkomne til at læse
loven selv, eller blot kontakte os for en
fyldestgørende redegørelse, ligesom vi gerne
holder foredrag mv. i foreninger. 6 af de andre
ændringer skal dog nævnes kort:
1)
Det bliver lettere at oprette et nødtestamente.
Fremover vil nødtestamente også kunne oprettes via
SMS, e-mail, video osv.
2)
Det bliver sværere at tilbagekalde et testamente.
Fremover skal tilbagekaldelse ske ved nyt
testamente.
3)
Børns tvangsarv kan maksimeres til kr. 1 mio.
Og det kan bestemmes, at arven skal udbetales
kontant, så der ikke opstår strid med de øvrige
børn om, hvem der skal udtage hvilke genstande.
4)
Tvangsarv kan nu kun båndlægges til barnet er 25
år. Herefter ophæves båndlæggelsen
automatisk. Dette gælder dog ikke båndlagt friarv.
5)
Der bliver øget mulighed for arvehenstand.
Længstlevende kan således anmode skifteretten om
at få henstand med udbetaling af arv til
førstafdødes særbørn, når der er særligt behov
herfor. Bemærk dog, at det ikke er "uskiftet
bo" - henstandsbeløbet skal forrentes med
mindsterenten, der skal stilles betryggende
sikkerhed, og henstanden gives som udgangspunkt kun
i 5 år.
6)
Indbotestamenter bliver lovlige. Det har i
årevis været udbredt at efterlade en uformel liste
over, hvem der skulle ens indbo. Disse lister har
hidtil ikke være gyldige, og har skulle
tilsidesættes, hvis ens arvinger anfægtede
gyldigheden. Med den nye arvelov bliver sådanne
uformelle indbotestamenter gyldige, når blot de er
daterede og underskrevne. I et indbotestamente må
man testere over sædvanligt indbo og personlige
effekter. Ønsker man at fordele genstande af
større værdi, er det fortsat påkrævet at oprette
et egentligt notartestamente eller vidnetestamente.
7)
Successionsrækkefølge får tydelig
lovhjemmel. Indsættes arv i en
successionsrækkefølge, bestemmer du, hvem der skal
have arven EFTER arvingens død. Eksempelvis kan det
bestemmes, at et arvesmykke skal tilfalde en bestemt
person i 1.række. Når personen dør, går
arvesmykket til den person, som du har udpeget som
den næste i rækken - eksempelvis et barnebarn.
Arvingen kan ikke selv testere over genstanden.
Succession har også tidligere været teoretisk
muligt, men med den nye arvelov er det blevet
udtrykkeligt indføjet i arveloven. Det må
forventes, at dette fører til en væsentligt
forøget udbredelse af succession i testamenter.
Hvordan
sikrer man hinanden bedst?
Sikring af
ægtefællen/samleveren sker stadig bedst via
testamente. Dit behov for testamente er ikke
blevet formindsket med den nye arvelov.
Har du eksempelvis særbørn fra tidligere
forhold, vil arvelovens almindelige regler
fortsat passe dårligt til dine ønsker, hvis du vil
sikre din samlever/ægtefælle bedst muligt ved din
død. Den nye arvelov fjerner således ikke behovet
for testamenter – tværtimod gør arveloven det
mere fordelagtigt at oprette testamente, da du nu
får langt større frihed til selv at bestemme, hvem
der skal arve.
Opretter du et testamente,
vil du kunne lade din samlever/ægtefælle få 7/8
af din formue. Er I gift og har fælleseje, bliver
det reelt til 15/16 af jeres samlede formue, som din
ægtefælle kan beholde – den sidste 1/16 kan dine
børn dele. Man kan ikke gøre sine børn arveløse
efter dansk ret – men man kan komme tæt på ved
at oprette et testamente, og derved sikre sin (nye)
ægtefælle endnu bedre end det er muligt efter de
nugældende regler.
Nogle par ønsker at deres
respektive børn fra tidligere forhold skal arve
præcist lige meget, når den længstlevende
går bort. Andre par ønsker, at eksempelvis mandens
særbørn fra tidligere forhold skal arve så lidt
som muligt i sidste ende. Begge typer ønsker er
udbredte i familier med ”dine, mine og vores børn”
– men det er fortsat nødvendigt at oprette et
testamente for at sikre at ønskerne gennemføres.
Se evt. vores oversigt over typiske
testamentsønsker, hvis du vil læse mere om
disse to typer ønsker.
Tag
højde for den nye arvelov
De fleste kan have fordel
af at oprette et testamente – via
spørgeskemaet "Hvem Arver Mig?" [link
åbner i nyt vindue] kan du se, hvem der er dine arvinger
ifølge loven, og samtidig få et gratis bud på,
hvorvidt du i din konkrete situation har behov for
testamente.
Én
type dokumenter bliver mindre vigtige...
Bliver intet dokument
overflødigt med den nye arvelov? JO – en
bestemt type ægtepagter vil pludselig blive
mindre relevant.
Modsat de flestes opfattelse, handler ikke alle
ægtepagter om at sikre et ”værn mod skilsmisse”.
Ægtepagter kan også oprettes udelukkende for at
stille den længstlevende bedre ved den andens død.
For ægtepar, der har ønsket at begrænse arven til
(eksempelvis) mandens særbørn til det mindst
mulige, har det således hidtil været muligt at
sørge for, at hustruen kan beholde op til 11/12 af
den samlede formue, hvis hun lever længst.
Dette har krævet
-
oprettelse af
testamente, samt
-
en særlig ægtepagt,
der giver særeje vedrørende ejendele i lige
sameje.
Denne særlige
ægtepagtstype må formodes at blive mindre praktisk
anvendelig, nu hvor den nye arvelov er trådt i kraft
– den bliver ikke decideret overflødig, men
omkostningerne til at oprette den vil næppe stå
mål med hvad der opnås.
Som nævnt ovenfor, kan den
længstlevende ægtefælle beholde 15/16 af
den samlede formue efter 1.1.2008, blot der er
oprettet testamente. Oprettes der tillige en
ægtepagt, forøges lodden til længstlevende fra
15/16 til 31/32 – en stigning på 1/32 (ca. 3
pct.point)
som følge af ægtepagten. Forøgelsen skal
imidlertid ses i sammenhæng med, at en ægtepagt
koster kr. 1.400 i tinglysningsafgift plus kr. 1.900
i yderligere advokatsalær (se priser).
Dertil kommer yderligere tinglysningsafgift og
advokathonorar, hvis fast ejendom ikke i forvejen er
tinglyst med jer begge som ejere.
Der vil med andre ord ofte
være situationer, hvor ægtepagten ret beset ikke
er omkostningerne værd.
Bemærk, at de ”klassiske”
ægtepagter, der oprettes for at sikre ens ejendele
som særeje
ved skilsmisse, samt ægtepagter, der oprettes for
at sikre lige
deling af hinandens kapital- og ratepensioner,
fortsat er særdeles relevante at oprette – dette
påvirkes IKKE af ændringerne i arvereglerne!
|
