SVAR: Det er
en ægtepagt, du dér beskriver. Et ægteskab kan (generelt set) stoppe på to måder - enten ved skilsmisse eller ved den enes død. Testamenter regulerer midlernes fordeling ved død, mens ægtepagter primært regulerer
"skilsmissesituationen" og det er en sådan, I skal oprette.
En mulighed ville være, at I fik brøkdelssæreje, således at en vis procentdel af jeres respektive formuer var særeje? Det er også muligt at få særeje om en del af friværdien i ejendommen.
Vi har hørt fra mange at vi sikrer den længstlevende bedst ved at blive gift, også selvom min mand har særbørn, er det korrekt?
SVAR: I sikrer den længstlevende
bedre ved at gifte jer, end ved at være ugifte, så rådet er ikke helt forkert - I får f.eks. arveret til
1/2 af den andens formue, mens ugifte ikke har nogen automatisk arveret. Et testamente er dog absolut også påkrævet, hvis I vil sikre hinanden
bedst muligt, når den ene part har særbørn. Med et testamente kan
du efter vielsen beholde 15/16 (93,75%) af den samlede formue, hvis din mand
dør før dig.
Du kan derudover beholde dine egne særejeformue,
hvis I vælger at oprette en ægtepagt.
Man kan godt oprette testamente allerede nu, hvor der tages højde for de varslede ændringer i arveloven.
I kan oprette testamente
og ægtepagt via det intelligente
spørgeskema. Vi skræddersyr et udkast på baggrund af jeres indtastede ønsker, og sender udkastet til jer med posten. Herefter tager vi en snak pr. telefon til afklaring af evt. spørgsmål, rettelser og kommentarer, som I måtte have. Prisen er kr.
2.800
inkl. moms. pr. dokument - der er dog en rabat ved
samtidig bestilling, således at den samlede pris
bliver kr. 4.600.
Dertil
kommer statens tinglysningsgebyr for ægtepagten på
kr. 1.400. Når testamentet skal underskrives hos
notaren, er der et notargebyr kr. 300.
Med
venlig hilsen
Ulrik
Grønborg