myter og sandheder om ægtepagter

Reelt set er det få mennesker, der ikke vil få noget ud af at få særeje i deres ægteskab.

 

 

Tre myter om ægtepagter må punkteres:

  • Man kan ikke på egen hånd “bestemme særeje” – en ægtepagt er en fælles aftale og bliver ikke til noget, hvis I ikke er enige om at underskrive.
  • Det er ikke nok at lave sin egen aftale derhjemme og underskrive den – aftalen bliver først juridisk bindende mellem jer, når den er tinglyst.
  • Vielsen er ikke en “deadline” i juridisk forstand – man kan udmærket (i Danmark) oprette en ægtepagt om særeje under ægteskabet.

Tre sandheder om ægtepagter, som flere bør kende:

  • Ægtepagter har ikke kun betydning ved skilsmisse – en ægtepagt kan også have stor betydning for, hvad der skal deles ved dødsfald. Har den ene betydelig gæld eller særbørn, kan en ægtepagt sørge for, at den andens formue ikke skal deles med den afdødes kreditorer/særbørn.
  • Hvis man har mødt hinanden “sent i livet” og har hver sine børn og opsparing, har man måske ikke noget behov for at arve noget fra hinanden, selvom man gifter sig. I så fald er en ægtepagt et nødvendigt supplement til et gensidigt testamente, hvor alt/det meste tilfalder ens egne børn i stedet for ens ægtefælle.
  •  Ægtepagter kan være om “kombinationssæreje” eller “fuldstændigt særeje”. Langt de fleste skal vælge kombinationssæreje – fuldstændigt særeje er stort set kun relevant for par, der har et ønske om at give helt eller delvist afkald på arv efter hinanden.

Vidste du dette?