
Tilbage til brevkassen
Jeg har
formue – han har et særbarn. Bør vi få
testamente eller ægtepagt?
Hej
Har lige læst jeres
hjemmeside.
VI skal snart giftes og
jeg har eget hus osv. i forvejen og min kommende
mand har ingen formue. Derfor har vi besluttet
at jeg skal ha særeje. Det skal vel laves inden
vi gifter os.
Derudover har vi et
fælles barn og et særbarn (hans fra tidligere).
Vi har snakket om at de
skal arve mindst muligt, hvis en af os dør, så
det stiller den efterladte bedst muligt. Mit
spørgsmål er, om det så er nødvendigt med
testamente oveni særeje?
Egentlig gifter vi os
også for at stille hinanden bedst muligt men
syntes da godt nok der skal laves en masse
dokumenter alligevel...
Håber snart at høre fra
jer. |
 |

Svar:
Hej - og tak for din
e-mail.
Hvis I ønsker, at du skal
kunne beholde dit hus m.v. i tilfælde af evt.
separation/skilsmisse, er det en
ægtepagt om særeje, I skal oprette. Den
kan fint laves inden vielsen, men også efter.
I tilfælde af dødsfald vil
det være et testamente,
I skal bruge - i testamentet kan I dels bestemme, at
den længstlevende skal arve mest muligt, dels
bestemme hvordan børnene skal dele arven, når den
længstlevende af jer dør.
Typisk vil man i et
testamente bestemme, at børnene skal arve lige
meget, uanset hvem af jer der lever længst. Men
måske fællesbarnet skulle arve mere i den situation
- det har jo mistet begge forældre? I kan læse mere
om denne type
"ligedelingstestamenter" her.
Testamente og/eller
ægtepagt kan fint oprettes via www.minadvokat.dk.
Indtast dine ønsker m.v. via
spørgeskemaerne på hjemmesiden - der er et
spørgeskema til ægtepagter og et spørgeskema til
testamenter.
Herefter vil jeg udfærdige
udkast til dokumenter og sende dem til jer. Når I
har læst udkastene kan vi drøfte dem nærmere pr.
telefon.
Prisen pr. dokument er kr.
2.800, men der er en samlerabat på kr. 1.000, når de oprettes
samtidig, således at prisen bliver 4.600. Dertil
kommer notarens gebyr kr. 300 for testamente og
tinglysningsafgift kr. 1.400 for ægtepagt.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg

Du kan starte bestillingen ved at klikke her. |