Bobestyrerklausuler i testamenter

"Den gode, den onde og den virkelig grusomme"


Skal der overhovedet være en bobestyrerklausul?

I en “gennemsnitlig” testamentesag, hvor der ikke er usædvanlige aktiver eller en konkret grund til at antage, at der kommer strid blandt arvingerne, bør der ikke indsættes en bobestyrerklausul.

Især i de tilfælde, hvis advokaten peger på sig selv som bobestyrer, opfattes det nemlig let som anstødeligt og at det er gjort for at tjene advokatens økonomiske interesser.

Indsættelse af en klausul om bobestyrerbehandling bør med andre ord aldrig indsættes “pr. automatik” af advokater – det skal kun ske, når

1) der er en helt særlig grund til dette,

2) klienten anmoder herom og

3) klienten forstår konsekvenserne, herunder de prismæssige konsekvenser, af bobestyrerbehandling.

Advokaten bør sikre sig skriftlig dokumentation for ovenstående, hvis der indsættes en bobestyrerklausul – dels af advokat-etiske årsager, dels for at forhindre, at skifteretten tilsidesætter bobestyrerklausulen.

Eksempel 1: “Den virkeligt grusomme”

Bestemmelserne nedenfor er alle taget fra ægte testamenter. Bestemmelserne er kritisable, dels fordi der ikke fremgår nogen begrundelse for, at en bobestyrer overhovedet er nødvendig, dels fordi de giver bobestyrer vetoret med hensyn til, om vedkommende selv skal stå for bobehandlingen eller ej. 

bobestyrerklausul3

Domstolene ser – forståeligt nok – med skepsis på denne type ubegrundede bobestyrerklausuler:

Dom fra retspraksis, trykt i TFA 2002.441 ØLK:
Testator havde i sit testamente fra nov. 1999 indsat advokat R som bobestyrer. Advokat R skulle være berettiget til at lade arvingerne overtage boet til privat skifte, såfremt hun skønnede, at betingelserne herfor forelå, dog under forudsætning af, at advokat R blev bobehandler.

Skifteretten i Gladsaxe fastslog, at det ikke var advokat R, der bestemte, om betingelserne for privat skifte var opfyldt, og bestemte, at boet kunne udleveres til privat skifte, og at advokat R ikke kunne foreskrive, at hun skulle behandle det privatskiftede bo. Østre Landsret stadfæstede dommen.

Hvis der er tale om skifte af førstafdødes dødsbo i længstlevendes levende live, vil den længstlevende ægtefælle i praksis have ret til at fravige eventuelle bobestyrerklausuler, selvom de ifølge deres ordlyd også skulle gælde ved skifte i levende live. Længstlevende kan i givet fald vælge privat skifte – eller evt. en anden advokat.

Eksempel 2: Den onde

12.1.      Til som bobestyrer at forestå skiftet af mit bo indsætter jeg herved advokat XXX, idet bobestyreren har bistået med udformningen af mit testamente og har kendskab til mine ønsker til boets behandling.

12.2.      Baggrunden for mit ønske om at indsætte bobestyrer er, at jeg …
12.3.      Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for privat skifte, såfremt betingelserne herfor er opfyldte.

Skal der overhovedet være en bobestyrerklausul, bør den være individuelt begrundet. Såfremt arvingerne viser sig at kunne blive enige om et privat skifte, skal bobestyrerklausulen ikke unødigt blokere dette.

Eksempel 3: Den gode

12.1.      Dette testamente er udfærdiget i samarbejde med advokat XXX.
12.2.      Vi er enige om, at vi vil gennemgå testamentet med passende mellemrum med henblik på at sikre, at testamentet fortsat stemmer overens med vore ønsker.

Bestemmelsen er slet ikke en bobestyrerklausul – men orienterer alligevel arvingerne om, hvem de kan kontakte, såfremt de måtte have spørgsmål til testamentets forståelse eller bobehandling i øvrigt.

Der findes et væld af andre mulige formuleringer af bobestyrerklausuler – fælles er, at de skal anvendes med forsigtighed.

P.S. Hvis du har spørgsmål om fortolkning af bobestyrerklausuler eller behandling af dødsboer, er du velkommen til at kontakte os.

Vidste du dette?