
Tilbage til brevkassen
Jeg har gæld
– bør vi få særeje i vort ægteskab?
Kære MinAdvokat
Jeg skal giftes i juni måned. Og er i tvivl om
jeg skal lave en ægtepagt med min kommende
hustru.
Jeg har udover mit fast job en virksomhed I/S
som har en mindre gæld på ca. 130.000 kr.
Jeg er ikke interesseret i, hvis virksomheden
går konkurs at min kone skal hæfte for min gæld.
Skal jeg lave en ægtepagt? |
 |

Svar:
Tillykke med den
forestående vielse.
Din hustru hæfter ikke for din gæld, selvom I nu
bliver gift. Der er ingen "automatisk
ægtefællehæftelse" i dansk ret, selvom I
undlader at oprette ægtepagt og har sædvanligt
fælleseje. Dette er desværre en udbredt myte.
Eneste undtagelse til denne
klare hovedregel er eventuel fremtidig gæld til
SKAT, som du måtte oparbejde efter
vielsen, idet din ægtefælle hæfter for betalingen af
din restskat, hvis du ikke selv kan betale – men jeg
kan forstå, at dette (endnu) ikke er relevant i
jeres situation.
Én ting er under ægteskabet - en anden
ting er, hvad der sker ved ægteskabets ophør:
Hvis I bliver separeret/skilt og har fælleseje, vil
hun skulle af med halvdelen af sine aktiver til dig
(og omvendt).
Har du til den tid en stor gæld pga. en konkurs, vil
det være dine kreditorer, der får halvdelen af
hendes aktiver, hvis I har fælleseje.
Tilsvarende problem vil
opstå, såfremt du går bort og efterlader dig en stor
gæld. Hvis I derimod har særeje, vil din hustru ikke
skulle af med halvdelen af sine værdier til dig/dine
kreditorer ved ægteskabets ophør.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg

Du kan starte bestillingen ved at klikke her. |