Det er ikke blot,
når man skal giftes med en person, der bor i
Danmark, at det er relevant at overveje at
oprette en ægtepagt om særeje.
De generelle råd vedrørende ægtepagter
om særeje
gælder også, når ens kommende ægtefælle
bor i udlandet. Før I går videre med bestillingen
af ægtepagten, er det dog relevant at
overveje to ting:
1. I
hvilket land skal I oprette ægtepagten?
Kan I overhovedet oprette ægtepagten i
Danmark, eller skal I oprette den i et andet
land? Eller begge steder?
2. Forstår
hustruen dansk? Selvom ægtepagten
oprettes i Danmark, skal den oversættes til
hustruens sprog, så begge parter forstå,
hvad de skriver under på.
|
 |

1.
I hvilket land skal I oprette ægtepagten?
Valget af land, I skal
oprette ægtepagten i, afhænger af, hvor manden
bor.
I dansk ret benytter man en
lovvalgsregel, der siger, at det er mandens
domicil på vielsestidspunktet, der afgør, hvilket
lands familieformueretlige regler, I er underlagt i
jeres ægteskab. Hustruens bopæl,
statsborgerskab mv. er i den sammenhæng underordnet.
|
Eksempel 1:
En dansk bosiddende
mand skal giftes med en kvinde, der bor i
Thailand. Vielsen skal foregå i Bangkok. Da
manden på vielsestidspunktet har sin faste
bopæl i Danmark, vil det efter dansk ret
være de danske regler om fælleseje, parret
er underlagt i deres ægteskab. Det vil
således være en ægtepagt i Danmark,
parret skal bestille,
hvis de vil have særeje. |
|
Eksempel 2:
En dansk mand og en
dansk kvinde er begge fast bosiddende i
England. De har planlagt at blive gift på
rådhuset i Ebeltoft, men vil gerne have en
ægtepagt om særeje forinden. De danske
lovvalgsregler siger, at eftersom manden på
vielsestidspunktet har domicil i England, er
det engelsk ret, der regulerer parternes
formueordning. De skal derfor kontakte en
engelsk advokat og få rådgivning om
særeje i England - ikke i Danmark.
Hvis parterne
senere vælger at flytte til Danmark, kan de
til den tid oprette en ægtepagt, hvor de
aftaler, at de fremover vil være underlagt
dansk familieformueret, og at de eventuelt
vil have særeje efter danske regler. |
Reglerne om, hvilket lands
familieformueretlige regler, man er underlagt, er
komplicerede - og de er ikke ens i alle lande.
Eksemplerne ovenfor viser, hvad der gælder ifølge
dansk ret - andre lande har andre regler, der kan
føre til andre resultater. Sørg derfor for at
undersøge, hvordan reglerne er i det konkrete land.
Oprettelse af ægtepagt
i flere lande samtidig - "for alle tilfældes
skyld"
I visse tilfælde ser man, at ægtefæller i
internationale ægteskab opretter enslydende
ægtepagter i to eller flere lande på samme tid.
Dette kan eksempelvis være begrundet i, at parret
endnu ikke ved, hvor de skal bo, eller fordi de
forskellige landes lovvalgsregler er så uklare, at
det ikke kan siges med sikkerhed om ægteparret er
underlagt det ene eller andet lands regler.
Hvis man
opretter ægtepagt i flere lande samtidig, vil en af
ægtepagterne formentlig senere vise sig at have
været overflødig - men pointen er, at det ikke med
tilstrækkelig sikkerhed vides på forhånd, hvilken
ægtepagt, der vil være relevant.
Opretter man
ægtepagt i flere lande "for alle tilfældes
skyld", søger man at undgå, at de forskellige
regler for lovvalg får nogen betydning for, om
ægteparret har særeje.
Kontakt os gerne nærmere,
hvis du har spørgsmål om internationale
ægtepagter. Eventuelt kan vi henvise til en
advokatkollega i udlandet - vi har erfaring med
udenlandske ægtepagter og har været involveret i
sager om ægtepagter i Asien, USA og adskillige
europæiske lande.
2.
Forstår hustruen dansk?
Reglerne om særeje og
ægtepagter kan være svære at forstå, selv hvis
man taler flydende dansk. Læser og forstår
hustruen ikke dansk, er det nødvendigt, at
ægtepagten oversættes til et sprog, som hun
forstår. Det anbefales, at man simpelthen
oversætter hele ægtepagten, således at den findes
i to eksemplarer - henholdsvis dansk og det fremmede
sprog. Forstår hustruen ikke den aftale/ægtepagt
om særeje, som hun underskriver, kan det meget vel
medføre, at der senere kan rejses tvivl om
gyldigheden af aftalen.
Oversættelse af
ægtepagten er ikke inkluderet i prisen for
ægtepagt via MinAdvokat, men vi har kontakt til
dygtige oversættere i flere lande og kan bistå med
at formidle kontakten, således at du selv kan
aftale nærmere med oversætteren. Du er naturligvis
også velkommen til selv at sørge for behørig
oversættelse.
Hvis
hustruen ikke har et dansk CPR-nummer?
Når ægtepagten er
udfærdiget som I ønsker det (og den eventuelt er
blevet oversat), skal den indleveres til tinglysning
i Personbogen, hvilket vi hos MinAdvokat sørger for.
I den forbindelse er det et krav, at der vedlægges
en fotokopi af hustruens pas (kun siden med
billedet). I hjørnet af fotokopien skal den, der
tager kopien skrive "Fotokopiens rigtighed
bekræftes". Herefter vil ægtepagten blive
tinglyst (tinglysningsgebyret er kr. 1.400) og være
gyldig for begge parter. Ægtepagten vil få noteret
en bemærkning fra Personbogen om, at når hustruen
senere får et dansk CPR-nummer, kan ægtepagten
indsendes på ny og CPR-nummeret blive påført. Der
er ikke et nyt tinglysningsgebyr og vi bistår med
evt. genindlevering uden honorar.
|