Hvad er forskellen på ægtepagter og testamenter?

Et testamente regulerer fordelingen ved dødsfald.

En ægtepagt regulerer delingen ved skilsmisse.
(men en ægtepagt har også betydning ved dødsfald.)


Nogle ønsker hører hjemme i et testamente – andre hører hjemme i en ægtepagt. Det er vigtigt, at man ikke forveksler, hvad der skal stå i de forskellige dokumenter, da det medfører ugyldighed, hvis man ikke benytter den rigtige type dokument. Heldigvis er sondringen ikke vanskelig:

Sat lidt på spidsen, kan et ægteskab ophøre på to måder:

  1. Skilsmisse eller
  2. Dødsfald.

Som tommelfingerregel kan man sige, at et testamente regulerer fordelingen ved dødsfald, mens en ægtepagt om særeje bestemmer, hvad der skal deles ved skilsmisse.

Ofte ville dette være tilstrækkeligt til at afgøre, om det er et testamente eller en ægtepagt, der er behov for. Ret beset er det dog lidt mere kompliceret.

Mens testamenter KUN har betydning i tilfælde af dødsfald, har ægtepagter oftest betydning BÅDE ved skilsmisse OG dødsfald.

En ægtepagt vil i praksis både have konsekvenser for midlernes fordeling ved skilsmisse OG død, idet den længstlevende oftest vil være sikret at kunne holde sit eget særeje udenfor opgørelsen af den andens dødsbo.

Dette ændrer dog ikke ved, at hvis man primært ønsker at regulere midlernes fordeling ved død, er det et testamente, der er det korrekte dokument at oprette!

Her er en række andre forskelle og ligheder mellem ægtepagter og testamenter:

  1. Ægtepagter er ofte adskillige sider kortere end testamenter.

  2. Begge typer dokumenter kan indeholde ordet ”særeje – ægtepagter handler om ægtefællernes særeje, mens testamenter har bestemmelser om, at arven skal være særeje for arvingerne/ længstlevende.
  3. Testamenter påvirker delingen ved dødsfald. Ægtepagter påvirker delingen ved skilsmisse og dødsfald.
  4. Testamenter og ægtepagter laves ofte ved samme lejlighed, da udformningen af det ene dokument kan have betydning for formuleringen af det andet dokument – men det er ikke et krav, at man opretter begge dele på én gang.
  5. Begge typer dokumenter kan medføre et gebyr til staten – men af forskellig størrelse. Ægtepagter koster kr. 1.660 i tinglysningsgebyr (endnu mere, hvis det er en såkaldt gaveægtepagt med overdragelse af fast ejendom). Testamenter skal ikke tinglyse, men koster i stedet kr. 300 i gebyr til notaren ved testamentets underskrift (vidnetestamenter har dog intet notargebyr)

Der er også andre forskelle – ovenstående er ikke en udtømmende opregning. Du kan til enhver tid sende en e-mail til MinAdvokat.dk og (gratis) få en advokats vurdering af, om det er testamente eller ægtepagt, du/I har behov for – kontakt os her.

Du kan læse mere om ægtepagt og testamente her.

Parat til at bestille din ægtepagt?

» Bestil ægtepagt

Parat til at bestille?

» Bestil testamente

Parat til at bestille din ægtepagt?

» Bestil ægtepagt

Vidste du dette?