Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Kan man selv lave et testamente?

Der er ingen “advokattvang” i forbindelse med oprettelsen af et testamente. Hvis du fravælger at gå til advokat, løber du dog en risiko for at skabe strid blandt dine efterladte. 

Det er ofte væsentlige ting, der bliver overset i testamenter, der er lavet uden hjælp fra advokat. Det er i dag blevet billigt og let at oprette et ordentligt advokattestamente.

Kan man selv lave et testamente?

Retligt er der intet, der forhindrer dig i at lave dit testamente selv. Når du har formuleret testamentet, skal du efterfølgende underskrive det hos en notar. Bemærk, at notaren ikke tjekker indholdet af testamentet. Notarens opgave er at sikre, at datoen og underskriften er ægte – og at du er fornuftsmæssigt i stand til at forstå, hvad et testamente er.

Advokat Ulrik Grønborg om oprettelse af testamente

Er der nogen ulemper ved selv at lave et testamente?

Testamenter er komplicerede, juridiske dokumenter. Laver man selv testamentet uden at have den nødvendige faglige ballast, risikerer man at lave fejl – fejl, der går ud over arvingerne, fordi fejlene typisk først opdages efter ens død.

Eksempel på et testamente:

Her er et eksempel på, hvordan første side i et testamente kan lyde:

Eksempel på testamente

Hyppige fejl i “hjemmelavede testamenter” er blandt andet:

  • Manglende stillingtagen til “dødsfaldsrækkefølger” – at den ældste f.eks. kan leve længst
  • Vage og uigennemtænkte bestemmelser, der giver anledning til fortolkningstvivl blandt de efterladte
  • At der er dele af formuen, der ikke er omtalt i testamentet – hvem skal arve det?
  • At ægtefæller med børn fra tidligere forhold ikke har sørget for en ensartet deling blandt børnene ved længstlevendes død
  • Utilsigtet udelukkelse af uskiftet bo pga. bestemmelser om arv, der skal udredes straks ved den ene ægtefælles død

Og mange flere. Se evt. listen over typiske fejl i testamenter.

Ovenstående fejl kan medføre, at testamentet skaber en helt anden deling end tilsigtet. Det er en stor risiko at tage – især fordi det i dag er billigt og ukompliceret at få en advokat til at hjælpe med testamentet.

Advokat testamente

Et gratis testamente kan i sidste ende blive dyrt

Du kan godt selv skrive dit testamente, men det vil typisk være alle pengene værd at få hjælp til formuleringen. Dit testamente er din sidste vilje og skal tydeligt beskrive, hvordan dine ejendele skal fordeles. 

Et uklart ”gør-det-selv-testamente” kan give grobund for lange, opslidende arvestridigheder, når du går bort. Du kan til den tid ikke selv svare på, hvad der egentlig blev ment med testamentet. Dermed kan arven splitte familien som følge af, at testamentet ikke blev lavet ordentligt.

Du kan læse mere om, hvordan du laver et testamente her

Du er også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål – det koster ikke noget at spørge.

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat med speciale i familie- og arveret.

Tlf. 8618 6846
e-mail: ug@minadvokat.dk

Om advokaten

Hvad har andre bestemt i deres testamenter?

Opret testamente for kr. 3.750,00.

14 dages returret