Bestil dit testamente

/aegtefaeller-og-testamenter/

Jeg er gift

/testamente-for-enlige/

Jeg er enlig

/ugifte-samlevende-og-testamenter/

Jeg har en samlever

Ligedelingstestamente

Med et "ligedelingstestamente" sikrer ægtefæller med særbørn hinanden bedst muligt, mens det samtidigt sikres, at alle børn arver ligeligt i sidste ende.


Hvad er et “ligedelingstestamente”?

Et ligedelingstestamente er et kaldenavn for løsningen på et specifikt ønske, der er udbredt blandt ægtefæller/samlevende, der har særbørn fra tidligere forhold og som ønsker at stille alle lige.

Konkret sikrer et ligedelingstestamente grundlæggende følgende 2 ting:

1. Den længstlevende arver mest muligt.

Samtlige børn må i første omgang nøjes med deres tvangsarv. Er der tale om et ægtepar med fælleseje, vil den længstlevende ægtefælle kunne beholde 15/16 af den samlede formue. Førstafdødes børn må dele 1/16. Længstlevende ægtefælle kan evt. sidde i uskiftet bo med de myndige særbørns skriftlige forhåndssamtykke.

2. Ved den længstlevendes død, skal samtlige børn arve ligeligt.

Testamentet sikrer, at arven fordeles ligeligt, når længstlevende går bort, uanset hvem, der lever længst. Eventuel tvangsarv, som førstafdødes børn måtte have modtaget tidligere, modregnes, således at alle børn samlet set stilles lige.

Typisk indeholder testamentet også bestemmelse om, at børnene skal modtage deres arv som særeje, ligesom det kan bestemmes at arven skal båndlægges indtil børnene er en vis alder (max. 25 år). Også bestemmelser om “børnetestamente“, dvs. bestemmelse om, hvem der skal overtage forældremyndigheden over ens umyndige børn, hvis man går bort, er almindelige.

Ikke to familiers ønsker er helt ens og et ligedelingstestamente skal tilpasses individuelt.

Søger du ikke et ligedelingstestamente? Læs om almindelige testamenter her.


Typisk målgruppe: Par med særbørn

Et ligedelingstestamente kan anvendes af såvel ægtefæller som ugifte samlevende med “dine, mine og vores børn”. Det kan benyttes, hvis begge parter har særbørn eller hvis der er særbørn og fællesbørn.

Typisk anser man alle børnene for “vores børn” rent arvemæssigt, og ønsker med testamentet at sikre, at ingen bliver forfordelt.

Testamentet kan “fremtidssikres”, så der tages højde for, at der senere kunne komme (flere) fællesbørn, som også skal indgå i arvedelingen.

Opretter parret IKKE et ligedelingstestamente, vil arvelovens almindelige regler (også den nye arvelov) føre til, at børnenes arvelodder bliver vidt forskellige og kommer til at afhænge meget af, hvem af ægtefællerne, der “tilfældigvis” måtte leve længst.

Ønsker du at få et konkret regneeksempel vedrørende, hvorledes arven i din familie vil blive fordelt med og uden et ligedelingstestamente, er du velkommen til at kontakte MinAdvokat.dk – vi laver regneeksemplet gratis.


Hvad betyder “lige deling”?

I forbindelse med oprettelsen af et ligedelingstestamente skal man gøre sig klart, at ordet “ligedeling” kan forstås på to måder:

Ligedeling pr. slægtsgren” betyder, at halvdelen skal gå til førstafdødes livsarvinger og halvdelen skal gå til længstlevendes livsarvinger. “Ligedeling pr. hoved” betyder, at hvert barn skal have samme arvebrøk, uanset om det er et sær- eller fællesbarn.

Et ønske om ligedeling pr. slægtsgren er ofte begrundet i, at fællesbarnet bør arve mere end sine halvsøskende, eftersom fællesbarnet ikke kommer til at arve fra andre forældre.


Et eksempel på et ligedelingstestamente:

Mogens og Hanne har hver især 2 særbørn fra tidligere forhold. De har desuden fået 1 fællesbarn.

Såfremt de opretter et testamente, hvor de bestemmer, at hvert barn skal arve samme arvebrøk (lige deling pr. hoved), vil hvert barn modtage præcis 1/5 i sidste ende.

Såfremt de i stedet bestemmer, at halvdelen skal tilfalde førstafdødes livsarvinger og halvdelen skal tilfalde længstlevendes livsarvinger (lige deling pr. gren), vil hvert af de 4 særbørn modtage 1/6 i arv, mens fællesbarnet vil modtage 2/6.


Andre løsninger, der ligner

Ikke to familier er helt ens, og det afspejler sig i udformningen af testamenter. Der findes et utal af variationer, men eksempelvis ser man ofte:

Variation 1: “hybridtestamente”

Nogle gange er ønsket, at et eller flere af (sær)børnene kun skal modtage deres tvangsarv, mens de øvrige særbørn og fællesbørn skal dele resten ligeligt. Denne type testamente er i realiteten en blanding af det såkaldte “sort får” testamente (omtales nærmere nedenfor), og ligedelingstestamentet. Hos MinAdvokat har vi stor erfaring i at skræddersy denne type blandede testamenter, som i daglig tale betegnes “hybridtestamenter”.

Variation 2: “Hvide lam”

Hvis kun den ene af ægtefællerne har særbørn, mens den anden ægtefælle ikke har børn, er det erfaringsmæssigt ofte ønsket, at særbørnene skal være arvinger efter begge ægtefæller (et “hvide lam”-testamente).
Hvis ægtefællerne ikke ønsker, at disse særbørn skal være enearvinger efter begge, vil de ofte vælge et ligedelingstestamente, hvor arven efter den længstlevende ægtefælle eksempelvis skal deles med halvdelen til særbørnene og halvdelen til den anden ægtefælles slægtninge (typisk søskende, forældre ell. lign.). Såfremt ægtefællerne får fælles børn, overgår dette “ligedelingstestamente med slægtninge” automatisk til et mere sædvanligt ligedelingstestamente, med lige deling mellem sær- og fællesbørn.

Variation 3: “Særejet fordeles anderledes end fællesejet”

Nogen gange ønsker ægtefæller at have fuldstændigt særeje om visse af deres ejendele, mens andre ting betragtes som “fælles”. Ved død skal det fuldstændige særeje (eksempelvis ens hus) tilfalde ejerens egne børn, mens fællesejeværdierne skal tilfalde den længstlevende. Man fordeler “særeje for sig og fælleseje for sig”.

Den længstlevende skal have en brugsret til huset, der er fuldstændigt særeje. Når længstlevende dør, skal fællesejet ligedeles blandt børnene, således at fællesejet (og kun fællesejet) deles på en ensartet måde blandt samtlige børn, uanset hvem af ægtefællerne, der tilfældigvis måtte leve længst.

Endelig skal nævnes den ligeledes meget udbredte løsning med et “sort får”-testamente. Denne type testamente benyttes, når et eller flere af børnene (typiske den ene af parternes særbørn) alene skal have deres tvangsarv, mens resten skal tilfalde parternes fællesbørn eller den andens særbørn. Du kan læse mere om “sort får”-testamente her.


Sådan bestiller du

Ønsker I et ligedelingstestamente, kan det bestilles via MinAdvokat.dk.

Bestillingen foregår ved, at I svarer på spørgsmålene i vort særlige spørgeskema. I kan eventuelt i spørgeskemaet anføre under “Særlige Ønsker”, at det er et ligedelingstestamente, der ønskes – selvom det dog vil fremgå af jeres indtastede ønsker i øvrigt.


Når vi har modtaget jeres bestilling.

Når vi har modtaget jeres bestilling, vil en advokat udfærdige udkast til testamentet.

I modtager udkastet med posten ca. 10-14 dage senere. Dokumentet kan herefter blive gennemgået telefonisk med advokaten og eventuelle rettelser blive indføjet.

I kan pr. e-mail og telefon få svar på alle jeres spørgsmål vedrørende testamentet.

Prisen for testamentet er kr. 3.250 inkl. moms. Dertil kommer notargebyr kr. 300, når testamentet skal underskrives hos notaren.

I kan læse mere om bestillingen her.

Spørg advokaten

Har I spørgsmål vedrørende ligedelingstestamente eller andet, er I velkomne til at sende en e-mail til advokat Amalie Baden.

Vidste du dette?