Priser Bestil Gratis tjek Brevkasse Om MinAdvokat.dk

Prisen for oprettelsen af gaveægtepagt inkluderer:

udarbejdelsen af udkast til ægtepagt
fremsendelse af udkast til gennemsyn
telefonmøde efter jeres ønske
samtlige nødvendige finpudsninger, indtil udkastet til ægtepagt er i overensstemmelse med jeres ønsker
fremsendelse af færdigt udkast til ægtepagt med henblik på jeres underskrift
ekspedition af tinglysning af ægtepagt ved Personbogen.

Samlet kr. 2.800,00 inkl. moms

Hertil kommer tinglysningsafgiften til staten ved oprettelse af ægtepagt kr.1.400,00.

Gaveægtepagt med overdragelse af fast ejendom

Hvis ægtepagten omfatter overdragelse af fast ejendom mellem jer, udgør advokathonoraret en fast pris på kr. 3.800,00 inkl. moms og porto - den lidt højere pris skyldes, at der er yderligere papirarbejde og ekspedition, der skal udføres i forbindelse med tinglysning mv. af ejendomsoverdragelsen. 

Bemærk, at prisen kun er de sædvanlige kr. 2.800,00, hvis det ikke er fast ejendom, der overdrages i gaveægtepagten.

Tinglysningsafgifter ved overdragelse af fast ejendom:
Overdrages fast ejendom skal der betales tinglysningsafgift med 2.800 kr. plus en værdiafgift på 0,6% af overdragelsessummen, mindst den nyeste ejendomsværdi. Der vil desuden blive udgifter til tingbogsoplysning og gældsovertagelse. 

Værdiafgiften bortfalder dog, såfremt overdragelsen af den faste ejendom sker samtidig med, at formuefællesskabet opløses, dvs. hvis der samtidig med gaveoverdragelsen oprettes rent særeje. Kontakt MinAdvokat og hør mere herom.

Bestilles der samtidig med gaveægtepagten tillige et testamente, vil advokathonoraret være samlet kr. 5.600,00. Kontakt os og hør nærmere.

Hvorfor denne faste pris?

Der ligger en stor tidsbesparelse i, at man selv via et intelligent spørgeskema nedskriver alle informationer og ønsker, således at advokaten kan fokusere sin tid på den præcise juridiske formulering af dokumentet og rådgivning om eventuelle tvivlsspørgsmål.

Hos MinAdvokat er vi desuden specialiserede i familie- og arveret og har gennem mange år oparbejdet en særlig ekspertise inden for oprettelse af ægtepagter og testamenter.

Dette er grundene til, at høj juridisk kvalitet og fast, lav pris kan følges ad hos netop MinAdvokat. 

Resultatet er tilfredse klienter fra hele landet.

Betalingsbetingelser

Du kan fortryde din bestilling efter du har modtaget et udkast til dokument og helt frem til, at der er gået 14 dage fra modtagelsen.

Når sagen er færdigekspederet og alle spørgsmål besvaret, fremsender vi en faktura vedlagt et girokort til indbetaling.

Du betaler først, når dokumentet er endeligt oprettet.

Der kan ikke betales med Dankort over nettet, men gerne via din "netbank" til vores klientkonto reg.nr. 2211, kontonummer 0044 231 832.

Husk at anføre sagens journal-nummer og dit navn ved indbetalingen.

Betalingsbetingelserne er netto kontant 14 dage efter fakturaens afsendelse, hvorefter fakturaen er forfalden til betaling.

Mere information

Såfremt du har spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte
Advokat Ulrik Grønborg
Advokaterne Sankt Knuds Torv,
Ryesgade 31, postboks 5009,
8100 Århus C.

Tlf. 8613 0600
Fax: 8613 1500
e-mail: ug@minadvokat.dk

 


Du kan starte bestillingen ved at klikke her.

MinAdvokat.dk · c/o Advokaterne Sankt Knuds Torv · Ryesgade 31 · 8000 Århus C · Tlf: 8618 6846 · Fax: 8613 1500 · ug@minadvokat.dk