Overdragelse af sommerhus til 4 børn

Jeg har et sommerhus til en værdi af 960.000 kr. som jeg allerede nu vil begynde at overdrage til mine fire børn.

Kan der laves en ordning således de successivt får denne overdragelse? Jeg tænker her på at undgå arveafgift ved min død.

Svar:

 

Tak for dit spørgsmål.

Du kan i levende live overdrage sommerhuset til dine fire børn. Dette kan normalt ske til nyeste ejendomsværdi minus 15%.

Dine børn kan i den forbindelse hver få en gave på 62.900 kr. (2017-tal). Resten kan de skylde dig på et rente- og afdragsfritgældsbrev, som du i de kommende år eventuelt kan vælge at eftergive med årlige gaver.

Gældsbrevet skal være på anfordringsvilkår.

Der bør oprettes en samejeoverenskomst mellem børnene for at regulere det fremtidige ejerskab – hvem skal eksempelvis bruge det i hvilke uger; må man låne det ud til venner, der har hund; hvad hvis en af ejerne vil sælge sin andel og meget, meget andet.

Sig til hvis du ønsker vor hjælp til ovenstående overdragelse. Vi har ikke standardtakster for denne type overdragelser (sagerne kan være meget forskellige), men hvis du oplyser lidt flere detaljer om sagen og dine ønsker, vil vi kunne give et begrundet overslag før sagen påbegyndes.

Med venlig hilsen

Ulrik Grønborg

Vidste du dette?