Bestil pr. telefon 8618 6846

Uskiftet bo

Sidder man i uskiftet bo, har man fået "henstand" med at udbetale arv til ens afdøde ægtefælles børn.

Ofte vil oprettelse af et testamente være et fornuftigt alternativ til uskiftet bo.


Nedenfor kan du læse om uskiftet bo generelt. Har du konkrete spørgsmål eller ønsker hjælp til behandlingen af et uskiftet bo, er du velkommen til at kontakte arveretsspecialisterne hos MinAdvokat.

Hvad er uskiftet bo?

Når en gift person dør, kan enken/enkemanden under visse betingelser undgå, at den afdødes børn får arv og i stedet kræve at beholde rådigheden over hele den afdødes formue. Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver ”skiftet” (dvs. fordelt), kaldes det et ”uskiftet bo”. Enken/enkemanden kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo resten af livet – eller indtil vedkommende f.eks. vil giftes igen.

”Sidder jeg i uskiftet bo lige nu?”

Nogen gange modtager MinAdvokat.dk spørgsmål fra folk, der er i tvivl om, hvorvidt de sidder i uskiftet bo. Det er i den forbindelse værd at understrege, at man KUN kan sidde i uskiftet bo:

1) hvis man var gift med afdøde på dødstidspunktet og

2) hvis den afdøde ægtefælle havde børn.

Man sidder ikke nødvendigvis i uskiftet bo, selvom man opfylder begge disse kriterier.

Er man i tvivl, kan man se, hvad der står på den attest fra Skifteretten, som blev udstedt i forbindelse med dødsboets behandling. Kontakt skifteretten og hør nærmere herom.


Hvad er fordelene ved uskiftet bo?

- Det primære formål med uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle slipper for at udbetale arv til afdødes børn straks. Den længstlevende skulle normalt have udbetalt 1/4 af fællesformuen (1/3, hvis personen er død før 1.1.2008) til børnene – evt. mindre, hvis ægtefællerne har oprettet et gensidigt testamente til sikring af den længstlevende ægtefælle.

- Du sparer advokatomkostninger til behandling af dødsboet. Der er stort set ingen omkostninger ved uskiftet bo, blot en retsafgift på 500 kr.

- Du beholder rådigheden over alle midlerne og kan stort set frit bruge midlerne på forbrug, rejser m.v. Du må som længstlevende eksempelvis også gerne sælge huset og flytte.


Hvad er ulemperne?

1. Det kræver skriftligt samtykke fra den afdødes særbørn – og det er ikke sikkert, at de vil give samtykket, når dødsfaldet er sket.

I kan eventuelt sammen spørge særbørnene om deres samtykke på forhånd, således at det i god tid er afklaret, om der er mulighed for uskiftet bo eller ej. Sådanne forhåndssamtykkeerklæringer til uskiftet bo udfærdiges typisk af en advokat samtidig med, at der oprettes et testamente –hos MinAdvokat kan vi hjælpe med at udfærdige erklæringerne.

2. For det andet må du ikke misbruge din råden over det uskiftede bo. Sidder du i uskiftet bo, er du således underlagt begrænsninger for, hvad du må give væk af overdådige gaver, arveforskud, pengebeløb m.v. Sædvanlige gaver, forbrug m.v. er dog tilladt. Sælger du et sommerhus billigt til et af børnene ved en familiehandel, kan rabatten i forhold til markedsprisen være så stor, at det er en gave, der står i misforhold til boets formue.

3. For det tredje er der begrænsninger i dine muligheder for at oprette testamente.

Du kan ved testamente kun disponere over den del af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Sidder du i uskiftet bo til din død, vil halvdelen af midlerne skulle tilfalde din afdøde ægtefælles arvinger og den anden halvdel tilfalder dine arvinger.

Har du selv børn, er de tvangsarvinger til 25% af, hvad du efterlader dig. Det er således kun 75% af den halvdel af det uskiftede bo, der er arv efter dig, du må råde over ved testamente, hvis du har livsarvinger. Det kan også udtrykkes således, at det er 3/8 (37,5%) af det samlede uskiftede bo, du må råde over ved testamente. Du kan dog bestemme særeje over hele den halvdel af det uskiftede bo, der er arv efter dig.

Erfaringsmæssigt tror mange, at de frit kan testere over hele boet, når de sidder i uskiftet bo, men det er fejlagtigt. Kontakt MinAdvokat.dk hvis du ønsker uddybning af, hvorledes denne arvebrøk på 3/8 fremkommer.

4. For det fjerde kan du ikke indgå nyt ægteskab, medmindre det uskiftede bo skiftes. Man må dog gerne leve i et papirløst forhold med en ny samlever, uden at boet skal skiftes. I gamle dage (dvs. før 2008) var det muligt for børnene at give et skifteafkald. Muligheden blev afskaffet pr. 1.1.2008 – og har i øvrigt længe været en ringe idé. Skifteafkald fra børnene må ikke forveksles med afdødes særbørns samtykke til uskiftet bo.

5. Alt, hvad du tjener, mens du sidder i uskiftet bo, skal som hovedregel indgå i boet. Hvis din ægtefælle gik bort inden 1.1.2008, er det således værd at være opmærksom på, at såfremt du fik udbetalt en større livs- eller ulykkesforsikringssum i anledning af din ægtefælles død, skal summen indgå i det uskiftede bo og derfor deles ved et eventuelt senere skifte. Forsikringssummen tilfalder dig ubeskåret uden om boet, hvis du havde valgt at skifte straks efter din ægtefælles død.

For dødsfald, der sker efter 1.1.2008 vil det gælde, at livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke at være forbrugt, ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte i levende live.

5. Du indtræder automatisk i afdødes skattemæssige stilling på godt og ondt. I visse tilfælde kan det være en fordel at skifte, da der da kan ske beskatning af afdødes latente skatter i dødsboet. Desuden beskattes afdødes renteindtægter meget lempeligt under skiftet.

6. Du bliver personligt ansvarlig for din afdøde ægtefælles gældsforpligtelser. Denne risiko begrænses dog ved, at der altid indrykkes en meddelelse (såkaldt proklama) i Statstidende. Hvis nogen mener at have et tilgodehavende hos afdøde, skal de give besked herom inden 8 uger. Når fristen er udløbet, kan du danne dig et overblik over gælden og vurdere, om du vil sidde i uskiftet bo.

Bemærk, at visse krav, eksempelvis skattekrav mod afdøde, som ikke var opgjort ved proklamaets udstedelse, ikke bortfalder, selvom de ikke er anmeldt rettidigt.  Du har desuden en ”fortrydelsesret” for påtagelsen af gældsansvaret. Hvis det viser sig, at afdødes bo var insolvent, kan du tilbagelevere det modtagne, dvs. de ejendele, som tilhørte den afdødes bo, og anmode skifteretten om, at boet i stedet skal behandles af en bobestyrer. Hvis du opfylder denne tilbageleveringspligt, er du frigjort for hæftelsen for afdødes gæld. Denne ”udbakningsregel” gælder kun, hvis dødsfaldet er sket efter 31.12.1996.

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør vælge at sidde i uskiftet bo, vil vi råde dig til at drøfte dette spørgsmål med advokat Ulrik Grønborg hos MinAdvokat.dk, som kan hjælpe dig med at veje fordele og ulemper op mod hinanden.


Bør vi planlægge at hensidde i uskiftet bo?

Hvis begge ægtefælle er i live, vil det ofte være bedre at oprette et gensidigt testamente frem for at planlægge, at den længstlevende ægtefælle skal hensidde i uskiftet bo. Et testamente behøver ikke at udelukke muligheden for uskiftet bo – testamentet sikrer blot, at den længstlevende har mulighed for at ændre mening, dvs. at skifte det uskiftede bo, uden at det er særligt omkostningskrævende for længstlevende.

Oprettes et testamente, vil den længstlevende eksempelvis kunne nøjes med at udbetale 6,25% (1/16) af den samlede formue til den afdødes børn (til deling). Den længstlevende beholder selv 93,75% (15/16).

Kontakt gerne MinAdvokat, såfremt du ønsker ovenstående uddybet.


Ændringer i medfør af den nye arvelov af 1.1.2008

Da arveloven blev ændret med virkning fra 1.1.2008 skete der ikke sket nogen større ændringer af begrebet uskiftet bo. Der skete primært en præcisering af, hvilke pensioner, forsikringer og personlige rettigheder, der indgår i det uskiftede bo:

Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live.

Den længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger samt pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår heller ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live.

Visse beløb fra den længstlevendes egne pensioner m.v. indgår dog i det uskiftede bo, fra det øjeblik de udbetales.

Bemærk, at disse regler ikke finder anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008. I så fald skal man fortsat benytte de dagældende regler på området.

Der kom desuden en udbygning af reglerne om misbrug af det uskiftede bo, således at der også kan ske omstødelse af arveforskud og udbetaling til en begunstiget i en livsforsikring eller lignende ordning, der er oprettet for boets midler for et beløb, som stod i misforhold til boets formue.


Skifteafkald – en ringe idé

Hvis samtlige arvinger efter den afdøde giver afkald på skifte, kan længstlevende indgå nyt ægteskab, uden at skifte det uskiftede bo. Skifteafkaldet kan gives på en særlig blanket.

At give skifteafkald er imidlertid en særdeles dårlig idé! Det er nemlig således, at den længstlevende siden 1.7.1995 har skulle betale 15% i boafgift, hvis den længstlevende indgår nyt ægteskab, uanset om boet skiftes eller ej. Selvom arvingerne med andre ord ikke får nogen arv udbetalt, når de giver et skifteafkald, skal der alligevel betales en afgift på 15% af den arv, som livsarvingerne skulle have haft, hvis de ikke havde givet afkald på skifte.

Det er ægtefællen, der skal betale afgiften og der fratrækkes ikke et bundfradrag – derfor kaldes skifteafkald blandt advokater for “den omvendte bryllupsgave”, idet det er den enke/enkemand, der skal giftes igen, der betaler “pengegaven” til staten i anledning af vedkommendes eget bryllup.

Muligheden for at give skifteafkald blev(heldigvis) afskaffet med den nye arvelov i 2008, men der vil fortsat i en årrække være mange, uskiftede boer fra før 1995, hvor længstlevende er blevet gift på ny, uden at det uskiftede boer blevet skiftet.

Et muligt alternativ til skifteafkald er arveafkald, dvs. at afdødes børn alle giver afkald på arv. I så fald er den længstlevende ægtefælle den eneste arving, der er tilbage. Den længstlevende får hele det uskiftede bo som arv, og længstlevende skal ikke betale nogen form for boafgift. Til gengæld har førstafdødes livsarvinger stillet sig selv ringere, idet de har mistet arveretten efter førstafdøde – et problem, som eventuelt kan søges løst ved at den længstlevende ægtefælle opretter et testamente til fordel for førstafdødes børn. Den længstlevende ægtefælle gør klogt i at drøfte alle disse spørgsmål med en advokat.


Uskiftet bo, trods indgåelse af nyt ægteskab

Der er fortsat mange uskiftede boer, hvor enken/enkemanden er blevet gift på ny uden at det uskiftede bo er blevet delt med arvingerne på grund af et skifteafkald.

Det kan give anledning til vanskelige delingsproblemer og arvestridigheder, når den længstlevende ægtefælle dør. Hvordan skal arven fordeles blandt børnene fra det tidligere ægteskab og den nye ægtefælle? Hvem skal have først?

Det er fastslået i retspraksis, at det uskiftede bo skal skiftes FØR man deler fællesboet og beregner boslod i det nye ægteskab. Der kan dog stadig være adskillige tvivlsspørgsmål, som det kan være værd at drøfte med en advokat. Skriv gerne en e-mail til advokaterne hos MinAdvokat.dk, hvis du har spørgsmål til, hvordan man behandler et uskiftet bo, trods indgåelse af nyt ægteskab.


Forhåndssamtykke til uskiftet bo

Det kræver skriftligt samtykke fra den afdødes særbørn – og det er ikke sikkert, at de vil give samtykket, når dødsfaldet er sket.

Umyndige særbørns samtykke kræver, at statsforvaltningen og den biologiske forælder er indforstået hermed – erfaringsmæssigt er det i praksis sjældent muligt at sidde i uskiftet bo med afdødes umyndige særbørn. Jeres fælles børn skal ikke give samtykke, uanset deres alder.

I kan eventuelt sammen spørge særbørnene om deres samtykke på forhånd, således at det i god tid er afklaret, om der er mulighed for uskiftet bo eller ej.

Sådanne forhåndssamtykkeerklæringer til uskiftet bo udfærdiges typisk af en advokat samtidig med, at der oprettes et testamente . Umyndige særbørns samtykke kræver, at statsforvaltningen og den biologiske forælder er indforstået hermed – erfaringsmæssigt er det i praksis sjældent muligt at sidde i uskiftet bo med afdødes umyndige særbørn. Jeres fælles børn skal ikke give samtykke, uanset deres alder.


Vil du vide mere om uskiftet bo?

Ovenstående er alene en generel introduktion til reglerne. Har du konkrete spørgsmål, kan du skrive til brevkassen (se et eksempel på et spørgsmål om uskiftet bo her). Ønsker du hjælp til behandlingen af et uskiftet bo, er du velkommen til at kontakte arveretsspecialisterne hos MinAdvokat. Telefonnummeret er 8618 6846.

Vidste du dette?