Bestil jeres testamente

/aegtefaeller-og-testamenter/

Jeg er gift

/testamente-for-enlige/

Jeg er enlig

/ugifte-samlevende-og-testamenter/

Jeg har en samlever

Hvad bestemmer andre ægtefæller i deres testamenter?

Ægtefæller med børn kan ved at oprette et gensidigt testamente sikre hinanden bedre arvemæssigt.

Samtidig kan I sikre, at arven deles på en passende måde blandt børnene, når den sidste dør - skal børnene arve helt lige meget, eller skal nogen alene modtage deres tvangsarv.


Selvom man er gift, bør man oprette et gensidigt testamente.

Ægtepar står for ca. 61% af alle oprettede testamenter på MinAdvokat.dk.

Ved hjælp af et spørgeskema kan man som par oprette et gensidigt testamente hurtigt og trygt online. Takket være spørgeskemaet er tidsforbruget lavere og testamentet koster derfor også mindre.

Nedenfor kan I læse om, hvad der typisk bestemmes i testamenter – alt efter om man har børn eller ej, og om man har børn fra tidligere forhold:


Ægtefæller UDEN børn

Barnløse ægtefæller arver som udgangspunkt alt efter hinanden. Dette er også hvad de fleste ønsker – testamentet oprettes derfor som oftest for at sørge for den rette fordeling af arven, når den længstlevende ægtefælle går bort.

Skal der gå noget til hver “slægtsgren”, nevøer, niecer osv.  – og skal en del af arven gå videre til velgørende foreninger?

Erfaringsmæssigt vil ægtefæller uden børn typisk bestemme følgende i et testamente:

1) De bestemmer sammen, hvad der skal ske med arven efter længstlevende, eksempelvis ved at vedtage en passende fordeling mellem hver ægtefælles slægt.

2) De kan lade arven efter dem gå videre til arvinger som særeje, således at arven ikke deles i tilfælde af skilsmisse og separation. 

 


Ægtefæller med fællesbørn

Hvis I er gift og har børn sammen, men ikke børn fra tidligere forhold, vil der erfaringsmæssigt være to væsentlige årsager til at oprette et testamente:

1) I ønsker at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at den ikke skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

2) Det er muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, men hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges betydeligt, hvis der oprettes et testamente. Dermed bliver det økonomisk billigere for den længstlevende at “skifte” og den længstlevende er ikke tvunget til at sidde i uskiftet bo.

  Med et testamente kan den længstlevende beholde op til 15/16 (93,75%) af fællesboet – det vil ofte være at foretrække frem for at hensidde i uskiftet bo.  

 


 Ægtefæller med særbørn

Ægtefæller med et eller flere særbørn har ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo – med mindre, at afdødes særbørn giver skriftligt samtykke hertil.

Man kan få den andens særbørns forhåndssamtykke til uskiftet bo, hvilket ægtepar med god kontakt til deres særbørn ofte benytter sig af – så ved ægtefællerne på forhånd, at uskiftet bo er muligt.

Ofte vil et skifte – dvs. fordeling af arv – dog være at foretrække frem for at hensidde i uskiftet bo, og så gavner det den længstlevende, hvis der er oprettet et testamente, hvori det er sikre, at den længstlevende skal arve “mest muligt”.

Når den længstlevende ægtefælle går bort, skal arven fordeles blandt børnene. Arven til de enkelte børn vil blive fordelt meget forskelligt, alt efter, hvem af de to ægtefæller, der går bort først. Typisk vil den længstlevendes børn ende med at arve væsentligt mere end førstafdødes barn.

Dette er muligt at forebygge med et såkaldt ligedelingstestamente, hvor arven deles lige mellem børnene, uanset hvem af ægtefællerne, der “tilfældigvis” lever længst.

Erfaringsmæssigt vil ægtefæller med særbørn typisk bestemme følgende i et testamente:

1) At den længstlevende ægtefælle skal arve “mest muligt” ved den andens død.

2) De bestemmer sammen, hvordan arven skal fordeles blandt børnene (og evt. andre arvinger), når den længstlevende ægtefælle dør – uanset hvem af ægtefællerne, der lever længst.

3) De lader arven efter dem bliver arvingernes særeje, således at arven ikke deles i tilfælde af skilsmisse og separation. 


Skal nogle børn arve mindre end de andre?

  • Nogle gange er der dårlig kontakt til et eller flere børn. Her vælger mange at benytte sig af muligheden for at lave et “sort får”-testamente, hvorefter arven til en eller flere specifikke livsarvinger skæres ned til tvangsarven, hvorved de resterende arvinger får mere.
  • Mange ældre ægtefæller, der bliver gift igen og har særbørn, ønsker ikke at arve efter hinanden – de ønsker i stedet at deres arv går videre til deres respektive særbørn. Dette er muligt at opnå med en 50 plus løsning.
  • Andre testamentsønsker er bestemt mulige – ovenstående er alene eksempler på ønsker, som vi erfaringsmæssigt møder ofte. Ønsker I at oprette et testamente, vil det blive skræddersyet til jeres ønsker og familieforhold.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres ønsker er juridisk mulige, kan I altid starte med at sende advokat Ulrik Grønborg en e-mail, hvor I kort beskriver jeres ønsker – det koster ikke noget.

Parat til at bestille?

» Bestil testamente

Parat til at bestille?

» Bestil testamente

Vidste du dette?