Dødsboer
|
 |

Kan arvingerne selv stå for delingen af boet?
I langt de fleste dødsboer i Danmark klarer arvingerne delingen privat uden at skifteretten behøver at udpege en autoriseret bobestyrer. Arvingerne foretager et
"privat skifte", dvs. arvingerne deler boet i fællesskab.
Der er flere betingelser for, at skifteretten vil tillade et privat skifte, blandt andet at arvingerne skal være enige om samtlige dispositioner.
At dele et dødsbo, udfærdige boopgørelser mv. er imidlertid ikke ukompliceret - og ofte beslutter arvingerne i fællesskab at lade en advokat sørge for den praktiske afvikling af boet. Dette har blandt andet relevans, når der er tvivl om dødsboskat, udformning af boopgørelsen m.v.
Arvingerne kan således antage en advokat til at stå for boets afvikling på samtlige arvingers vegne.

Hvad kan advokaten hjælpe med?
· At betale gæld til eventuelle kreditorer.
· At sælge eller udlægge eventuel fast ejendom til en eller flere arvinger.
· At rådgive om de skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål
· At fordele arven korrekt og svare på spørgsmål om arveret, fortolkning af testamenter m.v.
· At indsende åbningsstatus for boet til tiden.
· At indsende boopgørelse til tiden.
· At betale boafgift til tiden.
· At indsende boets eventuelle selvangivelse til tiden.
· At betale dødsboskatten til tiden.

Hvad er prisen?
Der har tidligere været faste takster for advokatbistand ved behandling af dødsboer. Disse takster er nu ophævede og advokatens honorar ligger i dag normalt under de gamle takster.
Advokathonoraret bliver fastsat på basis af en samlet vurdering af arbejdets omfang, de involverede værdier og det med sagen forbundne ansvar. Advokaten kan give et begrundet overslag ved sagens start.
Advokatomkostningerne medregnes i boopgørelsen og trækkes fra, før boafgiften beregnes.

Hvad
gælder der af tidsfrister?
Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en såkaldt ”åbningsstatus” over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten.
Valg af skæringsdag
Når arvingerne skal afslutte boet, skal de vælge en
skæringsdag, hvor boet/arven gøres op og fordeles. Opgørelsen pr. skæringsdagen kaldes en
”boopgørelse”. Alle indtægter og udgifter før skæringsdagen vedrører boet. Efter skæringsdagen er alle ejendele og indkomster mv. fordelt og tilhører nu de enkelte arvinger.
Arvingerne kan stort set selv bestemme, hvilken dag de vil vælge som deres skæringsdag. Den tidligste skæringsdag, som kan vælges, er dødsdagen. Den seneste skæringsdag, som kan vælges, er ét-årsdagen for dødsfaldet.
Boets afslutning
Boopgørelsen skal indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et eksemplar til skifteretten. Uanset valg af skæringsdag har arvingerne dog altid en
frist på 9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af opgørelsen. Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagt.

Hvad skal der betales i afgifter og skat i dødsboer?
Afgifter i dødsboer
Retsafgiften ved privat skifte er kr. 2.500, hvis den samlede arv er under 1 mio. kr. og kr. 9.000, hvis arvebeholdningen er over kr. 1 mio.
Der skal endvidere betales boafgift – tidligere kaldet ”arveafgift”. Boafgiftens størrelse afhænger af, hvem der er arvinger - nogen skal betale 15% i afgift, nogen skal tillige betale tillægsboafgift på 25%. Du kan læse mere herom i emnet
Skal arvingerne betale
afgift?.
Skat i dødsboer
Det er ikke alle dødsboer, der skal betale dødsboskat. Det afhænger af, hvor meget formue der er i boet.
|
Boet skal betale dødsboskat, hvis:
· Boets nettoformue (dvs. boets aktiver minus boets gæld) på den i bopgørelsen valgte skæringsdag overstiger 1.834.500 kr. (i 2007).
· Boets aktiver på den i boopgørelsen valgte skæringsdag overstiger 2.446.000 kr. (i 2007).
|
Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.
Beløbsgrænserne reguleres hvert år, så det kan have betydning, om man vælger at lægge skæringsdagen i dødsåret eller året efter.
Hvis boet er skattefrit
Hvis boet ikke skal
betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med SKAT om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen.
Indtil boet er afsluttet, kan der være indtægter og udgifter, som vedrører afdøde, også efter dødsdagen. Disse indtægter og udgifter indgår i boet.
Hvis boet er skattepligtigt
Hvis boet skal
betale dødsboskat, skal boets indkomst beskattes med præcis 50%.
|
Sådan beregner SKAT dødsboskatten:
· Boets indkomst i bobeskatningsperioden (se nedenfor) beskattes med 50 %.
· I mellemperioden (se nedenfor) gives der et fradrag på 1.800 kr. (i
2008) pr. påbegyndt måned.
· I boperioden (se nedenfor) gives der et bofradrag på
5.000 kr. (i 2008) pr. påbegyndt måned efter den måned, hvor dødsfaldet er sket.
· Der gives højst bofradrag i 12 måneder.
· Den skat, som afdøde allerede har betalt, bliver modregnet i dødsboskatten. |
Det er ofte fordelagtigt for arvingerne først at afslutte et privat skifte med skæringsdag 12 måneder efter dødsfaldet, grundet de gunstige beskatningsregler. Advokaten kan undersøge dette nærmere for arvingerne.

Spørg
en advokat
Har du spørgsmål om
dødsboer, er du altid velkommen til at kontakte
MinAdvokat.dk. Vi har stor erfaring med behandling af
dødsboer. Send
en kortfattet e-mail med dit spørgsmål - så svarer
vi tilbage snarest muligt. Du er også velkommen til
at faxe eller skrive til os på vores
advokatkontors adresse i Århus.
Skriv til

|