|

Gaver
Du kan frit give
sædvanlige julegaver, fødselsdagsgaver,
bryllupsgaver m.v. uden at det udløser gaveafgifter
- men ønsker du at give større gaver, er det
væsentligt at være opmærksom på reglerne om
gaveafgift.
Ifølge lov om afgift af
dødsboer og gaver kan du i 2011 give bestemte
nærtstående personer årlige gaver på op til kr.
58.700 uden at det udløser gaveafgift. Dette
afgiftsfri beløb pristalsreguleres hvert år. Dine
børns ægtefæller (men ikke børnebørns
ægtefæller) kan også begunstiges, dog kun
med kr. 20.500 (2011-tal).
|
Holder du den
kontante gavmildhed under de afgiftsfrie
beløb, skal gaverne ikke indberet- tes til
SKAT. |
Det er bare at skrive
checken, overføre pengegaven via netbank eller hvad
du foretrækker. Men der skal være tale om en reel
gave.
Kredsen
af modtagere
Reglerne om gaveafgift
gælder for en bestemt personkreds. Personkredsen
omfatter blandt andet børn, børnebørn og
oldebørn, forældre, samt en person, som du har
boet sammen med på samme folkeregisteradresse i de
sidste 2 år. Du kan se hele kredsen
af personer her.
Hvis man giver gaver til
andre.
Gaver (og arveforskud), som
ikke falder ind under reglerne om gaveafgift i
boafgiftsloven, beskattes som personlig indkomst.
|
Eksempel:
Gaver mellem papirløse samlevende, som ikke
har boet på sammen de sidste 2 år,
er ikke omfattet, og der skal
derfor betales indkomstskat af gaverne. |
Det samme gælder for
gaver mellem søskende, som ikke har boet på sammen
de sidste 2 år. Se flere
eksempler.
Gavegiveren har ikke
fradragsret for gaverne, selv om modtageren
beskattes af gavens værdi.
Hvis parterne ved
opløsning af et papirløst samlivsforhold ligedeler
formuen, selv om denne kun tilhører den ene part,
risikerer modtageren at skulle betale skat af det
beløb, som han eller hun ikke havde noget retskrav
på. Kontakt
MinAdvokat.dk og hør nærmere.
Værdien af mindre
lejlighedsgaver skal dog ikke beskattes.
Hvis man vil give
større gaver
Ud over de årlige
pengegaver på op til 58.700 kr., har du mulighed
for at yde eksempelvis dine børn og børnebørn
rentefri familielån – der er ikke øvre
beløbsgrænser for sådanne lån. Du kan læse mere
om rentefri familielån
nedenfor.
Du skal også være
opmærksom på, at beløbsgrænserne er personlige -
er du gift med barnets anden forælder, kan I derfor
hver for sig give hvert barn eller barnebarn
eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr.
(2011-tal) eller i alt 117.400 kr. pr. modtager. Derudover kan svigerbørn som nævnt få 20.500
kr.(2011-tal)
Det er uden betydning, om I
har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være
fælleseje eller særeje for modtageren.
Bemærk, at ægtefæller
ikke automatisk er 2 givere. Gaverne skal reelt
ydes fra hver ægtefælle. Hvis kun den ene af
jer står som ejer af opsparing m.v., skal I have
flyttet penge til den anden af jer, før I begge har
midler til at være gavmilde. Dette er
gaveafgiftsfrit, men overførslen kræver en gaveægtepagt
for at være gyldig overfor SKAT og andre - Kontakt
MinAdvokat.dk og hør nærmere.

Gavebreve
– vilkårene for gaven
Holder du dig indenfor
ovennævnte beløbsgrænser, er der ingen formkrav
til gavens overdragelse. Af bevismæssige grunde kan
det dog være fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev,
dvs. en skriftlig dokumentation for gaven.
Som giver kan du frit
fastsætte visse vilkår for dine pengegaver,
og det gælder uanset pengegavernes størrelse. Du
kan eksempelvis bestemme, at de skal være til dine
umyndige børnebørns frie rådighed, eller at de
skal tilhøre dine voksne børn som deres
skilsmissesæreje, fuldstændige særeje eller kombinationssæreje.
Et gavebrev behøver ikke
at være et langt dokument, men det bør formuleres
præcist – særligt når der er større
pengesummer involveret. Du kan via MinAdvokat.dk få
en advokat til at udfærdige et gavebrev for dig.
Evt. kan advokaten udfærdige ét gavebrev som et
Word-dokument og sende det til dig pr. e-mail,
således at du kan benytte det flere gang med få
tilpasninger, eksempelvis året efter.
Prisen for gavebrevet kan
ikke siges fast på forhånd - det afhænger af
omstændighederne. Vi lægger dog vægt på
konkurrencedygtige priser - kontakt
MinAdvokat.dk, fortæl mere om din sag, og vi
kan give dig en fast pris/prisoverslag, således at
du fra starten kender prisen.

Gaver
er ikke arveforskud
Du kan vælge at give dine
børn et kontant og afgiftsfrit arveforskud på 58.700 kr.
(2011-tal) i stedet for en gave på samme
beløb. Arveforskud er kendetegnet ved, at beløbet
skal trækkes fra i modtagerens arv, når arven
efter dig en dag skal fordeles.
Muligheden for arveforskud
kan derfor benyttes, hvis du eksempelvis kun giver
et af flere børn penge, men alligevel ønsker, at
de alle i sidste ende får lige meget.
Du kan give afgiftsfri
arveforskud til den samme kreds
af personer, som du kan give afgiftsfri
pengegaver, men den pågældende skal dog være din
arving. Du kan f. eks. ikke give arveforskud til
dine børnebørn, hvis dine børn lever, medmindre
dine børnebørn i et testamente er indsat til at
arv dig.
|
Eksempel:
Yder du arveforskud til andre, f. eks. din
søster eller niece, skal modtageren betale
indkomstskat på op til ca. 59% af
arveforskudsbeløbet, og der gælder ingen
bundbeløb i denne forbindelse. |
Ønsker du at yde et
arveforskud, anbefales det, at du opretter en ”arveforskudskontrakt”
i stedet for et gavebrev, således at det tydeligt
fremgår, at der ikke er tale om en gave, som et
egentligt forskud på arv. Kontakt
MinAdvokat.dk og hør nærmere.

Gaver
mellem ægtefæller
Når man er udover
lejlighedsgaveniveau (fødselsdagsgaver, julegaver
m.v.) skal større gaver mellem ægtefæller som
hovedregel anføres i en gaveægtepagt for at være
gyldige. Det gælder, uanset om gaven skal være
modtagerens fælleseje eller særeje.
|
Eksempel:
Ønsker du at overføre et større beløb
til din ægtefælle til brug for
udbetalingen på en ejerbolig eller til
indskud på en kapitalpension, skal det ske
ved en gaveægtepagt. |
Ønsker du og din
ægtefælle at give jeres barn en afgiftsfri gave
på 2 gange 58.700 kr. (i 2011), men er det kun den
ene af jer, som har midlerne til at yde gaven, kan
det blive nødvendigt, at der - forinden barnet får
gaven - oprettes en gaveægtepagt mellem dig og din
ægtefælle, hvor der sker overdragelse af et
kontantbeløb til den anden ægtefælle.
Uden en gaveægtepagt
bliver overførslen ikke gyldig, hverken i
forhold til omverdenen (dvs. dine kreditorer), eller
i jeres indbyrdes forhold. Det er vores erfaring, at
der er utroligt mange, der ikke kender eller
overholder disse regler, og som derfor i tidens løb
har givet hinanden mange ugyldige gaver.
Du kan læse mere om gaveægtepagter
her.
Du kan oprette en
gaveægtepagt online via vores bestillingsprogram
til fast pris kr.2.800,
uanset den overdragne gaves størrelse.
Består gaven i
overdragelse af fast ejendom, f.eks. halvdelen af et
hus, sommerhus eller lignende, er processen lidt
mere omfattende og prisen er kr.
3.800, men det kan stadig lade sig gøre
via vores bestillingsformular
for ægtepagter.

Rentefri
familielån
Du kan også yde økonomisk
støtte til familiemedlemmer ved at yde dem et lån
på favorable vilkår.
Du kan naturligvis låne
pengene ud på almindelige betingelser og kræve
renter, afdrag m.v., men erfaringsmæssigt vælger
mange at yde et såkaldt rentefrit familielån.
Uanset om du vælger at
udlåne penge på almindelige vilkår eller
rentefrit, gør du klogt i at få oprettet et
gældsbrev med en præcis beskrivelse af vilkårene.
|
Yder du et
rentefrit familielån er der således tre
krav, der skal opfyldes:
1) lånet skal
være et anfordringslån, dvs. at det skal
kunne opsiges med 14 dages varsel, men
lånet behøver ikke at indeholde nogen
form afdragsvilkår.
2) Der skal være
tale om et reelt gældsforhold
3) Der skal
oprettes et gældsbrev, der underskrives
af begge parter.
|
Et rentefrit familielån er
ikke belagt med nogen form for afgift og det skal
ikke stemples eller tinglyses. Der er ingen
beløbsgrænse for lånet og modtageren kan bruge de
lånte midler som vedkommende ønsker – til køb
af bolig, investeringer eller lignende.
Kredsen man kan yde
rentefri anfordringslån til, er bred. Det gælder både børn,
børnebørn, oldebørn, forældre m.v. Også
søskende og svigerbørn kan du yde rentefri
anfordringslån til. Du kan se kredsen
af personer her.
Et gældsbrev behøver ikke
at være et langt dokument, men det bør formuleres
præcist – særligt når der er større
pengesummer involveret. Du kan via MinAdvokat.dk få
en advokat til at udfærdige et gældsbrev for dig
og rådgive dig nærmere om reglerne. Kontakt
MinAdvokat.dk og hør nærmere.

For
de meget gavmilde: Rentefri familielån + gaver
Hvis der ydes gaver udover
58.700 kr. (2011-tal) til eksempelvis børn eller
børnebørn, skal der betales yderligere 15 pct. i
gaveafgift. Ønsker man at være mere gavmild, kan
man med fordel benytte reglerne om rentefri familielån og reglerne om afgiftsfri gaver – men
det kræver, at man holder tingene adskilt:
1. Yd et pengelån
2. Giv senere en
afgiftsfri gave i form af afdrag på lånet
1. Yd et pengelån
Kun din gavmildhed og
likviditet sætter grænser for, hvor store rentefri
familielån, du kan yde til børn, børnebørn m.v.
Det er afgørende, at
gældsbrevet er formuleret korrekt og det anbefales,
at man får advokatbistand til dette.
|
Eksempel:
Det er væsentligt, at gældsbrevet/
lånedokumentet ikke indeholder bestemmelser
om, at du som långiver "agter at give
afdragsfri gaver indtil lånet er
tilbagebetalt" eller lignende. |
En direkte sammenkædning
af rentefri familielån og afgiftsfri pengegaver vil
udløse gaveafgift på 15% af hele beløbet med
fradrag af bundbeløbet kr. 58.700 det første år,
da der i denne situation er ydet en gave på hele
beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet.
2. Giv senere en
afgiftsfri gave i form af afdrag på lånet
Når lånet er ydet, står
det herefter långiveren frit for i løbet af de
følgende kalenderår at forære låntageren en gave
på 58.700 kr. (2010-tal) – sådan mere spontant
hen ad vejen. Gaven kan benyttes til at afdrage på
gælden. Du kan således – hvis din gavmildhed
fortsætter – lidt efter lidt nedbringe din formue
og dermed den arv, som dit barn skulle have betalt
boafgift på 15% af. Skulle hele lånet ikke være
tilbagebetalt inden barnet arver, er det kun den del
af lånet, der ikke er afdraget, der skal betales
boafgift af.

Familiehandler
– hussalg til lav pris
Skattevæsenet accepterer,
at du sælger en fast ejendom - f. eks. din villa,
din ejerlejlighed eller dit fritidshus - til en
favorabel pris, hvis salget sker til dine arvinger
og disses nære pårørende.
Den fordelagtige pris må
dog ikke være lavere end den nyeste kontante
ejendomsvurdering minus 15 procent, medmindre
helt særlige forhold gør sig gældende og kan
dokumenteres med en sagkyndig vurdering. Dette
fremgår af værdiansættelsescirkulæret fra d.
17.11.1982.
|
Eksempel:
Sælger du din ejerlejlighed til din voksne
datter, kan du uden videre fastsætte
kontantprisen til den kontante offentlige
vurderingssum minus 15 procent, uden der vil
være tale om en afgiftspligtig gave. |
I eksemplet ovenfor er det
forudsat, at den offentlige ejendomsvurdering er
sket på korrekt grundlag. I dette tilfælde at
ejerlejligheden er vurderet som "benyttet af
ejeren" og ikke som "udlejet".
Det er altid en
forudsætning, at der ikke er sket faktiske elle
retlige ændringer ved ejendommen, som endnu ikke er
taget i betragtning ved ejendomsvurderingen.
Du kan blandt andet sælge
fritidshus, ejerlejlighed eller villa efter denne
fordelagtige prismodel til dine børn, børnebørn
og oldebørn og alle andre, som hører til den
gaveafgiftspligtige personkreds, herunder en
person, som du har boet sammen med på samme
folkeregisteradresse i de sidste 2 år.
Ønsker du advokatbistand
til udformning af et skøde i en sådan
familiehandel eller har du blot spørgsmål om
emnet, er du velkommen til at kontakte
MinAdvokat.dk.
|