
Tilbage til brevkassen
Vil en
gaveægtepagt sikre os mod mine fremtidige
kreditorer?
Hej MinAdvokat.
Jeg har læst nogle af
svarene om gaveægtepagter på jeres website –
bl.a. dette om hvad forskellen er på skøde og
gaveægtepagt – og jeg overvejer at oprette en
gaveægtepagt med min kone:
Grunden er, at jeg er
medejer af en I/S registeret virksomhed, og hvis
der engang skulle ske noget med virksomheden, så
som den går i betalingsstandsning eller konkurs,
ønsker jeg ikke, at det skal gå ud over
familien.
Jeg har et hus sammen
med min kone til en værdi af 2.600.000 kr. og så
har vi en bil, hvor banken har pant.
Vil det være nok med en
oprettelse af en gaveægtepagt?
|
 |

Svar:
Tak for dit spørgsmål.
En gaveægtepagt må være det
rigtige i jeres tilfælde. Du kunne overveje, om også
din andel af bilen skal overgå til din hustru.
Jeg går ud fra, at I ikke
tidligere har oprettet nogen ægtepagt, og at I
derfor har almindeligt formuefællesskab i jeres
ægteskab, og ejendommen bør også fortsat blive i
formuefællesskabet, men blot under din hustrus bodel
– som dine kreditorer ikke kan rejse krav imod, så
længe ægteskabet består.
Du skal dog være opmærksom
på, at såfremt du efter overdragelsen af din andel
af huset ikke længere utvivlsomt er i stand til at
betale dine kreditorer, er der mulighed for at dine
nuværende kreditorer kan rejse krav mod din hustru i
medfør af retsvirkningslovens § 33, som lyder
således:
|
§ 33. Har den ene
ægtefælle givet den anden ægtefælle en gave,
kan den, som da havde fordring på
overdrageren, hvis fuld dækning hos denne må
anses uopnåelig, holde sig til den anden
ægtefælle for værdien af det overførte,
medmindre det bevises, at overdrageren
beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til
at dække sine forpligtelser. Er der ydet
delvis vederlag, fradrages dette i værdien.
Den anden ægtefælle er dog fri for ansvar,
når han beviser, at de overførte genstande
er gået tabt uden hans skyld.
Stk. 2. Nærværende
paragraf kommer ikke til anvendelse med
hensyn til de i § 30, stk. 1, 2. pkt.,
nævnte gaver. |
Der er endvidere mulighed
for, at gaven kan omstødes efter reglerne i
konkursloven, navnlig § 64, som lyder således:
|
§ 64. Gaver, som er
fuldbyrdet senere end seks måneder før
fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som
er fuldbyrdet tidligere, men senere end et
år før fristdagen, kan fordres omstødt,
medmindre det godtgøres, at skyldneren
hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev
insolvent. For gaver til skyldnerens
nærstående gælder samme regel, hvis gaven er
fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er
lejlighedsgaver og lignende gaver og
understøttelser, som ikke stod i misforhold
til skyldnerens kår. |
I behøver ikke at oprette
særeje samtidig med overdragelsen.
Ved bestilling via
MinAdvokat.dk udgør advokathonoraret for oprettelse
og den tinglysningsrelaterede ekspedition af en gaveægtepagt om fast ejendom
kr. 3.600 inkl. moms, hvortil kommer
tinglysningsafgiften. Se mere om
bestilling af gaveægtepagt her.
I kan via spørgeprogrammet indtaste jeres ønsker, børnenes navne osv, hvorefter jeg vil udfærdige udkast til dokumenterne og sende dem til jer med posten.
Herefter kan vi tage en snak i telefonen og drøfte jeres rettelser, kommentarer og spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg

Du kan starte bestillingen ved at klikke her. |