Papirløst samlevende uden børn

I kan i et testamente frit bestemme over alt hvad I ejer, da der i jeres situation ikke er nogen, der har KRAV på arv (I har ingen tvangsarvinger).

Med et testamente ville I kunne begunstige hinanden mest mulig, hvilket vil stille længstlevende økonomisk sikrere.

Betydningen af dette viser sig især, hvis I ejer fast ejendom sammen – uden testamente vil afdødes del af værdierne gå til slægten.

I et testamente vil I kunne:

  • Bestemme, at den af jer, der lever længst, skal arve alt efter førstafdøde
  • Bestemme, at når den sidste af jer dør, skal det hele deles med halvdelen til hver af jeres slægter – eller eventuelt til navngivne personer (niecer, søskende, velgørende organisationer?) i stedet.
  • Bestemme, at arven til jeres arvinger skal v ære deres særeje og derfor ikke deles ved f.eks. skilsmisse
  • Bestemme, at testamentet skal gælde uændret, hvis I en dag skulle indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden
  • Oprette testamente nu, men samtidig tage højde for, at I senere får børn

Ønsker du at begunstige din samlever med så meget som muligt – og omvendt selv blive begunstiget med så meget som muligt – kan du bestille et gensidigt notartestamente. Testamentet skræddersys efter jeres individuelle ønsker.

Hvad I også bør gøre: Hvis du vil sikre din efterlevende samlever, skal du indsætte vedkommende som begunstiget i dine pensioner og forsikringer. Din samlever falder nemlig ikke ind under begrebet “mine nærmeste pårørende”. 

  • Din samlever anses for din “nærmeste pårørende” på forsikringer og pensioner, hvis I venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen i to år. Dette gælder dog ikke for pensioner og forsikringer, som du allerede havde før den 1.1.2008, så det er væsentligt, at du sørger for at indsætte din samlever som begunstiget på disse. Husk også at indsætte hinanden som begunstigede hos ATP.

Vidste du dette?