
Tilbage til brevkassen
Hvordan
bliver min kone tinglyst eneejer af huset?
Hej Ulrik Grønborg,
Vi er et ægtepar, der
ejer vores hus sammen. Hvad koster det at få
ændret tingbogen, således at det ikke længere er
os begge, der er registrerede som ejere, men kun
den ene af os?
Vi vil gerne have, at
Hanne kommer til at eje huset 100 %.
Med venlig hilsen
Mogens og Hanne |
 |

Svar:
Når der skal ændres på
ejerforholdene, skal der tinglyses et
overdragelsesdokument, d.v.s. et skøde, en
gaveægtepagt eller en overdragelseserklæring.
Du nævner ikke noget om
baggrunden for, at I ønsker at ophæve samejet om
ejendommen? Bemærk, at en overdragelse ikke
nødvendigvis skal respekteres af Mogens eventuelle
nuværende kreditorer – se mere om dette problem i
dette svar.
Mellem ægtefæller bør
overdragelsen af ejendommen ske ved en
gaveægtepagt, der skal
tinglyses såvel i Personbogen som på ejendommens
blad i tingbogen.
Et skøde
sjældent relevant
Et skøde er efter min
erfaring sjældent det korrekte dokument at lave
(medmindre det da suppleres med en gaveægtepagt).
Kun hvis der undtagelsesvis ikke er tale om noget
gavemoment i forbindelse med overdragelsen, men at
Hanne betaler ”fuld pris” for andelen – altså den
aktuelle handelsværdi - kan overdragelse evt. også
ske ved et almindeligt skøde. Hvis I ikke var gift,
ville der ligeledes være tale om et almindeligt
skøde.
Gaveægtepagt anvendes
(næsten) altid mellem ægtefæller, da der oftest er
et-eller-andet gavemoment ved overdragelser mellem
ægtefæller – og gaver mellem ægtefæller kræver
gaveægtepagt for at skulle respekteres af f.eks.
mandens kreditorer.
Tinglysningsafgiften
Under alle omstændigheder
skal der betales en tinglysningsafgift på kr. 1.400
i grundafgift, hvortil kommer værdiafgiften på 0,6%
af andelens pris (eller af minimum halvdelen af
seneste off. ejendomsværdi).
|
Eksempel:
Hvis prisen for halvdelen af ejendommen er
kr. 800.000, udgør tinglysningsafgiften til
Tingbogen således kr. 1.400 + kr. 4.800
eller i alt kr. 6.200.
Hertil kommer
yderligere en fast afgift på kr. 1.400, hvis
der er tale om gaveægtepagt, der jo også
tinglyses i Personbogen. |
Lav
tinglysningsafgift, hvis I samtidig får særeje
Det skal nævnes, at såfremt
ægtefællerne i forbindelse med oprettelsen af
gaveægtepagt samtidig vælger at opløse deres
formuefællesskab helt med oprettelse af særeje for
hele formuen, betales der alene de faste afgifter,
d.v.s. i alt kr. 2.800 i tinglysningsafgifter. (På
linje hermed betales der ved en overdragelsesaftale
i forbindelse med separation eller skilsmisse også
kun fast afgift på kr. 1.400.)
En ophævelse af
formuefællesskab vil dog have den virkning, at
ægtefællerne hver især giver afkald på ved en evt.
senere separation/skilsmisse at få boslod af den
andens formue – det er således noget, der skal
overvejes særdeles grundigt. Det ville være aldeles
uforsigtigt at oprette særeje samtidig med
gaveoverdragelsen alene med det formål at spare
nogle tusinder i tinglysningsafgift - se mere om
dette problem i dette svar.
Ved bestilling via
MinAdvokat.dk udgør advokathonoraret for oprettelse
og tinglysning af en gaveægtepagt om fast ejendom
kr. 3.600 inkl. moms. Se mere om
bestilling af gaveægtepagt her.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg

Du kan starte bestillingen ved at klikke her. |