|

Når du giver
gaver, der overstiger niveauet for
sædvanlige lejlighedsgaver (julegaver,
fødselsdagsgaver osv.) skal modtageren
enten betale gaveafgift
eller indkomstskat.
Dette følger af
bo- og gaveafgiftsloven, der trådte i
kraft den 1.7.1995.
Den kreds af
personer, som skal betale gaveafgift,
skal kun betale gaveafgiften i det omfang
gaven overstiger et afgiftsfri bundbeløb
på 58.700/20.500 (2010-tal), der reguleres hvert
år.
Én modtager er
dog fritaget for gaveafgift overhovedet:
|
 |
Gaveafgiftsfri
0%
Gaver til din ægtefælle
er afgiftsfri (men gaven kræver gaveægtepagt
for at være gyldig - tinglysningsafgift
kr.1.400!)
Gaveafgift
15%, men kun hvis gaven overstiger 58.700 kr.
(2010-tal)
·
Dine børn, stedbørn og deres
afkom, dvs. børnebørn m.v. Også
adoptivbørn er omfattet.
· Enken
eller enkemanden efter et af dine børn, dvs.
den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
(medmindre vedkommende gifter sig på ny).
· Plejebørn,
der har haft bopæl
hos dig i en sammenhængende periode på
mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden
plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af
plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig
sammen med plejebarnet.
· Personer, som du har boet sammen med i mindst de sidste 2 år (samlevere, søskende).
· Dine forældre.
Også adoptivforældre er omfattet af
bestemmelsen.
Gaveafgift
36,25 %, men kun hvis gaven overstiger 58.700
kr. (2010-tal)
· Bedsteforældre
· Stedforældre
Gaveafgift
15%, men kun hvis gaven overstiger 20.500 kr.
(2010-tal)
· Svigerbørn, dvs.
børns ægtefæller
· Stedbørns ægtefæller

Gives gaver til andre
end ovennævnte "gaveafgiftspersonkreds",
skal der betales indkomstskat af gaver:
Indkomstskat
– op til ca. 59%
· Søskende og
halvsøskende
· Søskendes børn,
stedbørn, børnebørn og stedbørnebørn
· Samleveres livsarvinger (papbørn)
· Svigerbørns livsarvinger
· Børns og børnebørns stedbørn
· Børnebørns ægtefæller
· Børns samlevere
· Svigerforældre
- samt alle
andre, du giver gaver og som ikke er
omfattet af "gaveafgiftspersonkredsen"
ovenfor.

Gaver
og udland?
Der skal betales
dansk gaveafgift efter ovenstående regler,
hvis enten giver eller
modtager har "hjemting" i Danmark. Hvis
gaven består i "faste ejendomme og tilbehør
hertil samt formue tilknyttet faste
driftssteder her i landet", skal der altid
betales dansk gaveafgift, uanset om hverken
giver eller modtager har hjemting i Danmark.
Hvornår skal gaveafgiften indbetales?
Hvis du i et
kalenderår modtager gaver, hvis værdi
overstiger ovennævnte afgiftsfrie
beløbsgrænser, er du
afgiftspligtig af gaven (det overskydende
beløb). Gavegiver og gavemodtager skal
senest den 1. maj i det følgende år indgive
anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige
værdi til SKAT via en særlig blanket.
Afgiften af en gave forfalder til betaling
samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen.
Afgiften påhviler modtageren, men giveren
hæfter solidarisk med modtageren for
betalingen.

Der er tale om forholdsvis komplicerede afgiftsregler, så kontakt MinAdvokat.dk, hvis du ønsker nærmere rådgivning om, hvorvidt dette passer til dine konkrete ønsker. Rådgivningen er inkluderet i prisen ved bestilling af testamente.

Du kan starte bestillingen ved at klikke her. |